Prøv avisen

Menneskestrømmen er ingen folkevandring

Unge flygtninge ankommer med deres familier til togstationen i byen Celle i Nordtyskland.

Det er misvisende at tale om en folkevandring til Europa. Hovedparten af de mange tilrejsende kommer fra konfliktzoner i Mellemøsten og Afrika, siger eksperter

De mange flygtninge, der kommer til Europa, er først og fremmest et resultat af krigen i Syrien og langvarige konflikter i Afghanistan, Irak og Somalia samt den politiske undertrykkelse i Eritrea. Derimod udgør de økonomiske migranter et lille mindretal af den nuværende menneskestrøm.

Det gør det misvisende at betegne det nuværende pres som en folkevandring af mennesker, der søger lykken i Europa. Sådan lyder vurderingen fra flere forskere i migration.

Ifølge EU's grænseagentur Frontex ankom 340.000 mennesker uden lovlige rejsepapirer til Europa i første halvdel af 2015. Det er næsten tre gange så mange som i samme periode sidste år. Den seneste opgørelse fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, viser, at halvdelen af de flygtninge, der krydsede Middelhavet de første otte måneder af 2015, var syrere på flugt fra borgerkrigen. Yderligere en fjerdedel kom fra andre konfliktområder.

Hans Lucht, der er seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, understreger, at den nuværende krise ikke kan betegnes som en folkevandring.

”Det er ikke sådan, at hele verden er på vej mod Europa. Der er en demografisk udfordring, fordi befolkningen i Afrika vokser og bliver yngre. Det kan være en mulighed for økonomisk vækst i Afrika, men det er også sandsynligt, at mange vil tage til Europa, hvis ikke der skabes jobs i hjemlandene. Lige nu er der dog ikke noget, der tyder på en markant større tilstrømning af migranter fra Afrika,” siger Hans Lucht.

Han forklarer, at den nuværende flygtningestrøm først og fremmest hænger sammen med den syriske borgerkrig, der nu fortsætter på femte år.

”Der bor 1,5 millioner syrere i Libanon, flere end 1,5 millioner i Tyrkiet og tæt på en million syrere i Jordan. En stor del af de syriske flygtninge i nabolandene har nok haft en tanke om, at de relativt hurtigt kunne vende tilbage til Syrien. Men da krigen ikke ser ud til at stoppe foreløbig, beslutter mange at søge til Europa,” siger Hans Lucht, der vurderer, at flygtningekrisen i Syrien vil fortsætte mange år endnu:

”Så længe der ikke er en politisk løsning, og forholdene i nabolandene er så pressede, så vil flere syrere søge til Europa.”

Postdoc Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtninge ved Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet, mener, at folkevandringsbegrebet gør mere skade end gavn.

”Det er meget upræcist og beskriver ikke de konkrete årsager til den nuværende flygtningestrøm,” siger han.

Hein de Haas, professor i sociologi ved Amsterdam Universitet med speciale i flygtninge og migranter og tidligere meddirektør ved Institut for International Migration ved Oxford Universitet, fremhæver, at der kun er tale om en masseudvandring fra Syrien. Fire millioner syrere er flygtet til udlandet, og syv millioner af de 22 millioner syrere er internt fordrevne. Men generelt mener Hein de Haas, at det er fuldstændig fejlagtigt at bruge ordet folkevandring om en situation, hvor nogle hundrede tusinde flygtninge og migranter søger til Europa.

”For at kunne tale om folkevandring kræver det, at en stor andel af en befolkning forlader deres land eller region. Dette er kun tilfældet for de syriske flygtninge. Set fra et syrisk perspektiv kan man tale om en historisk udvandring, men også her bliver det store flertal af de syriske flygtninge i regionen - kun 5-10 procent af dem kommer til Europa. Og når det for eksempel gælder de afrikanske migranter, er det kun en lillebitte andel af dem, der rejser til Europa,” siger Hein de Haas.