Der er en vis ironi i, at det var Labours eneste jødiske leder, Ed Miliband, som åbnede dørene for de venstrefløjsgruppe i partiet, der mest åbent er kommet med antisemitiske udsagn. I et forsøg på at gøre partiet mere demokratisk besluttede han, at såkaldt associerede medlemmer fik stemmeret ved urafstemningen om partilederskabet i 2015, hvis de betalte et beskedent beløb på under 30 kroner.
Det banede vejen for, at Jeremy Corbyn fra partiets yderste venstrefløj blev ny leder af det britiske arbejderparti – og dermed følte mange venstrefløjsaktivister, at Labour igen var deres parti.
Daniel Allington fra Kings College London står bag en ny undersøgelse for organisationen Campaign Against Antisemitism (Kampagnen mod antisemitisme), som viser, at antisemitismen er i vækst på den yderste venstrefløj.
”Der har altid været en antisemitisme på venstrefløjen, men det har ændret sig, fordi den nu har fået indflydelse med valget af Jeremy Corbyn. Siden har der virkelig været en vækst i antisemitisk indhold på venstrefløjshjemmesider og i publikationer,” forklarer han.
Daniel Allington peger på, at mange af disse grupper ikke støttede Labour tidligere, men at de gør det nu:
”De er en blanding af gamle trotskister og stalinister, og der er unge mennesker, som er tiltrukket af det revolutionære socialistiske budskab. Men vi ser også klassiske socialdemokrater, som ser et håb i Jeremy Corbyn. Hertil kommer folk, som er besatte af Israel som den jødiske stat. Alle de grupper er gået sammen i en koalition, som langt fra er enig, men som har en interesse i, at Corbyn er leder af Labour, og de har i stort omfang øget det potentielle publikum for antisemitisk materiale, der fokuserer på Israel og zionisme.”
Grupper som Momentum har forsøgt at vælte flere jødiske parlamentsmedlemmer uden held. Det er lykkedes at mobbe blandt andre de jødiske parlamentsmedlemmer Luciana Berger og Louise Ellman ud af partiet.
”Den fløj sidder også stærkt i hovedbestyrelsen, som er dér, hvor der bliver taget stilling til disciplinære sanktioner,” siger Daniel Allington.
Jeremy Corbyn kom i tirsdags for første gang med en undskyldning på tv for antisemitisme i partiet. I sidste uge undveg partilederen ellers fire gange spørgsmålet, efter at den britiske overrabbiner Ephraim Mirvis havde erklæret ham som uegnet som premierminister, fordi antisemitismen med hans ord bliver støttet af partiledelsen. Men det var ret upræcist, hvad Corbyn undskyldte for, mener Daniel Allington.
David Goodhart, der er leder af centeret for integration og demografi ved tænketanken Policy Exchange, forklarer, at man skal forstå den måde, som Corbyn tænker på.
”Han har denne falske reduktive magtanalyse af antisemitisme. Det er af samme grund, at brune og sorte mennesker ikke kan beskyldes for racisme, men kun hvide med magt. Og hvis du vender den på hovedet, så kan jøder, fordi de nu har magt, ikke være ofre for racisme,” siger David Goodhart.
Han forklarer, at antisemitismen i Labour mest er af den geopolitiske slags rettet mod staten Israel i form af antizionisme, som så er blevet til mere konventionel antisemitisme.
”Den virkelige hårdkogte venstrefløj har altid været i Labour. Det er folk som Jeremy Corbyn og John McDonnell. Da partiet rykkede mod midten, gik de lidt under jorden, men de ændrede ikke deres holdninger. På venstrefløjen var der skuffelse over Tony Blair og ikke mindst krigen i Irak, og det åbnede døren for dem, som så fik støtte fra de unge i Momentum. Hertil kommer opvæksten i identitetspolitikken, som har skabt en ny generation af aktivister,” siger David Goodhart.
Hele debatten om antisemitisme har taget fokus væk fra partiets politik op til parlamentsvalget om en uge. Historikeren Paul Kogan udgav tidligere i år den anmelderroste bog om Labour ”Protest and Power” (Protest og magt), og han kommer med denne forklaring på, hvorfor de senere års debat om antisemitisme aldrig blev lagt død i partiet:
”Corbyns store fejl var manglende lederskab.”