Mennesket kan vænne sig til alt

Fange nummer 121, nu 95-årige Jozef Paczynski, overlevede næsten fem år i Auschwitz, efter at han blev fast frisør for lejrens kommandant

Jozef Paczynski var 19 år, da han kom med det første tog til Auschwitz og fik fangenummer 121. -
Jozef Paczynski var 19 år, da han kom med det første tog til Auschwitz og fik fangenummer 121. - . Foto: Lasse Soll Sunde.

Da det nazistiske Tyskland besatte Polen i 1939 omdannede de hurtigt den polske kaserne i provinsbyen Oswiecim til koncentrationslejr. Lejren fik det tyske navn Auschwitz, og fra juni 1940 sendte tyskerne op mod 150.000 politisk aktive polakker til lejren. Også den dengang 19-årige Jozef Paczyn-ski, der havde uddelt flyveblade. Han kom med det første tog til koncentrationslejren og fik fangenummer 121.

”Vi var 728 fanger, der kom med det første tog til Ausch-witz. Jeg stod på første række, da SS-kommandant Karl Fritzsch brølede os ind i ansigterne. Han sagde ord for ord: 'I er ikke kommet til noget sanatorium, men til en tysk koncentrationslejr. I kommer kun til at leve i maksimalt tre måneder. Er nogle af jer troende eller jøder vil der højst gå seks uger. For en fange er der kun én vej ud, og det er op gennem skorstenen i krematoriet',” fortæller Jozef Paczynski i dag.

SS-kommandant Karl Fritzsch var også ansvarlig for de første forsøg med nervegassen zyklon-B, hvor 850 mennesker, primært russiske krigsfanger, blev dræbt.

Den unge Jozef Paczynski reddede sit liv, da de såkaldte ”kapoer” - fanger, der var avanceret til opsynsmænd - gav ham arbejde i lejrens frisørsalon for SS-officererne. Jozef Paczynski kunne ikke klippe, men det lærte han af en frisørmester, der siden blev myrdet.

En dag blev den unge frisør kaldt op til lejrkommandantens villa for at klippe den altid tavse Rudolf Höss. Det blev den første af mange arbejdsbesøg i Höss' villa.

”Han blev sikkert væmmet ved at se sådan én som mig. Og jeg var rystende nervøs, men klarede den,” siger Jozef Paczynski.

Han erindrer sig juleaften 1940, hvor lejren havde 8000, udelukkende polske, fanger:

”I aftenskumringen hørte jeg musik i det fjerne. Et par medfanger spillede på harmonika, og vi samlede os omkring dem og sang polske julesange. Vidunderligt. Da SS-folkene hørte det - de sad i den blok lige ved siden af 'Arbeit macht frei'-skiltet - undrede de sig. De lod os synge, men de anede ikke, hvordan disse instrumenter var kommet ind i lejren. Næste dag bad de alle, der spillede et instrument, om at få det sendt til Auschwitz. Derefter fik vi et lejrorkester med de dygtigste musikere.”

”Hver morgen spillede de, så vi gik hurtigt på arbejde. Men om aftenen lød det anderledes, efter at nogle var døde af udmattelse, skudt eller myrdet i gaskamrene. Mord og musik lige ved siden af hinanden. Auschwitz var et besynderligt sted. Mennesket er et væsen, der kan vænne sig til alting,” siger Jozef Paczynski.

Ni dage før de sovjetiske tropper befriede Auschwitz blev han sendt på en af de såkaldte dødsmarcher mod vest. Knap fire måneder senere, den 6. maj 1945, blev han befriet af amerikanske tropper i koncentrationslejren Dora-Mittelbau i Harzen-bjergene.

Senere blev han lærer og leder af et erhvervsakademi, og som pensionist er han engageret i Det Internationale Ungdomsmødecenter i Oswiecim, hvor han fortsat møder skoleelever.

”Det er som mit andet hjem. Det er meget vigtigt for mig at fortælle om mine oplevelser. Selvom det også er hårdt,” lyder det fra den 95-årige enkemand.