Mellemøstens krige er skyld i massive psykiske problemer

Krigen i Syrien er skyld i psykiske lidelser hos store dele af befolkningen. FN-organisation skønner, at op til 90 procent af de ramte ikke får behandling

FN’s verdenssundheds- organisation, WHO, vurderer, at hvert 10. menneske i verden lider af et psykisk problem. Andelen stiger til hver sjette i krigsområder. Pigen her er syrisk krigsflygtning.
FN’s verdenssundheds- organisation, WHO, vurderer, at hvert 10. menneske i verden lider af et psykisk problem. Andelen stiger til hver sjette i krigsområder. Pigen her er syrisk krigsflygtning. Foto: Emrah Gurel/AP.

Antallet af patienter hober sig op i større hast, end det er muligt for den irakisk-kurdiske psykolog Mohammed Aziz Raheem at følge med.

Han behandler traumer hos torturofre og krigsflygtninge for menneskeretsorganisationen Wchan i det nordlige Irak, hvor flygtninge fra Syrien og andre dele af Irak har slået sig ned.

”Behovet for behandling er enormt. Vores land har været igennem skrækkelige begivenheder de seneste årtier. Og vi er stadig ikke færdige med at behandle folk fra Anfal-kampagnen,” siger han med henvisning til den irakiske diktator Saddam Husseins angreb på Iraks kurdere i 1980’erne, hvor over 100.000 blev dræbt.

Siden har både den amerikanskledede invasion, den efterfølgende borgerkrig og nu krigen mod Islamisk Stat blot føjet endnu flere patienter med traumer og psykiske lidelser til køen. Mohammed Aziz Raheems arbejde illustrerer et problem, der er generelt for Mellemøsten, hvor blodige krige og terror har fået mængden af psykiske traumer til at nå et alarmerende højt niveau.

FN’s verdenssundheds- organisation, WHO, vurderer, at hvert 10. menneske i verden lider af et psykisk problem. Andelen stiger til hver sjette i krigsområder. Forskellige studier af syriske flygtninge i både Tyrkiet og Tyskland viser desuden, at halvdelen af dem er ramt af mentale lidelser som depression og posttraumatisk stress.

”Vi kan se, at både Mellemøsten og Nordafrika har den højeste andel af mentale problemer globalt set. Det skyldes næsten udelukkende de mange krige,” siger Khalid Saeed, som er regional rådgiver om mental sundhed hos WHO.

Samtidig vurderer WHO , at op imod 90 procent af alle personer med mentale lidelser i Mellemøsten ikke kommer i behandling. Det skyldes først og fremmest, at landenes sundhedssystemer ikke kan følge med. Men det hænger også sammen med, at psykiske lidelser længe har været et underprioriteret problem i Mellemøsten.

For eksempel var der, inden borgerkrigen brød ud i Syrien, ifølge magasinet The Economist blot 70 psykiatere til landets dengang omkring 23 millioner indbyggere. Til sammenligning har USA 1,2 psykiatere pr. 10.000 indbyggere.

Ingen arabiske lande har mere end 0,5 psykiatere pr. 10.000 indbyggere, og langt de fleste har færre.

”Det mentale helbred er åbenlyst ikke et populært emne her i regionen. Psykiske problemer har længe været forbundet med et stort tabu i mellemøstlige kulturer,” siger den jordansk-amerikanske terapeut Issam Smeir fra Dignity, Dansk Institut Mod Tortur.

Han forklarer, at hele idéen med at gå i terapi og behandle sine personlige problemer ligger langt fra en mellemøstlig kultur, hvor kollektivet snarere end individet er i centrum.

Men noget er også ved at ændre sig i regionen, siger Khalid Saeed fra WHO. For selvom alle regionens konflikter er grunden til problemernes omfang, har de også været en katalysator til at få prioriteret psykiske problemer højere.

WHO har over de seneste år lanceret en handlingsplan, der skal skabe mere fokus på psykiske problemer i sundhedssektorerne i Mellemøsten.

”Nødsituationen har skabt mere rum og flere muligheder for den mentale sundhedspleje. Det gør det både mere accepteret i befolkningen og hos lovgiverne, der er blevet mere villige til at lægge ressourcer i det. Så på trods af problemerne ser vi faktisk gode fremskridt både i lande som Libyen og Syrien, hvor nye programmer bliver iværksat, og flere psykologer bliver trænet,” siger Khalid Saeed.