Prøv avisen

Europæisk domstol afviser kristne jordemødres abortsag om etisk forbehold

I 2013 søgte begge stillinger som jordemødre på afdelinger, der også praktiserer abort. Da de begge offentligt erklærede, at de af religiøse årsager ikke ønskede at medvirke ved aborter, fik de afslag på deres ansøgninger. Europæiske dommere mener ikke, at der er grund til at tage sagen op, sådan som de to jordemødre ønsker. Genrebillede. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

77 kristne ledere kritiserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at have afvist at behandle en sag om etisk forbehold for kristne jordemødre i Sverige. Det er en politisk afgørelse, siger kristen tænketank

Svenske Ellinor Grimmar og norske Linda Steen får ikke lov til at prøve deres sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. De to jordemødre ville gerne have haft dommerne til at vurdere, om Sverige har lov til at tvinge dem til at medvirke ved aborter, selvom det strider imod deres kristne overbevisning.

I 2013 arbejdede de som sygeplejersker, men søgte begge stillinger som jordemødre på afdelinger, der også praktiserer abort. Da de begge offentligt erklærede, at de af religiøse årsager ikke ønskede at medvirke ved aborter, fik de afslag på deres ansøgninger.

Det var diskrimination og et indgreb i deres religionsfrihed, mener de. Men de europæiske dommere har vurderet, at Sverige så indlysende har handlet i overensstemmelse med både svensk lovgivning og Menneskerettighedskonventionen, at der er ikke er grund til at tage sagen op.

Afgørelsen har omvendt vakt opsigt i konservative kristne kredse i Sverige. 77 kirkelige ledere, blandt andet lederen af Frelsens Hær, Clive Adams, og en række repræsentanter for den svenske katolske kirke, deriblandt kardinal Anders Arborelius, har i en fælles udtalelse kritiseret Menneskerettighedsdomstolens afgørelse.

”Åndsfrihed er en menneskerettighed. Den er klart formuleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og vi finder det særdeles bemærkelsesværdigt, at retsvæsenet har valgt ikke at respektere denne rettighed,” skriver de i udtalelsen, som er offentliggjort af den kristne svenske tænketank Claphaminstitutet.

Alle klager, der forelægges domstolen, filtreres af dommerne, som vurderer, om sagen er relevant. Men Per Ewert, Claphaminstitutets direktør, mener, at domstolen har truffet en politisk afgørelse.

”Normalt er det syv dommere, der træffer denne beslutning. Her var kun tre dommere involveret. Spørgsmålet om etiske forbehold er så principielt, at det burde have været behandlet af Storkammeret, men vi ved, at domstolen har været under pres for at bremse sagen, så den ikke nåede frem til en egentlig behandling,” siger Per Ewert.

Spørgsmålet om troendes ret til at nægte af udføre handlinger, der strider mod deres tro, har været et voksende stridsemne i Europa, hvor flere sager er endt for Menneskerettighedsdomstolen.

Domstolen har tidligere afvist at behandle en klage fra franske borgmestre, der ønskede deres ret til at nægte at vie homoseksuelle par anerkendt. Og i 2012 afviste den en klage fra en medarbejder i den britiske civilregistrering, der nægtede at registrere partnerskaber og ægteskab for homoseksuelle.

Retten til at nægte militærtjeneste blev først anerkendt af dommerne i Strasbourg, da de fleste europæiske lande allerede selv havde indført alternativer. Og netop retten til at nægte at medvirke ved abort er sammen med militærtjeneste et af de få områder, hvor de fleste lande, deriblandt Danmark, har indført samvittighedsklausuler for sundhedspersonalet.

Men Sverige har aldrig indført denne mulighed i abortlovgivningen. Og det er den væsentligste årsag til, at Menneskerettighedsdomstolen har afvist sagen, mener Eva Maria Lassen, som er seniorforsker i religionsfrihed ved Institut for Menneskerettigheder.

”Domstolen henviser til de enkelte landes skønsmargin til selv at fastsætte egne regler. Religionsfrihed indebærer en ret til at udøve sin tro i praksis, og den ret kan kun indskrænkes, hvis det ikke sker vilkårligt, men på basis af lovgivning, og hvis indgrebet er nødvendigt og har et legitimt formål. Domstolen mener, at Sverige holder sig inden for denne ramme,” siger Eva Maria Lassen.