Prøv avisen

Mennesker er Filippinernes største forretning

Om få måneder kan begge Jeshs forældre være langt væk. Moderen, Jobelle, forsøger at få job i huset i USA og Danmark. Faderen, Jomar, har netop været til samtale om et job i Saudi-Arabien. -- Foto: Foto: Ole Hall

Filippinerne tjener milliarder på at forsyne Danmark og andre rige lande med billig arbejdskraft. Men eksporten af mennesker har flere negative konsekvenser

17 måneder gamle Jesh er for lille til at forstå det. Men snart kan det være slut med at sidde i sin mors skød.

– Min datter Jesh kan få en bedre fremtid, hvis jeg tager til Danmark eller USA og tjener mange penge, siger den 22-årige mor, Jobelle Garcia.

Hun er en af de mange filippinske mødre, som er villige til at forlade børn og mænd i årevis for et job som hushjælp i et fjernt land. Jeshs far, Jomar Garcia, har allerede været til en samtale med en agent om et job i Saudi-Arabien. Han håber at blive tilbudt jobbet som bestyrer af en rutsjebane i en forlystelsespark. I de år Jeshs forældre er væk, vil bedsteforældrene tage sig af hende. Det fortæller familien, da Kristeligt Dagblad møder den i Quezon City i Filippinerne.

Familiemedlemmerne forsøger som mange andre i landet at hjælpe hinanden. Jesh, Jomar og Jobelle bor sammen med hendes forældre og søster i en lille toværelses lejlighed. Mange på lidt plads ses ofte i Filippinerne, der er en af klodens tættest befolkede nationer. Især nu da arbejdsløshed, fattigdom, fødevaremangel og en global opbremsning i økonomien præger landet.

Jomar er arbejdsløs, og Jobelle tjener 900 kroner om måneden som lærer i grundskolen. Stigende rispriser gør et stadig større indhug i husholdningen. Uddannelse til Jesh har de svært ved at spare op til, og selvom den lille pige har været feberplaget i flere dage, har de ikke fundet penge til at tage hende til lægen.

De tre deler soveværelse med Jobelles mor og søster. Regn og vind suser ind gennem flere centimeter tykke sprækker mellem murværket og taget i den ydmyge bolig. Der er støjende naboer, bandeord og narkohandel i de kringlede gader, som binder kvarteret sammen. Det er Jobelles mission at give hendes datter en opvækst i bedre omgivelser. En dag bliver der penge til et hus i et roligt område, og til at Jesh kan få en uddannelse. Men kun hvis det lykkes familien at få adgang til et godt betalt job i udlandet, fortæller Jobelle.

3835 satte hver dag i 2008 kursen fra en fattig tilværelse i Filippinerne mod en fjern destination med en midlertidig arbejdstilladelse i hånden. I alt sprang 1,4 millioner filippinere i løbet af året ud som migrantarbejdere. Det er det højeste antal nogensinde. De slog alle tidligere rekorder ved at sende i alt 85 milliarder kroner hjem i 2008 og leverede dermed det største positive bidrag af alle til landets betalingsbalance. Migrantarbejderne pumper ikke blot milliarder ind i den filippinske økonomi. For deres penge bygger de huse og køber uddannelser til deres børn.

Arbejdsmigrationen skubber således en positiv samfundsudvikling i gang, og familier kravler op ad den sociale rangstige.

Den voksende eksport af arbejdende mennesker har en vrangside.

Over otte millioner migrantarbejdere er aldrig flyttet tilbage til Filippinerne. Det er oftest de bedst uddannede, der ikke vender hjem. Cirka en million migrant-arbejdere har mistet deres opholdstilladelse og lever nu illegalt og uden rettigheder på bunden af det globale arbejdsmarked. Dette anslår den filippinske regering, men organisationer vurderer, at antallet af papirløse er langt højere. Nogle migrantarbejdere behandles usselt og bliver underbetalt for deres indsats i udlandet. Flere filippinske stuepiger er blevet voldtaget af deres arbejdsgivere, rapporterer Center for Migrant Advocacy.

Mange migrantarbejderes børn efterlades uden at vide, hvornår de får deres forældre at se igen. Seks til ni millioner filippinske børn undværer i dag en eller begge forældre som følge af arbejdsmigrationen, anslår Unicef. Et job på det globale arbejdsmarked er dermed ikke altid en billet til et bedre liv, viser erfaringerne fra Filippinerne. Landet er blevet en af verdens største eksportører af arbejdskraft efter en række regeringstiltag siden 1974. Forretningen er vokset dramatisk siden 1990'erne, og den er tiltagende trods global økonomisk afmatning.

– Udlandet er særdeles begejstret for filippinsk arbejdskraft, siger Stella P. Go, professor i migration ved De La Salle University i Manila i Filippinerne.

– Årsagerne er, at filippinere er gode til at tale engelsk, tilpasse sig og arbejde hårdt.

21-årige Azia har ikke set tre af sine søstre i cirka to år. Søstrene tog til Danmark for at arbejde som au pair-piger og er endnu ikke kommet tilbage til Filippinerne. To af søstrenes opholdstilladelse er ved at udløbe, men de forsøger at finde nye værtsfamilier, så de kan blive i Danmark. Den tredje søster er blevet gift med en dansk mand og har fået børn med ham. Ud af søskendeflokken på ti arbejder også to af sønnerne uden for Filippinerne. De er sømænd som mange andre filippinske mænd. De tre søstre i Danmark afsluttede inden afrejsen uddannelser i sundhedsvidenskab, informationsteknologi og marketing. Aiza bliver civilingeniør til marts næste år, men hendes tro på at finde job i Filippinerne er lille. Derfor søger hun også om at komme til Danmark som au pair og vil tage af sted straks, hvis hun får chancen.

– Jeg kan gøre min uddannelse færdig senere. Det er alligevel svært at få et job med en god løn i Filippinerne, som situationen er nu, siger den 21-årige kvinde.

Hun bor i Filippinernes hovedstad, Manila, sammen med de tilbageværende familiemedlemmer og nogle af deres ægtefæller og børn. I øjeblikket er de ni om at dele to værelser. Aiza betegner sin familie som typisk middelklasse i Filippinerne.

En ud af fire filippinere ønsker et arbejde i udlandet, viste en måling i 2004, og blandt de unge er andelen endnu højere. De griber ud efter hvert et halmstrå, der kan føre dem til Vesten, og søger udenlandske job via familie, bekendte, kollegaer, internettet og agenter, der tager flere tusinde kroner for at formidle et job. En bølge af filippinske læger opsagde deres job i Filippinerne og tog arbejde som sygeplejersker i USA, da muligheden bød sig. Siden er det blevet normalt blandt filippinske læger at træde betragteligt ned ad karrierestigen for et job i udlandet.

Mange filippinske piger tager en sygeplejerskeuddannelse, da kvalifikationer inden for sundhed og omsorg er efterspurgt på det globale arbejdsmarked. Nye sygeplejeuddannelser skyder derfor op over alt i Filippinerne, og det er ikke længere et særsyn, at skoler specialiseret i marketing, datalogi eller økonomi opretter en sygeplejerskelinje for at gøre en god forretning. Kvaliteten af de nye uddannelser er svingende.

– Der er stor forskel på, hvor gode kvalifikationer de nyudannede kommer ud med, og de rige lande stiller så høje krav til kvalifikationer, at de kun får de bedste. Resten bliver tilbage, siger professor Stella P. Go.

Også filippinske lærere er begyndt at blive en efterspurgt vare i USA, og De La Salle University i Manila oplevede for nylig, at amerikanske universiteter gik på hugst i det videnskabelige personale og trak nogle af de klogeste hoveder med til USA, fortæller professoren. Inden for piloter og andre faggrupper tager nogle af de bedst uddannede og kvalificerede filippinere også job i udlandet. "Den tabte generation", kalder flere filippinere den massive strøm af unge og ofte veluddannede, der forlader Filippinerne.

Ifølge Aiza har ingen af hendes tre søstre i Danmark haft nævneværdige problemer. Andre filippinske hushjælpere rundt omkring i verden har været udsat for ydmygelser, underbetaling og voldtægt, oplyser Ellene Sana, direktør i Center for Migrant Advocacy. Forbrydelserne har fundet sted i alt fra saudiarabiske paladser til diplomatboliger i Schweiz.

– Som hushjælp har man meget svært ved at få hjælp, for oftest forbryder man sig mod husets normer, hvis man fortæller andre om kritisable forhold, og så mister man sit job, siger Sana, der for nylig på sit kontor i Manila tog imod en ung, sønderknust filippinsk kvinde, der var flygtet fra Saudi-Arabien, efter at værtsfamiliens søn havde voldtaget hende.

Den filippinske regering har alt for få og små hjælpeenheder i områder, hvor der er migrantarbejdere, mener Ellene Sana og nævner, at der i Saudi-Arabien blot er en regeringsudsendt pr. 10.000 mi-grantarbejdere. Skiftende regeringer har ellers gradvist udbygget hjælpen til de mange migrantarbejdere, der kommer i problemer.

I fremtiden vil der være endnu flere filippinske migrantarbejdere på det globale arbejdsmarked. End ikke den verdensomspændende økonomiske krise har kunnet bremse udviklingen.

– Udviklingen i migrationen stopper ikke. Det er en helt umulig tanke. Særligt når der er så stor forskel på, hvad man kan tjene hvor, siger professor Stella P. Go.

Blandt den nye generation af migrantarbejder kan 22-årige Jobelle være. I op til fire år er hun parat til at undvære sin 17 måneder gamle datter og sin mand.

– Jeg kommer til at tænke på dem, og det bliver hårdt – også for min datter ikke at se mig. Men det er det eneste, som kan give os en bedre fremtid, og derfor bliver jeg nødt til at gribe muligheden, siger hun.

Fra 1980 til 2008 voksede antallet af migrantarbejdere i hele verden fra 100 til 200 millioner mennesker.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Elizabeth (stående) har ikke set tre af sine døtre i to år. De gør rent og passer børn i Danmark. To af hendes sønner er sømænd og sejler på verdenshavene. Den 21-årige datter, Aiza (siddende), tager til Danmark som au pair, så snart hun finder en værtsfamilie. -- Foto: Ole Hall.
Om få måneder kan begge Jeshs forældre være langt væk. Moderen, Jobelle, forsøger at få job i huset i USA og Danmark. Faderen, Jomar, har netop været til samtale om et job i Saudi-Arabien. -- Foto: Ole Hall.