Mellemøsten er en krudttønde med en kort lunte, og netop i disse maj-dage er der alt for mange, der leger med ilden. Hver en gnist kan føre til krig.
Søndag aften lækkede den israelske regering, at man ved, at Iran forbereder et missilangreb mod Israel. Muligvis udført af Hizbollah som et gengældelsesangreb for israelske angreb på iranske baser i Syrien. Hverken Israel eller Iran ønsker åben krig, men forbereder sig på det værste. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, møder i morgen Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at bede ham forsøge at afdæmpe Iran.
Det sker i lyset af, at Irans nære allierede, den shia-muslimske Hizbollah- bevægelse, i søndags gik styrket ud af parlamentsvalget i Libanon. Hizbollahs væbnede fløj har over 150.000 missiler vendt i retning af Israel, og moderpartiet har nu øget sin indflydelse, når Libanon skal danne en ny regeringskoalition.
En anden farlig gnist er, at lørdag den 12. maj er skæringsdato for den amerikanske præsident, Donald Trumps, beslutning om eventuelt at trække USA ud af atomaftalen med Iran. En beslutning med vidtrækkende følger. Hvis Trump vælger at forsøge at ændre aftalen, vil USA og Iran stadig være på talefod. Uden en aftale klapper Trump diplomatiets vindue i. Præstestyret har erklæret, at Teheran også trækker sig fra den internationale aftale, hvis USA trækker sig, og at Iran så prompte vil genoptage sit atomprogram. Trump vil så kun kunne gribe til våbenmagt, hvis han skal holde sit løfte: at forhindre, at Iran nogensinde får atomvåben.
Ligeledes på lørdag går irakerne til valg for at vælge mellem den nuværende premierminister, Haider al-Abadi, og hans forgænger, Nuri al-Maliki. De er begge shia-muslimer, og USA’s forsvarsminister, James Mattis, har åbent beskyldt styret i Teheran for at manipulere med valget. Adskillige kommentatorer frygter, at en kommende regeringschef, der eventuelt skylder Iran sin valgsejr, kan få konfrontationen mellem shia- og sunni-muslimer i Irak til at genopblusse. Senest Iraks sunni-muslimske mindretal følte sig tilsidesat af en shia-muslimsk premierminister, nemlig Maliki, dannede vrede sunnier terrororganisationen Islamisk Stat.
Også i Jerusalem leger man med ilden. Endnu vides det ikke, om Donald Trump selv dukker op til åbningen af den amerikanske ambassade i Jerusalem eller blot lader datter og svigersøn, Ivanka Trump og Jared Kushner, repræsentere sig. Men allerede da Trump i december offentliggjorde, at han ville flytte ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem, kostede det adskillige menneskeliv. Demonstranter i den arabiske og muslimske verden rasede over, at Washington anerkender Jerusalem som Israels hovedstad uden hensyntagen til palæstinensernes ønske om en egen stat med hovedstad i Østjerusalem.
Ambassaden åbner i Jerusalem på mandag. Nøjagtigt 70 år efter, at den zionistiske leder og senere premierminister, David Ben-Gurion, erklærede staten Israels uafhængighed. En dag, der også markerer 70-året for den palæstinensiske landflygtighed, nakba, som står for katastrofen, hvor over 750.000 palæstinensere flygtede eller blev fordrevet fra det, der blev Israel.
Siden slutningen af marts har palæstinensere i Gaza hver fredag holdt en såkaldt hjemvendelsesmarch nær grænsen mellem Gaza og Israel, en symbolsk hjemvenden til landsbyer, som palæstinensiske familier forlod i 1948. Unge aktivister har udfordret israelske skarpskytter og soldater posteret langs grænsehegnet, der har skudt med skarpt, tåregas og vandkanoner for at hindre palæstinenserne i at ødelægge og forcere hegnet. 48 mennesker er blevet dræbt og hundreder lemlæstet af skud i benene.
Protesten skal kulminere på nakba-dagen den 15. maj. I Gaza er det planlagt, at en million mennesker vil marchere imod hegnet. Også 2,5 millioner palæstinensere på Vestbredden planlægger marcher. Begge steder kan det føre til blodige konfrontationer med de israelske styrker. Og både israelere og palæstinensere forstår symbolikken ved såvel tid som sted.
Ved solnedgang den 15. maj vil imamerne i Saudi-Arabien spejde efter nymånen. Når de ser den, begynder ramadanen, den hellige fastemåned. Radikale islamister har ofte valgt at udføre terrorangreb under ramadanen. Noget, der i år gør den mellemøstlige krudttøndes lunte endnu kortere, og endnu mere følsom over for brandstiftere.