Prøv avisen

Mellemøstens flygtninge sætter Israel i et dilemma

Isaac Herzog fra Arbejderpartiet (tv.) og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er uenige om, hvordan landet skal håndtere flygtningestrømmen.

Betyder Israels historie, at landet har en særlig forpligtelse til at hjælpe, når millioner flygter fra nabolandet? Premierministeren mener, at Israel er for lille

Det kommer ikke på tale, at Israel vil åbne grænserne for nogle af de enorme flygtningestrømme, der i øjeblikket udgår fra nabolandet Syrien, hvor borgerkrigen har drevet fire millioner flygtninge ud af landet på fire år.

Så klar er meldingen fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Han argumenterer med, at Israel er et lille land, der både mangler den nødvendige geografiske og demografiske dybde for at kunne tage imod arabiske flygtninge. Oppositionen har ellers presset på for at få ham til at lukke et begrænset antal flygtninge ind i landet.

”Jøder kan ikke forblive uanfægtede, når hundredtusindvis af flygtninge søger efter et sikkert sted. Vores folk har på første hånd oplevet verdens tavshed,” siger oppositionslederen Isaac Herzog fra Arbejderpartiet med henvisning til holocaust.

”Du har glemt, hvad det vil sige at være jødisk,” tilføjer han henvendt til Netanyahu.

Uenigheden mellem premierministeren og oppositionslederen udstiller et af de dilemmaer, Mellemøstens flygtningestrømme sætter Israel i. Har et land som Israel, hvis otte millioner indbyggere langt hen ad vejen er efterkommere af flygtninge, en særlig forpligtelse til hjælpe, når store befolkningsgrupper bliver fordrevet? Eller er lektien fra historien snarere, at jøder har brug for deres eget, sikre sted, hvor man ikke skal sætte landets særlige, jødiske karakter på spil ved at lukke arabiske flygtninge ind?

Billeder af flygtningestrømmene op gennem Europa har de seneste dage skabt store overskrifter i israelske medier og givet fornyet energi til diskussion om, hvad Israels forpligtelse er over for de mennesker, der flygter fra regionens kaos.

Nabolandene Libanon og Jordan har begge taget imod enorme mængder af flygtninge fra Syrien og Irak. Men indtil videre er flygtningestrømmene gået udenom Israel. En af forklaringerne er, at Syrien og Israel aldrig har formået at indgå en fredsaftale siden Yom Kippur-krigen i 1973 og teknisk set stadig er i krig.

Spørgsmålet om arabiske flygtninge i Israel bliver yderligere kompliceret af den uløste konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Da Israel blev oprettet i 1948, flygtede godt 700.000 palæstinensere i den efterfølgende krig mellem Israel og en række arabiske lande. Spørgsmålet om deres ret til en dag at vende tilbage står stadig som et af de vanskeligste problemer at løse i Israel-Palæstina-konflikten.

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har presset på for, at Israel skal give tilladelse til, at palæstinensere i Syrien får lov at søge tilflugt på Vestbredden, hvis grænser Israel kontrollerer.

Indtil videre har Israels indsats i den humanitære katastrofe i Syrien været at etablere et hospital ved grænsen til nabolandet. Godt 1000 syrere er blevet behandlet på hospitalet.

Premierminister Netanyahu har til gengæld forsøgt at lægge låg på diskussionen om, hvorvidt Israel også kommer til at tage imod arabiske flygtninge. I weekenden sagde han efter et kabinetsmøde, at Israel går i gang med at opføre et hegn langs landets østlige grænse mod Jordan:

”Vi vil ikke tillade, at Israel bliver oversvømmet af illegale migranter og terrorister.”