Skal enlige, norske kvinder i begyndelsen af 20’erne have mulighed for såkaldt assisteret befrugtning? Skal ægdonation sidestilles med sæddonation? Og bør gravide have gratis mulighed for at få foretaget en ultralydsscanning, der for eksempel kan påvise Downs syndrom inden abortgrænsens 12. uge?
Det mener i hvert fald et flertal uden om den norske regering bestående af det socialdemokratiske Arbejderpartiet samt Socialistisk Venstreparti og Fremskridtspartiet. Ifølge den norske avis Vårt Land er forventningen, at de tre partier tirsdag får held med at vedtage ”den mest omfattende liberalisering af den norske bioteknologilov siden 2003”.
I mandags kunne Kristeligt Dagblad fortælle, hvordan over 23.000 danskere har skrevet under på et borgerforslag om, at perioden for nedfrysning af æg forlænges udover de fem år, som i dag er den maksimale periode. Men i Norge er det hidtil kun kvinder, der opfylder kravene for kunstig befrugtning, der har kunnet få nedfrosset deres æg. Bliver den norske lov vedtaget, vil den på en række områder ligestille nordmænd med danskere og svenskere.
Ikke desto mindre er der blandt de norske regeringspartier udtalt modstand mod en række forslag i den nye lovgivning, og særligt Kristeligt Folkeparti betragter flere elementer som ”etisk betænkelige,” skriver Vårt Land.
Det gælder blandt andet muligheden for tidligere ultralydsscanning via det offentlige, nedfrysning af æg, assisteret befrugtning til enlige samt ægdonation.
Nu sætter modstanderne af loven deres lid til, at medlemmer af Fremskridtspartiet, der forlod Erna Solbergs borgerlig-liberale regeringssamarbejde i januar, vil stemme imod. Og det er ikke utænkeligt. Allerede nu har partiets tidligere justitsminister Per-Willy Amundsen bekendtgjort, at han agter at stemme imod Bioteknologiforliget 2020, som loven er døbt. Til mediet Nordlys fortæller han, at det først og fremmest er enliges mulighed for assisteret befrugtning, han ikke bryder sig om.
”Jeg mener, det sender et forkert signal om, hvordan vi skal indrette vores familier (…). Når man tillader assisteret befrugtning for enlige bliver det et signal om, at far ikke er vigtig,” siger han og forventer, at afstemningen bliver ”en gyser”.
Også hos den norske kirke er der bekymring over udsigterne til en liberalisering på området. Særligt hvad angår muligheden for at teste for eksempelvis Downs syndrom inden for abortgrænsen på 12 uger, ærgrer ledende biskop Olav Fykse Tveit.
”Vi kan ikke bygge et system, hvor levedygtige fostre med forskellige kromosontilstande fravælges på grund af deres egenskaber. Vi bør hellere arbejde for at sikre gode rettigheder og ordninger for forældre med børn, der kræver ekstra planlægning,” siger han i en pressemeddelelse, hvor det understeges ”at meget står på spil” med afstemningen.
Omvendt argumenterer 15 repræsentanter fra Norges fostermedicinske fagmiljø i Aftenposten for, at den nye lov vil ”føre til bedre svangerskabsomsorg og indebære et fremskridt for kvinders sundhed i Norge.”
På papiret har Arbejderpartiet, Socialistisk Venstreparti og Fremskridtspartiet 86 stemmer for loven. Det er én mere, end flertallet blandt Stortingets 169 folkevalgte kræver. Men selv hvis tilstrækkeligt mange medlemmer af Fremskridtspartiet bryder partilinjen og stemmer imod forslaget, er det ikke givet, at det vil falde.
Hos Centerpartiet, der ifølge partiets principprogram er imod ægdonation, betragtes afstemningen nemlig som et samvittighedsspørgsmål. Og fordi medlemmerne dermed er fritstillet, er det langt fra givet, at de alle vil stemme nej til liberaliseringen.
”Personligt er jeg for ægdonation,” siger eksempelvis Centerpartiets Åslaug Sem-Jacobsen, der sidder i Stortingets familie- og kulturudvalg, til Vårt Land.
Debatten har dog ikke alene handlet om æg og ultralyd. Også et andet etisk aspekt har sneget sig ind, efter at Kristeligt Folkeparti insisterede på, at lovforslaget skulle behandles af et fuldtalligt parlament. Under coronakrisen har det hidtil været kutyme, at blot 87 af Stortingets 169 medlemmer skulle møde op – blandt andet for at skærme parlamentarikere i risikogruppen.
Men til tirsdagens afstemning har Kristeligt Folkepartis leder Kjell-Ingolf Ropstad krævet, at samtlige medlemmer møder op. Det sker i et forsøg på at presse de medlemmer af Fremskridtspartiet, der ikke måtte være enige i partilinjen, til at tage offentlig stilling. Kravet har betydet, at der nu ifølge Aftenposten er blevet opsat plexiglas mellem dobbeltsæderne i parlamentet for at begrænse smitterisikoen.
Initiativet bekoster sig til 225.000 norske kroner, og det er – sammen med det faktum, at både ældre parlamentarikere og dem, der måtte befinde sig i risikogruppen, nu er tvunget til at møde op – kritisabelt, mener Arbejderpartiet:
”Det er absurd og en hån mod alle, der loyalt følger smitteværnsrådene på trods af de store konsekvenser, det måtte have,” siger partiets Cecilie Myrseth til Aftenposten.
Ifølge Kristeligt Folkepartis Kjell-Ingolf Ropstad kunne Arbejderpartiet dog have bedt om at få udsat afstemningen, ”hvis de virkelig mener det, de siger”.
”Men jeg har tiltro til, at præsidiet har fundet en løsning, der gør det smitteværnsmæssigt forsvarligt,” fortæller partilederen til Aftenposten.