Bag det tragiske forlis i Middelhavet, hvor op mod 900 mennesker frygtes omkommet i bølgerne natten til i søndags, gemmer sig en forretning for milliarder. En veritabel flygtninge-business, der ifølge nogle skøn tjener omkring 75 milliarder kroner om året ved at udnytte mennesker i nød og på flugt.
Blandt de 28 overlevende fra forliset forleden er to mænd, som de andre overlevende har udpeget som ansvarlige for turen. Den ene, en tuneser, var kaptajn på båden, den anden, en syrer, hans assistent. De er nu begge fængslet og vil blive tiltalt for manddrab og menneskesmugling.
Den italienske premier-minister, Matteo Renzi, kalder menneskesmuglerne for ”det 21. århundredes slavehandlere.”
”Prøv at tænke på situationen for 300-400 år siden på Afrikas vestkyst. Det er nøjagtigt det samme, der foregår nu i det nordlige Afrika,” sagde premierministeren, da den hidtil største tragedie i historien om bådflygtningene i Middelhavet var en kendsgerning.
”Det stigende antal af dødsensfarlige ture over Middelhavet viser, at vi har at gøre med et kriminelt netværk, der skovler penge ind og ødelægger liv. Vi kan ikke tillade, at der tjenes penge på handel med mennesker, og vi må gå til angreb på de kriminelle menneskesmuglere,” fastslog Renzi.
Kritikere som landets tidligere udenrigsminister Emma Bonino mener, at han hellere skulle erkende, at det var en fejl, at Italien stoppede det livreddende program Mare Nostrum, Vort Hav, og genindføre det. Men uanset mo-tivet for premierministerens fokus på trafikken over Middelhavet er en øget indsats mod smuglerne nu på dagsordenen, når han og EU's 27 andre stats- og regeringschefer i morgen mødes ekstraordinært i Bruxelles for at diskutere den tilspidsede humanitær krise i Middelhavet.
Flygtninge og immigranter uden papirer kommer ind i EU ad mange veje, blandt andet fra øst til Grækenland og fra det vestlige Afrika til Spanien. Men langt de fleste kommer over Middelhavet til Italien. Sidste år var det 170.000, og det italienske indenrigsministerium anslår nu, at det tal vil stige med 30 procent i år. Både EU's grænseagentur Frontex og det lokale politi på Sicilien mener, at der er omkring 500.000 til en million mennesker, der venter på at komme over havet, især fra Libyen.
Hans Lucht, antropolog og seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), anser det dog ikke for realistisk, at der vil komme en million flygtninge, for det har smuglerne slet ikke kapacitet til.
Det bygger han blandt andet på to episoder, hvor et europæisk redningsfartøj og et fragtskib er blevet beskudt af menneskesmuglere fra Libyen:
”Efter at migranterne er 'afleveret' til redningsfartøjer, er der kommet speedbåde med smuglere, der har beskudt redningsfartøjerne for at få deres både igen. Det peger på to ting: Smuglerne i Libyen har frit spil til at gøre, hvad de vil, og de er meget selvsikre. Den anden ting er, at de simpelthen mangler både til at sejle de her mennesker til Europa,” siger Hans Lucht til Ritzau.
Italien har de senere år anholdt styrmænd fra flygtningebåde, anklaget og dømt dem i håbet om, at det ville afskrække andre, selvom der ofte er tale om flygtninge, der tager ”jobbet” for at betale for turen.
Det er blevet til over 1000 anholdelser og tiltaler om menneskesmugling. Senest har politiet i Palermo anholdt 24 personer og afsløret to bagmænd i Libyen og en kæde af hjælpere i Italien.
”Flygtningene bliver betragtet som en ren handelsvare,” sagde en af de ansvarlige for efterforskningen, statsanklager Francesco Lo Voi, til italiensk tv.
Gennem telefonaflytninger har politiet fundet to af bagmændene. Den ene er Mered Medhanie, 34 år, fra Eritrea, kaldet ”generalen”.
”De siger, at jeg lader for mange mennesker sejle af sted på bådene. Men det er dem selv, der vil af sted med det samme,” skal Medhanie leende have sagt i en samtale med en af sine ”ansatte” i Italien.
En anden bagmand er etioperen Ermias Ghermay, ligeledes med base i Libyen. Ita-lienerne mener, at det var ham, der sendte den båd af sted, som i oktober 2013 forliste ud for øen Lampedusa. Der er udstedt en international arrestordre på dem begge, men uden resultat, ”da de jo er i Libyen”, som politiet i Palermo konstaterer.
Af de aflytninger, som politiet i Palermo har foretaget, fremgår det, at menneskesmuglerne tjener godt. De taler meget om alle de penge, de tjener, og Medhanie diskuterer for eksempel på et tidspunkt med en hjælper i Italien, om det er muligt at sætte penge i en schweizisk bank. Medhanie fortæller også i en anden samtale, at han er ved at købe et hus til 13 millioner i Eritrea - valuta ukendt.
Og i en anden telefonsamtale, hvor to personer taler om bagmanden Ermias Ghermay, kan den ene ikke forstå, hvorfor han bliver i Libyen, nu da han er efterlyst over hele verden, i stedet for at rejse tilbage til den etiopiske hovedstad, Addis Abeba, hvor han kan leve godt for alle de penge, han har tjent: ”80.000 dollar (over 556.000 kroner) pr. båd”.
Sagen har afsløret de aktuelle priser, som flygtninge skal betale for den farefulde færd. For eksempel koster det 28.000-35.000 kroner at komme fra Sudan til Libyen. Turen videre over havet betaler man mindst 10.500 kroner mere for. En etiopier, som for flere år siden fik bevilget asyl i Italien, har stået i spidsen for et netværk, der har hjulpet folk videre op nordpå i Italien og Europa.
Også blandt flygtninge er der forskel på folk. De fattigste bliver behandlet værst og for eksempel stuvet sammen under dækket, hvor de risikerer at dø af iltmangel. Kan man betale mere for turen, kan man få bedre pladser - og også bedre indkvartering i Libyen inden afrejsen.