Filosof: Trump bruger troen som fællesnævner

Trump fremstår religiøs og uangribelig, men hans budskab er verdsligt og mildest talt politisk angribeligt, skriver Vincent F. Hendricks. Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Det afro-amerikanske trossamfund er en af Guds største gaver til Amerika og dets folk
Donald Trump

Med gudfrygtighed i stemmen forsøgte Donald Trump for nylig at motivere den sorte amerikanske befolkning til at stemme på sig. At bruge troen som forsoner var et taktisk godt tænkt træk – man bliver på det nærmeste uangribelig

Siden præsidentvalgkampens start har Donald Trump med sit hårdtslående fokus på indvandring og kriminalitet haft vanskeligheder med at gøre sig over for sorte amerikanske vælgere, som han trods fornyet medvind i meningsmålingerne stadig har svært ved at nå ud til.

I midten af august forsøgte den republikanske præsidentkandidat sig med følgende håndsrækning til den sorte befolkning med spørgsmålet: ”Se hvor meget den afro-amerikanske befolkning har lidt under demokratisk kontrol … Til dem siger jeg, hvad har I at miste ved at prøve noget nyt? Hvad har I at miste? I lever i fattigdom, jeres skoler er dårlige, og I har ikke noget arbejde – 58 procent af jeres unge står uden job. Hvad i helvede har I at miste?”

Denne appel fik en noget blandet modtagelse. Den var blevet leveret til et vælgermøde i Dimondale, Michigan, hvor der ikke var nogen afro-amerikanske vælgere til stede, i en ”hvid” bydel, og talen blev derfor af mange politikere, meningsdannere samt store dele af pressen betragtet som en gratis omgang, der i øvrigt kunne opfattes som ganske nedladende over for den sorte befolkning.

I forvejen havde Trump ved flere lejligheder trådt den latino-amerikanske befolkning i USA over tæerne med sit syn på mexicanere, der i form af voldtægtsforbrydere, narkohandlere og andet kriminelt utøj løber ind over grænsen – centralargumentet for at opføre den famøse mur. Her var blot mere af det samme, nu bare henvendt til en anden race.

Både den latino-amerikanske og sorte vælgergruppe er vigtige for at sikre embedet i Det Hvide Hus, og Trump-kampagnen opfangede hurtigt problemerne. Først gik Trump One-flyet på vingerne med kurs mod Mexico, så den republikanske præsidentkandidat kunne mødes med den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, og gyde olie på rørte vande over for latino-vælgerne. Få dage senere fløj Trump One til Detroit, hvor Trump for en uge siden deltog i en kirkeceremoni i Great Faith Ministries-kirken – en afro-amerikansk kirkesammenslutning uden denomination med en i øvrigt overvejende demokratisk vælgermasse.

Hvordan padler man tilbage over for den afro-amerikanske befolkning, når man også betænker udtalelsen ”Hvad i helvede har I at miste?”. Trump appellerede til troen som fællesnævner for et fælles amerikansk politisk projekt, der skal ”Make America Great Again” (gøre USA storartet igen) – også for den sorte befolkning.

Han gjorde det ydmygt og indsmigrende, samtidig med at han forsikrede tilhørerne om, at han ubetinget anerkender, hvor vigtig det troende segment af den amerikanske sorte befolkning er for den generelle amerikanske selvforståelse og identitet uafhængig af race, religion og baggrund, og understregede, at han, Trump selv, er et troende menneske.

Et væsentligt citat fra talen: ”Det er fra disse (…) kristne budskaber, at vores nation er blevet inspireret til at fordre en bedre moralsk karakter, en dybere opmærksomhed for menneskeheden og den ånd af barmhjertighed og samhørighed, der binder os alle sammen. (…) Det afro-amerikanske trossamfund er en af Guds største gaver til Amerika og dets folk …”.

Således formår han at fremstille den sorte kirke som USA’s samvittighed og dydsvogter og samtidig placeret centralt i et af USA’s store stridsæbler om borgerrettigheder og racismeproblemer, der til stadighed plager landet.

Talen er relativ kort – cirka 15 minutter – og blev læst op og ikke som ellers frit fremført; dermed besværliggøres Trumps kendte og ofte uheldige indfald, udfald og anfald. Der afsluttes med, at Trump reciterer fra Det Nye Testamente, Første Johannesbrev, kapitel 4, vers 12: ” Ingen har nogensinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.”

USA er et mere gudfrygtigt land end Danmark – og betragteligt mere praktiserende, når det gælder religion. At henholde sig til en religiøs og herunder kristen bekendelse gør én på det nærmeste uangribelig – selv med politiske budskaber, der ubetinget synes alt andet end næstekærlige, samlende, barmhjertige eller ”Hvad i helvede har I at miste?” Og de færreste troende amerikanere har lyst til at få blandet deres religion med politik.

Så hvis man holder sig til, hvad der fremstår religiøst, kan man enten glemme, eller se stort på, at Trumps budskab er politisk. Et taktisk godt tænkt træk, der virker som et sandt mirakel: Trump fremstår religiøs og uangribelig, men hans budskab er verdsligt og mildest talt politisk angribeligt.

Vincent F. Hendricks er dansk-amerikaner, filosofiprofessor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Han vil fremover skrive analyser om USA i Kristeligt Dagblad.