Mattias Tesfaye (S) og dansk asylpolitik skal grilles i Bruxelles

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) skal i morgen stå skoleret i EU, hvor parlamentariker beskylder Danmark for at underminere Schengen-samarbejdet med ”afskrækkende” politik

Der er lagt i kakkelovnen til Mattias Tesfaye (S), når han torsdag formiddag skal svare for sig hos EU-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder, det såkaldte Libe-udvalg.
Der er lagt i kakkelovnen til Mattias Tesfaye (S), når han torsdag formiddag skal svare for sig hos EU-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder, det såkaldte Libe-udvalg. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Der er lagt i kakkelovnen til Mattias Tesfaye (S), når han torsdag formiddag skal svare for sig hos EU-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder, det såkaldte Libe-udvalg.

Den danske asylpolitik har længe været en torn i øjet på flere af udvalgets medlemmer, som har til opgave at holde øje med respekten for de individuelle rettigheder i EU.

Udvalget har tidligere haft den danske asylpolitik på dagsordenen, og siden juni sidste år, hvor Folketinget vedtog en lov, der åbner op for at lade asylbehandlingen foregå i tredjelande som for eksempel Rwanda, har de ønsket at Mattias Tesfaye (S) skulle stå skoleret.

Lysten er kun blevet større, efter at det er kommet frem, at syrere fra Damaskus og Rif Damaskus-området, som har mistet deres midlertidige opholdstilladelse i Danmark, i stedet er rejst til andre EU-lande og har søgt asyl der frem for at rejse hjem.

Høringen i parlamentet handler i sidste ende om, hvor langt det enkelte EU-land kan stramme asylpolitikken uden at komme i karambolage med både internationale menneskerettighedskonventioner såvel som forpligtelserne over for andre EU-lande.

”Dette handler om solidaritet. Hvis hovedtanken med den danske asylpolitik er at afskrække asylansøgere fra at tage til Danmark med den konsekvens, at de i stedet søger til andre EU-lande, vil det være i strid med ånden i EU-reglerne og imod principperne om gensidig solidaritet og en fair fordeling af flygtninge mellem alle medlemslande,” siger Birgit Sippel, som er medlem af Libe-udvalget for de tyske socialdemokrater SPD.

Det eneste danske medlem af udvalget, Dansk Folkepartis Peter Kofod, finder det dog positivt at flere og flere lande begynder at interessere sig for Danmarks stramme asylpolitik. Han håber, at høringen med Mattias Tesfaye (S) kan være med til at samle opbakning til det danske synspunkt om, at det er nødvendigt at stramme hele den europæiske asylpolitik.

Det samme mener det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose.

”Der er også andre lande, som begynder at se anderledes på asylpolitikken. Kritikken af Danmark kommer især fra EU-Parlamentet, men i Det Europæiske Råd, hvor regeringerne sidder, er der mange, der støtter den danske linje,” siger Christel Schaldemose (S).

Rundt omkring i Europa får det stadig mere opmærksomhed, at Danmark i modstrid med langt de fleste EU-lande betragter Damaskus og den nærliggende Rif-region som sikre områder, syriske flygtninge kan sendes tilbage til.

I både Holland og Tyskland har domstole omstødt afgørelser om at sende syriske flygtninge tilbage til Danmark i henhold til EU-reglerne i den såkaldte Dublin-forordning, der fastslår, at flygtninge ikke kan søge asyl i mere end ét EU-land. I Holland skal landets højesteret tage stilling til en sådan sag, og advokat Marq Wijngaarden, der fører sagen på vegne af en syrer, der har forladt Danmark, kalder den danske praksis for ”et øksehug mod Dublin-forordningen”. En forordning, Danmark i øvrigt henviser til, når for eksempel EU’s middelhavslande ønsker at fordele asylsøgere til andre EU-lande.

”Dublin-forordningen hviler på, at vi kan have tillid til, at alle lande handler i overensstemmelse med internationale regler. Den forbyder at sende flygtninge retur til lande, hvor de risikerer tortur eller anden umenneskelig behandling. Derfor kan det være ulovligt for Holland at sende flygtninge til Danmark, hvis de der risikerer at blive udvist til Damaskus, hvor vi ved, at hjemvendte syrere risikerer anholdelse, alene fordi de har forladt landet,” siger Marq Wijngaarden.

Danmark er ikke omfattet af de europæiske asylregler som følge af de danske forbehold fra dele af EU-samarbejdet, mens vi dog er forpligtet på Dublin-reglerne. Danske Christel Schaldemose (S) afviser dog, at det spiller nogen rolle i forhold til høringen med Mattias Tesfaye (S).

”Hvert land må gøre det, som man finder rigtigt, så længe man overholder sine internationale forpligtelser. Det gør vi, og så er det ikke et problem for Danmarks omdømme, at man i nogle lande kan vurdere, at Danmark ikke skulle være et sikkert land. Det er kun positivt, at Mattias Tesfaye her får mulighed for at aflive alle disse myter om den danske asylpolitik,” siger hun.