Billedserie: Mens vi venter på morgendagens flygtninge

Fokus har været for ensidigt i dækningen af flygtninge. Det har handlet for meget om konsekvenserne ved, at de kommer, og at de flygter fra krig, mener Daniel Rye. Efter de rædsler, han var igennem i sit fangenskab hos Islamisk Stat i Syrien, satte han sig for at fortælle en af de historier, han mener er overset: At klimaforandringer også sætter skub i flygtningestrømme

 Drengen Samuel køler sin krop i regnen. Billedet er valgt som forside til bogen, hvor Daniel Rye forsøger at sætte ansigt på klimaproblemet gennem en familie, der hver dag må forholde sig til ekstremt vejr, der bliver ved med at udfordre deres evne til at omstille sig. Daniel Rye har i tre år fulgt Rodrick Mkundiza, hans kone, deres børn og børnebørn i landsbyen Kakoma i Malawi. For Daniel Rye er det vigtigt, at bogen også viser familien fra mere genkendelige sider såsom Samuels håndstand.
Drengen Samuel køler sin krop i regnen. Billedet er valgt som forside til bogen, hvor Daniel Rye forsøger at sætte ansigt på klimaproblemet gennem en familie, der hver dag må forholde sig til ekstremt vejr, der bliver ved med at udfordre deres evne til at omstille sig. Daniel Rye har i tre år fulgt Rodrick Mkundiza, hans kone, deres børn og børnebørn i landsbyen Kakoma i Malawi. For Daniel Rye er det vigtigt, at bogen også viser familien fra mere genkendelige sider såsom Samuels håndstand. Foto: Daniel Rye.

Fotograf Daniel Rye er mest kendt for at være taget til fange hos Islamisk Stat i Syrien mellem 2013 og 2014. Men de 13 måneders pinsel i terrorbevægelsens varetægt fik ham ikke til at stoppe sit arbejde. Fra 2016 til marts i år rejste han med jævne mellemrum frem og tilbage til Malawi, hvor han i alt brugte 120 dage på at følge en familie, hvis levegrundlag konstant er til forhandling med moder natur.

Klimaforandringer betyder ekstreme vejrforhold, hvor ekstrem tørke som den ene yderpol og oversvømmelse som den anden konstant stresser landmanden Rodrick Mkundiza og hans familie. I sidste uge udkom han med fotobogen ”Mens vi venter”, der beskriver familiens kamp for overlevelse.

”Vi kan alle forholde os til en enkelt mand og hans udfordringer. Og så er det måske lettere at tage en snak om, hvordan vi kan handle på det,” siger Daniel Rye.

For selvom han ikke vil negligere de flygtninge, der drager væk fra krig og ødelæggelse i Syrien, som man også så en direkte konsekvens af på de danske motorveje i 2015, er det nødvendigt at forholde sig til, hvem morgendagens flygtninge kan blive, mener han og hæfter sig blandt andet ved FN og miljø- og udviklingsorganisationen Cares estimater om, at der i 2050 vil være op til 250 millioner ”klimaflygtninge”.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på, hvordan verden kommer til at arte sig fremadrettet. Der vil være mange, der kommer til at migrere på grund af klimaforandringer, fordi de ikke har de rette midler til at tilpasse sig. Mr. Mkundiza og hans familie er interessante, fordi de repræsenterer ikke bare Afrika, men store dele af den tredje verden,” siger Daniel Rye og fortsætter:

”Hvis 770 millioner mennesker syd for Sahara pludselig ikke kan dyrke deres jord mere, kan vores velstand herhjemme blive fuldstændig ligegyldig med de folkevandringer, der vil komme. Det lyder voldsomt, men jeg tror, vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper med klimatilpasning i de lande, der ikke er lige så gode til at tilpasse sig, som vi for eksempel er i Danmark. Om vi vil det eller ej, er det en god forretning.”

Daniel Rye: Mens vi venter. 120 sider. 345 kroner. Book Lab. Er udkommet.