Megatørke bringer tidligere tiders skjulte lig op til overfladen

Fortidens hemmeligheder dukker op i Lake Mead i det sydvestlige USA, der er ramt af den værste tørke i mere end et årtusind.

Siden år 2000 er søens overflade dykket mere end 50 meter. Det kan tydeligt ses fra Hoover-dæmningen.
Siden år 2000 er søens overflade dykket mere end 50 meter. Det kan tydeligt ses fra Hoover-dæmningen. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix.

Som USA's største reservoir har Lake Mead i snart 90 år forsynet en hel region med vand.

Den kunstige sø blev skabt i 1930'erne, da man anlagde Hoover-dæmningen tæt på Las Vegas i den amerikanske delstat Nevada.