Nedbrændte hytter og forbrændte lig af 134 mænd, kvinder og børn var det rædselsvækkende billede, der mødte de første organisationer, som besøgte byen Ogassagou i det centrale Mali, efter at en privat milits i lørdags drog hærgende gennem landsbyen på motorcykler.
De muslimske ofre blev mejet ned med maskingeværer eller macheter, inden de ligeledes muslimske gerningsmænd brændte landsbyen ned til grunden. Angrebet kom, netop mens repræsentanter for FN’s Sikkerhedsråd er i landet for at analysere den militære indsats i Mali og i nabolandet Burkina Faso, som delegationen også skal besøge. Og Malis regering har reageret ualmindeligt prompte ved at opløse og forbyde den private milits Dan Na Ambassagou, der menes at stå bag massakren.
”Vi vil vise, at staten har monopol på beskyttelsen af indbyggerne,” sagde præsident Ibrahim Boubakar Keïta efter massakren, der blev begået af traditionelle jægere fra dogon-stammen, der lever af landbrug, mens ofrene var kvægopdrættende nomader fra fulani-stammen.
Konflikterne mellem de to grupper er vokset, blandt andet på baggrund af større og større pres på vandressourcer og jord i det ørkenprægede Sahel-land. Men samtidig mistænkes fulani-folket for at støtte den islamistiske prædikant Amadou Koufa, der også hærger området og blandt andet rekrutterer tilhængere blandt fulanierne.
Blot seks dage før massakren i fulani-landsbyen blev en af hærens militærlejre angrebet i byen Dioura, ligeledes i det centrale Mali.
Landets regering har aldrig fået kontrol over det centrale og nordlige Mali, efter at islamistiske organisationer i 2012 var tæt på at indtage hovedstaden, Bamako. I stedet har private militser som dogon-jægerne i vid udstrækning erstattet hæren og politiet.
I søndags opfordrede EU regeringen til at ”opløse alle de private militser, der hærger i det centrale Mali”, og som i nogen grad beskyttes af hæren. Blandt andet derfor blev ledende officerer i hæren senere samme dag afsat som en reaktion på massakren i Ogassagou.
”Staten er svag i området og selv udsat for angreb, og det er samtidig meget nemt at skaffe sig våben,” siger Baba Dakono fra Institut for Sikkerhedsstudier i Bamako til Radio France Internationale.
”I lyset af manglen på sikkerhed og stabilitet griber folk selv til våben og bidrager til at forværre sikkerhedssituationen,” siger Baba Dakono.
En lignende situation udspiller sig i Burkina Faso, hvor fulani-landsbyer er blevet udsat for massakrer, og hvor staten ligeledes har mistet kontrollen og overladt sikkerheden til private militser.
FN’s Sikkerhedråd har netop bekræftet forlængelsen af FN-styrken Minusmas mandat i Sahel og en øget støtte til de fem Sahel-lande Mali, Burkina Faso, Mauretanien, Niger og Tchad, som kæmper mod jihadister fra både al-Qaeda og Islamisk Stat. Begge islamistiske terrorgrupper opererer i Sahel-området, og frygten er, at kombinationen af jihadisme og etniske konflikter om naturressourcer skal få hele det store bælte syd for Sahara til at bryde sammen. I december advarede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch således om, at ”massakrerne på civile begået af militser i det centrale og nordlige Mali er ved at komme ud af kontrol.”
”Regeringen skal handle hurtigt, hvis den vil sætte en stopper på denne cyklus af overgreb og repressalier,” sagde Corinne Dufka, organisationens ansvarlige for Sahel, dengang i en pressemeddelelse.