Mellemøstens terror har skiftet karakter

Religiøse motiver har overtaget de nationalistiske i terrorangrebene i Mellemøsten. Vendepunktet kom med den islamiske revolution i Iran

Irak er det land i verden, der er hårdest ramt af terrorangreb. I 2013 mistede 6300 mennesker livet på grund af terror ifølge Institute for Economics and Peace (Institut for Økonomi og Fred). Her passerer en irakisk mand forbi en bil brugt som bombe i Sadr City i Bagdad i sommer. -
Irak er det land i verden, der er hårdest ramt af terrorangreb. I 2013 mistede 6300 mennesker livet på grund af terror ifølge Institute for Economics and Peace (Institut for Økonomi og Fred). Her passerer en irakisk mand forbi en bil brugt som bombe i Sadr City i Bagdad i sommer. - . Foto: REUTERS/Wissm al-Okili.

I løbet af det seneste 50 år er der sket en markant ændring af terroren i Mellemøsten. Gradvist er den islamistiske dagsorden begyndt at fylde mere, og i dag har langt de fleste terrorangreb et religiøst motiv.

Sådan lyder vurderingen fra Ely Karmon, terrorforsker ved Det Tværfaglige Institut i Herzlia i Israel.

Går man tilbage til 1960'erne, så billedet anderledes ud.

”Der har altid været et væld af grunde til, at grupper udfører terrorangreb i Mellemøsten, og det er der stadig i dag. Hovedmønsteret for godt 50 år siden var, at angrebene primært var motiveret af nationalisme og af et ønske om at opnå selvstændighed,” siger Ely Karmon.

Det så man blandt andet hos palæstinenserne, hvor den palæstinensiske befrielsesfront PLO angreb israelerne for at opnå selvstændighed primært ud fra et sekulært grundlag.

Også kurderne brugte terrormetoder i deres hovedsageligt nationalistiske kamp for at opnå uafhængighed eller i det mindste autonomi, mens afghanere udførte angreb mod den sovjetiske magt for at ophæve besættelsen.

Men i 1970'erne begyndte der at ske en udvikling, hvor flere islamiske organisationer gjorde sig bemærket med terrorangreb.

Blandt andet opstod Islamisk Jihad og andre mindre islamistiske grupper i Egypten med et klart religiøst mål om at oprette et muslimsk kalifat.

”Det store vendepunkt kom i 1979 med den islamiske revolution i Iran. Den gjorde den religiøse dagsorden meget markant i Mellemøsten,” siger Ely Karmon.

Efter revolutionen blev det shiamuslimske Iran berygtet for at bruge terrormetoder mod flere af Mellemøstens sunnimuslimske lande. Angrebene tog til, da den libanesiske shiamuslimske organisation Hizbollah blev dannet i 1985.

Flere af de nationalistiske kampe, der tidligere blev kæmpet med terrorangreb i Mellemøsten, har med tiden også fået et tydeligere religiøst præg, forklarer Ely Karmon. Blandt andet er palæstinensernes væbnede opstand mod israelerne i dag primært drevet af Hamas, der ganske vist fører en nationalistisk kamp om at oprette et Palæstina, men med et mål om, at det skal være en islamisk stat og i sidste ende et stort kalifat.

I dag er langt hovedparten af alle de markante grupper, der udfører terrorangreb i Mellemøsten, drevet af en udpræget islamistisk dagsorden, siger Ely Karmon. Det ser man især med de mest berygtede terrorgrupper al-Qaeda og Islamisk Stat, der i dag er bagmændene bag en stor del af terroren i Mellemøsten.

Man kan pege på en lang række lande i Mellemøsten, der i dag med jævne mellemrum er plaget af terrorangreb, men det er især Irak, Syrien, Libanon og den egyptiske Sinai-halvø, der skiller ud som særlig hårdt ramt.

Udviklingen fra en nationalistisk til en islamistisk terror har gjort, at terrorgrupperne i Mellemøsten er blevet langt mere skruppelløse og terroren voldsommere, mener Ely Karmon:

”Islamisterne er ikke blot mere grufulde i deres angreb, men deres fjendebillede er også meget bredere. Næsten alt og alle er legitime mål at angribe for dem,” siger han og tilføjer, at Islamisk Stat for eksempel ikke kun angriber shiamuslimer, kristne og vesterlændinge. Også sunni-muslimer, der ikke går ind for præcis samme strenge udlægning af sharia som Islamisk Stat, bliver slået ihjel.