Prøv avisen

Med vinterens komme vil flere døde skylle i land på Lesbos

Oktober blev den måned, hvor hidtil flest - 218.000 - flygtninge ankom til EU. Her ankommer en gruppe til den græske ø Lesbos. Foto: Artur Widak/SIPA/Scanpix

Menneskesmuglere sænker priserne, som det bliver koldere. Græske øboere gruer for de kommende måneder, for kirkegårde og hospitaler er allerede fyldte

I sidste uge forliste endnu en overfyldt flygtningebåd ud for Molivos på den græske ø Lesbos, og den tragiske ulykke var en barsk påmindelse om, hvad der sker, når gamle, overfyldte både sendes ud i dårligt vejr. Med flere end 50 savnede og døde har kæntringen ramt indbyggerne på Lesbos hårdt, for på trods af ihærdige forsøg på at redde alle, bliver den opgave mere og mere umulig, som situationen er, nu da vinteren nærmer sig, og regn og blæst har sat ind, lyder det fra Lesbos' borgmester Spyros Galinos:

”Så længe ingen gør noget for at stoppe bådene i at sejle fra Tyrkiet, ikke fanger menneskesmuglerne eller ikke tillader flygtningene at tage færger frem for oppustelige kister, så vil det her ske igen og igen. Jeg forstår ikke, at ingen synes interesseret i at stoppe dette vanvid - ikke EU, ikke Tyrkiet. Hver uge er der folk i havsnød, det er kun på grund af den græske kystvagt og de mange frivillige langs kysterne, at vi undgår endnu flere døde.”

Spyros Galinos undrer sig over, hvorfor EU ikke selv handler eller lægger mere pres på Tyrkiet. Lige nu føler han og mange af øens indbyggere sig alene i kampen for at redde flygtningene i land - levende eller døde.

Med omkring 345.000 ankomne alene i år har øen allerede haft sine kolossale udfordringer. Men med de seneste 38 døde flygtninge oven i fire andre forlis tidligere i oktober er der opstået en ny. Der er nemlig ikke mere plads i hverken lighuset eller på kirkegården i hovedbyen, Mytilini, forklarer Efi Lafsoudi, der står for den daglige drift i den lokalt oprettede flygtningelejr Pikpa, og som igennem flere år har hjulpet de særligt svage og udsatte flygtninge.

”Jeg har brugt mange timer på hospitalet i de seneste dage på grund af den kæntrede båd. Der er ikke plads på øens ene hospital til alle de sårede. Jeg har siddet med et toårigt barn, der er blevet væk fra forældrene, og vi ved ikke, om de er levende eller døde. Lige nu er situationen kritisk, for børn er døde, forældre er døde - det er forfærdeligt. Og nu er der heller ikke mere plads i lighuset eller flere grave på kirkegården. Vi gør, hvad vi kan for at sende folk værdigt videre herfra, men det er en umulig opgave for os at klare alene,” siger hun.

For kun kort tid siden fik Efi Lafsoudi arrangeret en donation bestående af en container med køleanlæg fra Storbritannien, da hospitalet ikke længere havde plads. Men selv med den kan byens hospital ikke klare presset fra den seneste uges bådulykker, og derfor er det nu mere presserende end tidligere at kunne begrave flygtningene på øen.

Lokale som Efi Lafsoudi gør et enormt arbejde for at prøve at finde pårørende til de døde, så de enten kan begraves i hjemlandet eller blive stedt til hvile på Lesbos. Ofte, hvis de pårørende har mulighed for og midler til det, ønsker de at sende deres døde tilbage, men kirkegården Saint Panteleimon, beliggende højt over Mytilini, vidner også om mange, der ender her. Hr. Stratis, der er graver på kirkegården, viser rundt, mens han peger på forskellige gravsteder i den våde, lerede jord.

”Der ligger en afghaner. Og her er det en lille baby. De her, er de nyeste”, siger graveren og ryster på hovedet.

Området til flygtninge er fyldt, og hr. Stratis ved ikke, hvad han skal stille op med de nu flere end 30 lig, der skyllede i land i sidste uge, eller hvad der skal ske med dem, der mister livet hen over vinteren.

Borgmester Spyros Galinos vil dog ikke høre tale om andet end at give flygtningene en værdig begravelse - hverken nu eller fremover. For nok er han vred på EU og på Tyrkiet, fordi ingen af dem synes at gøre noget ved flygtningekrisen på Lesbos, men det skal ikke gå ud over dem, der flygter over havet for at redde livet kun for at dø, siger han.

”Jeg har talt med biskoppen, og vi er blevet enige om at udvide kirkegården på en eller anden måde. Men det er en bureaukratisk proces, så det kan tage tid. Flygtningene skal dog behandles ordentligt, for de har risikeret livet for at komme her, og derfor vil vi også her på øen blive ved med at hjælpe dem, der kommer - selvom oddsene med vinterens komme er blevet meget højere.”

Netop oddsene er indirekte det, der gør, at flere kommer, forklarer borgmesteren. For som risikoen for ulykker vokser, sænker menneskesmuglerne på den tyrkiske side priserne, og så rejser de, der ikke har så mange penge, af sted. Det er koldt og kynisk, sukker han fra kontoret med udsigt til havnen, hvorfra færgerne til Athen tager de overlevende med.

Foto: Anna Klitgaard
Kirkegården Saint Panteleimon ligger højt over Lesbos' hovedby, Mytilini. Det er her, de flygtninge, der dør på øen, bliver stedt til hvile, men nu er der ikke mere plads. Foto: Anna Klitgaard
Efi Lafsoudi (i mørkeblåt) står for den daglige ledelse af flygtningelejren Pikpa i Mytilinis udkant. Pikpa er drevet af et kollektiv bestående af lokale, og det er hertil de svageste og mest udsatte flygtninge kommer. Lejren er afhængig af donationer udefra og frivillig arbejdskraft, da den græske stat ikke har penge til at finansiere arbejdet. Foto: Anna Klitgaard