Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Globale firmaer ændrer produkter for at tækkes minoriteter

Apple har i denne uge lanceret en ny serie af emojier, der blandt andet indeholder kønsneutrale (billedet) og handicappede personer samt par med forskellige hudfarver, som iPhone-brugere kan sætte ind i deres smsbeskeder. – Foto: emojipedia.org.

Apple lancerer kønsneutrale emoji-ikoner, og Always vil fjerne kvindetegn fra hygiejnebind i inklusionens navn. Men den politiske korrekthed risikerer at give bagslag, lyder det fra sociolog og forbrugerekspert

Venussymbolet skal snart være fortid på hygiejnebind af mærket Always. For cirklen ovenover det lille kors, som historisk har symboliseret kvindekønnet, er nemlig ekskluderende over for transpersoner og non-binære kunder, lyder det fra firmaet Procter & Gamble, som ejer bindproducenten.

”I over 35 år har Always kæmpet for piger og kvinder, og det vil vi fortsætte med at gøre. Men vi føler os samtidig forpligtet på mangfoldighed og integration, og vi er på en kontinuerlig rejse for at forstå behovene hos alle vores forbrugere,” lyder det i en pressemeddelelse fra firmaet, som dog ikke vil sætte dato på, hvornår det såkaldte kvindetegn ikke længere optræder på indpakningen til deres hygiejnebind.

Procter & Gamble er bare det seneste i rækken af globale firmaer, som med forskellige initiativer forsøger at inkludere og anerkende eksempelvis transpersoner og såkaldt non-binære – personer, som ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde – blandt sine kunder. Firmaet bag betalingskortet Mastercard har erklæret, at det vil gøre det muligt for transpersoner at bruge det navn, de ønsker på deres betalingskort, frem for deres juridiske navn, og hos dating-app’en Tinder kan man se frem til at kunne definere sin seksuelle orientering bredere end blot ”kvinder”, ”mænd” eller ”begge”,” skriver CNN. Og i går gik tech-virksomheden Apples nye og såkaldt inkluderende emoji-ikoner, herunder kønsneutrale vampyrer, verden rundt.

En af dem, som glæder sig over udviklingen, er den 19-årige Charlie Hanghøj. Han er transmand og glæder sig over udviklingen, der i hans øjne er et lille skridt i retning af anerkendelse og ligeværd.

”Det er virkelig fedt, at Mastercard gør det muligt at vælge en non-binær køns-identitet. Jeg identificerer mig som mand og vil altid krydse af i mandefeltet, men jeg har rigtig mange transkønnede venner, der er nonbinære, og som ikke passer ind i mande-kvinde-spektret. Så tænker nogen jo nok, at man da må være mere det ene end det andet, mest feminin eller maskulin, men sådan er virkeligheden bare ikke altid. Og for dem, der ikke passer ind i den ene eller den anden kasse, er det rigtig godt, at de nu kan vælge det, de føler sig som,” siger han.

”Men det er vigtigt at understrege, at transkønnede jo ikke er opstået nu og her og ud af det blå. Vi har altid eksisteret, men det er bare først nu, at vi får en lille smule plads og anerkendelse og ikke længere betragtes som psykisk syge. I dag er realiteten mange steder den, at man i hverdagen køber kønnede produkter i et kønnet system, som man ikke passer ind i. Derfor er det også rart, at for eksempel et firma, der laver hygiejnebind, nu aktivt gør opmærksom på, at der altså også er masser af mennesker, der identificerer sig som mænd, men som også menstruerer.”

Det er dog langt fra alle, der reagerede med begejstring på Always’ initiativ. I det konservative britiske magasin Spectator gik journalist og forfatter Naomi Firsht i rette med udviklingen:

”Det burde ikke for alvor betyde noget, vel? For det er jo bare et symbol på en indpakning. Men det har en betydning. For når du begynder at benægte kvinders biologi, begynder du at benægte, at de overhovedet eksisterer,” skrev hun, mens lignende synspunkter er kommet til udtryk på sociale medier.

Nogen beskylder transmiljøet for at få kvinder til at føle sig skyldige over deres køn, og på Twitter langer den feministiske forfatter Julie Bindel ud efter Always, som hun mener, ”er i gang med at udviske kvinden ved at give efter for transaktivisterne”. Herhjemme betegner forfatter og teolog Ekaterina Andersen slet og ret Always’ beslutning som misogyni:

”Kampen om at de-tabuisere denne side af kvindens fysik er fortsat i gang, og i tilfældet med Always’ beslutning har vi tabt den,” lød det i Ekstra Bladet.

Ifølge sociolog og forbruger -ekspert Eva Steensig er det strategisk kløgtigt for store firmaer at engagere sig i tidens store debatter. Selvom hun understreger, at det også risikerer at give bagslag:

”Der er jo noget politisk korrekthed over den her udvikling, og Always scorer helt sikkert nogle point på at lægge sig i forlængelse af tidsånden – ligesom andre firmaer gør med bæredygtighed, FN’s verdensmål og den slags. Men man skal også huske, at firmaerne oftest gør det, fordi de simpelthen mener, at det er det rigtige at gøre,” siger hun.

”Jeg vil tro, at vi i de kommende år vil opleve, at virksomheder i højere grad bliver tvunget til at tage stilling: Enten hopper man med på den kønsneutrale bølge eller også skruer man helt op for det feminine eller mandehørmen. Begge veje har et publikum, men du vil altid dele vandene på LGBTQ+-området. Det er et vilkår, og hvis du forsøger at forholde dig passivt, så løber de andre med opmærksomheden og kunderne.”