Masseindvandring er blevet det moderne USA’s kattepine

Baggrunden for Trump-regeringens kontroversielle nultolerancepolitik, som hidtil har adskilt migrantbørn fra deres forældre, er et indvandringsboom, der er ved at ændre USA’s identitet. 14 procent af alle amerikanere er i dag født uden for landets grænser

Migrantbørn bliver ført rundt af personalet i en af de teltlejre, som er blevet oprettet tæt på grænsen til Mexico som her i Tornillo, Texas. –
Migrantbørn bliver ført rundt af personalet i en af de teltlejre, som er blevet oprettet tæt på grænsen til Mexico som her i Tornillo, Texas. – . Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hulkende småbørn, der kalder på deres ”mama” og ”papi”, mens de hånes af en grænsevagt. Spædbørn, der med magt fjernes fra deres mors bryst. Forældre og børn, der adskilles uden at få mulighed for at sige farvel. Børn i bure. Føderale centre for babyer og blebørn, hvor medarbejderne har fået at vide, at de ikke må holde om eller røre børnene for at trøste dem.

Nogle af historierne fra USA’s grænseland er vanskelige at verificere, men har desuagtet de seneste dage fået den globale fordømmelse til at regne ned over præsident Donald Trump og hans såkaldte nultolerancepolitik over for personer, der gribes i at krydse den mexikansk-amerikanske grænse ulovligt. Under den nye hårde linje, som præsidenten sent onsdag så sig nødsaget til at rulle delvist tilbage, fængles alle voksne grænseoverløbere, og selv helt små børn tvangsadskilles fra deres forældre i uge- eller månedsvis.

I et interview med nyhedsbureauet Reuters siger pave Frans, at han bakker op om USA’s katolske bispekonference, der har kaldt politikken ”umoralsk” og ”i strid med vores katolske værdier”. Den mexikanske udenrigsminister, Luis Videgaray Caso, kalder den ”ondsindet og umenneskelig”.

I et opsigtsvækkende opinionsindlæg betegner den tidligere amerikanske førstedame Laura Bush den som ”grusom”. Guvernører fra mindst otte delstater, heriblandt to republikanere, har kaldt soldater fra Nationalgarden hjem fra grænseområdet i protest. Og i Washington tager selv nogle af Trumps mest indædte forsvarere afstand fra politikken, der trådte i kraft i begyndelsen af maj.

Når præsident Trump alligevel nægter at bukke under for presset for med et pennestrøg at omstøde hele den dybt kontroversielle og upopulære politik, så skyldes det, at indvandring – og især ulovlig indvandring – er et af det moderne USA’s store dilemmaer og en af de bærende piller i hans identitetspolitiske projekt.

USA står historisk set midt i et indvandringsboom. Det amerikanske svar på Danmarks Statistik, US Census Bureau, vurderer, at cirka 14 procent af alle amerikanere – eller 44 millioner borgere – er født udenfor USA’s grænser. I 2000 gjaldt det samme kun 11 procent af befolkningen, eller 31 millioner amerikanere, og i 1970’erne var den tilsvarende andel under fem procent.

Dertil kommer, at de seneste årtiers indvandringsboom fortrinsvis er drevet af både lovlig og ulovlig indvandring fra Mexico og det øvrige Latinamerika samt Asien. Stadig færre amerikanske småbørn ligner derfor de europæiske udvandrere, der i den ene indvandringsbølge efter den anden koloniserede Amerika og kulturelt formede det USA, som vi kender i dag. Tal viser, at etnisk hvide borgere for første gang i det moderne Amerikas historie er på vej til at komme i mindretal, og ifølge myndighedernes egne fremskrivninger vil balancen tippe inden midten af dette århundrede.

Den nye indvandringsbølge er mere homogen end tidligere bølger, og det skaber angst blandt nogle amerikanere, der frygter et ”Mexamerika”, hvor en parallel spansktalende kultur truer de dominerende kulturelle værdier. Allerede i 2004 advarede den nu afdøde sociolog Samuel Huntington i den stærkt kontroversielle bog ”Who are We? Challenges to America’s National Identity” (Hvem er vi? Udfordringerne til USA’s nationale identitet) om, at de nye indvandreres sproglige og kulturelle fællesskab ville destabilisere den amerikanske nationale identitet og permanent svække samfundets sammenhængskraft.

Dertil kommer, at indvandringen ifølge mange konservative politikere og meningsdannere er en trussel imod USA’s arbejderklasse, der ikke for alvor har genrejst sig siden den økonomiske krise i 2008, og en byrde for skatteydere. Ifølge tal fra opinionsinstituttet Gallup er syv ud af 10 af de republikanske vælgere utilfredse med det nuværende indvandringsniveau, mens det samme gælder cirka halvdelen af de demokratiske vælgere.

Uanset deres politiske holdninger kan de fleste amerikanere dog blive enige om, at den nuværende indvandringslovgivning er dybt defekt, og at den ulovlige indvandring er både et juridisk og moralsk problem for retsstaten. Det er en åben hemmelighed, at de cirka 11 millioner udokumenterede indvandrere, som befinder sig i USA, i kraft af deres arbejdskraft er med til at trække nationens tandhjul.

Politikerne er også enige om behovet for en omfattende reform, men Kongressen i Washington har trods flere forsøg herpå været ude af stand til at blive enig om, hvordan der kan ryddes op i den labyrint af bureaukratiske regler og uklare paragraffer, som præger den nuværende lovgivning.

Donald Trump indledte for snart tre år siden sin præsidentkampagne med at beskylde udokumenterede indvandrere for at importere kriminalitet, narkotika og sexovergreb. Den ukonventionelle republikaner har fra begyndelsen gjort det klart, at han vil begrænse indvandringen til USA – blandt andet ved at bygge en mur på grænsen til Mexico – og udvise mange af de mennesker, som befinder sig i landet ulovligt. Siden sin tiltrædelse som præsident i januar sidste år har han også strammet USA’s asylregler, så vold i hjemmet og bandevold ikke længere betragtes som begrundelse for at søge asyl i USA. Dette ventes at ramme mange latinamerikanske asylansøgere.

Nu sender nultolerancepolitikken endnu et klart signal til hans kernevælgere om, at han ikke ryster på hånden. I en tale tirsdag sagde præsidenten, at hans tiltag er nødvendigt for at standse de lovløse tilstande ved grænsen.

”Når folk kommer op, er de nødt til at vide, at de ikke kan komme ind, ellers standser det aldrig. Politisk korrekt eller ej, så har vi et land, der behøver sikkerhed og tryghed,” fastslog Trump.