Menneskets abelignende forfædre rejste sig sandsynligvis op og begyndte at gå flere millioner år tidligere, end det hidtil har været antaget. Og de tog ikke deres første skridt i Afrika – men i Europa.
Det viser ny forskning, der i denne uge er offentliggjort i det internationalt anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature.
Forskningen udspringer af et fund af skeletdele i en lergrav i Bayern i Sydtyskland. Blandt 15.000 knogler og knoglerester har forskerne nemlig de senere år fundet mindst 11,6 millioner år gamle skeletdele fra fire individer af en hidtil ukendt art af primater.
Det vender op og ned på forskernes hidtidige forståelse af udviklingen, konkluderer forskningsleder og professor i palæoantropologi ved Tübingen Universitet, Madelaine Böhme, som både taler om et paradigmeskift og en stjernestund for forskningen.
”Det ændrer vores opfattelse af menneskets tidlige evolution, som er, at det hele fandt sted i Afrika,” siger hun til nyhedsbureauet AP.
Palæoantropologi beskæftiger sig med undersøgelser af fortidige menneskers biologi og levevis, og indtil nu har det været en udbredt opfattelse, at menneskets evolutionære vugge stod i Afrika. Men i Afrika er sporene efter vores abelignende forfædre seks millioner år gamle og altså næsten halvt så gamle som det nylige fund i den tyske udgravning, der ligger omtrent 70 kilometer vest for München.
Den nyopdagede primat har fået navnet ”Danuvius guggenmosi”. Både hannerne og hunnerne anslås at have været cirka en meter høje, men mens hannen skal have vejet omkring 31 kilo, anslås hunnens vægt til omkring 18 kilo.
Det mest overraskende er, at Danuvius guggenmosi har en S-formet rygrad ligesom mennesket – i modsætning til ikke-oprejste aber, der har en kurvet rygrad. Samtidig ligner såvel hofte-, knæ-, albue- og ankelled menneskers mere, end de ligner abers led. Alt tyder derfor på, at primaten har bevæget sig rundt på to ben.
”Fundet rejser nogle fundamentale spørgsmål i forhold til vores hidtidige forståelse af de store abers og menneskernes evolution,” siger Madelaine Böhme til avisen The New York Times.
Fundet er væsentligt, fordi det besvarer nogle hidtil ubesvarede spørgsmål i forskningen, lyder også vurderingen fra professor i biologisk antropologi ved University of Kent i Storbritannien, Tracy Kivell, i Nature.
Hun peger på, at fundet af skeletdelene i Tyskland indtil videre bidrager med forskningens ”bedste model af, hvordan menneskers og afrikanske abers fælles forfader kan have set ud”.
Måske er der mere viden i vente. Madelaine Böhme forventer nemlig, at der vil dukke endnu flere fossilerede beviser på Danuvius’ eksistens op fra den bayerske jord.
Udgravningen kan derfor sammenlignes med ”et puslespil, hvor flere og flere af brikkerne blive lagt,” siger den tyske professor ifølge nyhedsbureauet dpa.