Tirsdag i denne uge bad Ruslands føderale fængselstjeneste retten om at ændre en betinget dom mod Aleksej Navalnij til en ubetinget dom – det vil sige fængselsstraf i en retssag, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har erklæret unfair. Budskabet fra Kreml til oppositionslederen var klart: Bliv væk! Navalnij er fortsat i Berlin, hvor han de seneste måneder har modtaget behandling og genoptræning oven på nervegiftangrebet mod ham i august sidste år i den sibiriske by Tomsk.
Dagen efter meddelte Navalnij, at han vil returnere til Moskva i morgen – tre dage før, at Joe Biden indsættes som USA’s præsident. Hvorefter myndighederne udtalte, at de ville være forpligtede til at anholde ham. Den afgørelse vil ikke være politimæssig eller retlig. Den vil bero på en afgørelse i Kreml, om Navalnij er en større sten i skoen uden for fængslet, hvor han kan fortsætte sine politiske aktiviteter, eller bag tremmer, hvor risikoen kunne være, at der opbygges et Nelson Mandela-agtigt martyrium. Meningsmålinger viser, at 20 procent af den russiske befolkning støtter Navalnij, men 50 procent ser ham som en ballademager.
Med sin timing lægger Navalnij maksimalt pres på Biden for at indføre nye sanktioner mod Rusland. Og indirekte lægger han op til, at USA skal kræve, at parlamentsvalget til den russiske Duma i september bliver fair og uden valgsvindel.
Dermed bliver begyndelsen på 2021 hedt for den russiske præsident, Vladimir Putin, der i forvejen kan se frem til et besværligt år.
Russerne har ikke set på deres økonomiske fremtid med større pessimisme siden tiden før Putin. Det viser en Gallup-undersøgelse fra forrige uge. De faktuelle tal understøtter dette: Reallønnen er faldende, og man har ikke haft fremdrift i økonomien, siden den grundlæggende konflikt med Vesten blev indledt for snart syv år siden med Ruslands annektering af Krim.
Den pauvre økonomiske situation er bagtæppet for parlamentsvalg til september, og det valg har længe stået som Putins største indenrigspolitiske udfordring. Hans parti, Forenet Rusland, sidder på lige knap 75 procent af pladserne i landets parlament. Partiet, der også kaldes magtens parti, ligger i øjeblikket på under 30 procent i meningsmålingerne, så opgaven er helt enkelt at forvandle dette elendige udgangspunkt til en ny sejr. De lave opinionstal er til dels et resultat af oppositionens og Navalnijs ”stem smart”-kampagne ved lokal- og regionalvalg de seneste år. Oppositionen får ikke selv lov at opstille kandidater, så derfor opfordrer man de russiske vælgere til at stemme på alle andre kandidater end Forenet Ruslands, for jo færre stemmer til magtens parti, desto større sejr til oppositionen.
Styret ser gerne et resultat, hvor behovet for valgsvindel, der naturligvis vil forekomme, er så lille som muligt. I Kreml forventer man protester efter valget, men de skal være så ubetydelige som muligt, og dermed skal valget helst have så lidt sminke som muligt. Derfor er Navalnij ikke velkommen i Moskva eller noget andet sted i Rusland.
Navalnij vil alligevel rejse hjem. EU har allerede vedtaget sanktioner mod Rusland over novichok-attentatet på ham, USA har ikke – den afgående præsident, Donald Trump, har forhalet Kongressen opfordringer. Navalnijs timing er veltilrettelagt. Hans forsøg på at rejse ind i Rusland i morgen vil præge de internationale nyhedsmedier op til Bidens indsættelse som præsident på onsdag.
Navalnij vil ikke blot have sanktioner fra Biden: han vil have Biden til at blande sig i det russiske parlamentsvalg. Ikke på samme måde, som Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016, men ved at USA kræver en retfærdig og transparent valghandling. Navalnij lægger op til, at Bidens præsidentskab skal begynde med en direkte konfrontation mellem Biden og Putin. Trumps afløser har i generelle termer meldt ud, at hans internationale linje vil være at skabe sammenhold mellem demokratier og inddæmme autokratier og fjender af USA. Den dagsorden rummer ikke umiddelbart noget offensiv demokratifremme i andre lande, så den russiske oppositionsleder lægger nu maksimalt pres på Biden for at lægge sin ruslandspolitik frem – og tage stilling til demokratiets forfatning i Rusland.
Putin ønsker hverken, at Navalnij skal blande sig i russisk politik eller de russisk-amerikanske relationer, og dermed er der lagt op til et drama, bogstaveligt talt med livet som indsats, når Navalnij i morgen forsøger at rejse tilbage til Moskva.
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.