Efter sidste uges forespørgselsdebat i Folketinget er et forbud mod drengeomskæring rykket markant længere ud i det politiske mørke. Et bredt politisk flertal er imod en lov, der griber ind i forældrenes ret til at lade deres drengebørn omskære, og det er fornuftigt, for et forbud er efter al sandsynlighed i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener flere eksperter.
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har aldrig taget stilling til omskæring af drengebørn, men den har i en række afgørelser udviklet en retspraksis for, hvor meget de enkelte lande må gribe ind i religionsfriheden. Og domstolen vil efter al sandsynlighed underkende et forbud, vurderer Lisbet Christoffersen, professor MSO ved Roskilde Universitet med speciale i offentlig ret og religion.
”Omskæring af drengebørn hører til jødedommens og formentlig også islams kerne ligesom tora-læsningen og fredagsbønnen, som er beskyttet af religionsfriheden, og der skal derfor være tale om et egentligt uforsvarligt fysisk indgreb som for eksempel kvindelig omskæring, for at det kan forbydes,” siger Lisbet Christoffersen.
Religionsfriheden er beskyttet af Menneskerettighedskonventionens artikel 9, men skal også afvejes mod andre hensyn som for eksempel offentlig sikkerhed og respekten for individet. Og så længe der er ikke er tale om diskrimination, giver domstolen dermed de enkelte lande en bred margin til at fortolke konventionen i forhold til nationale hensyn.
Menneskerettighedsdomstolen har for eksempel godkendt Frankrigs forbud mod store kors, jødiske kalotter og islamiske tørklæder i skolerne af hensyn til beskyttelsen af mindreårige, og i 2014 godkendte den også forbuddet mod fuld tilsløring på offentlige steder af hensyn til den offentlige sikkerhed og fredelig sameksistens.
Men omskæring af drenge vil næppe falde ind under denne nationale fortolkningsmargin, mener Lisbet Christoffersen.
”Der vil være langt mindre fortolkningsmargin i forhold til en praksis, der som drenge-omskæring er en del af den religiøse kult og ritus,” siger hun.
Europarådet har inden for de seneste år vedtaget tre politiske resolutioner om drengeomskæring, og resolution 1952 fra 2013 understreger, at hensynet til barnets tarv altid skal have forrang for religionsfrihed. Men dette er ikke en anbefaling til at forbyde rituel omskæring, har Europarådet samtidig understreget.
Heller ikke FN’s Børnekonvention, der beskytter børns fysiske integritet, kan tages til indtægt for et forbud, vurderer den tyske jurist Mark Swatek-Evenstein i det internationale juridiske tidsskrift Utrecht Journal of International and European Law.
”Det er en grundregel i international ret, at konventioner ikke kan fortolkes i strid med den ånd, de er underskrevet i. Børnekonventionen er underskrevet af Sydkorea, Israel og muslimske lande, der har tradition for drengeomskæring, og hvis man hævder, at drengeomskæring er et overgreb i henhold til Børnekonventionen, ville det indebære, at disse lande systematisk overtræder konventionen,” skriver Mark Swatek-Evenstein.
Eneste undtagelse er overgreb som for eksempel kvindelig omskæring, der kan sidestilles med tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling og derfor altid er forbudt, blandt andet i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Storbritannien er blevet dømt for at have overtrådt denne artikel ved at tillade korporlig afstraffelse i sine skoler, og derfor er der i den britiske debat forsøg på at få drengeomskæring ind under artikel 3, påpeger professor Peter Edge fra Oxford Universitet.
”Hvis et indgreb betegnes som tortur, kan et forbud ikke modvejes af religionsfrihed eller forældres ret til at vælge deres børns opdragelse, som også er omfattet af Menneskerettighedskonventionen. Men når domstolen fordømmer en praksis, lægger den vægt på, om der er tale om en europæisk konsensus på området. Det var der i forhold til korporlig afstraffelse, men det er der næppe i forhold til drengeomskæring,” siger Peter Edge.