Mere hjemmearbejde kan øge uligheden på fremtidens globale arbejdsmarked

Efter coronapandemien kan mange lønmodtagere verden over forvente at fortsætte arbejdet på hjemmekontorerne ifølge nye undersøgelser. Men det kan skabe større ulighed, hvis kun de bedst stillede får tilbudt muligheden, advarer indisk forsker

De seneste måneder har millioner af lønmodtagere verden over forladt deres vanlige arbejdspladser og i stedet arbejdet hjemme. Hér ses et ægtepar fra Budapest i Ungarn, der må jonglere mellem arbejdsliv og hjemmeskole af børnene under coronanedlukningen. – Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix.
De seneste måneder har millioner af lønmodtagere verden over forladt deres vanlige arbejdspladser og i stedet arbejdet hjemme. Hér ses et ægtepar fra Budapest i Ungarn, der må jonglere mellem arbejdsliv og hjemmeskole af børnene under coronanedlukningen. – Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix.

Før pandemien ringede vækkeuret hver morgen klokken halv fem hos amerikaneren Christine Reilley. Det var på det tidspunkt, hun senest skulle ud af fjerene for at nå den tidlige morgenbus til Manhattan i New York, hvor hun arbejder som direktør for strategi og innovation i en fagforening for ingeniører. Sådan har det ikke været de seneste måneder. For Christine Reilley er blandt de millioner af lønmodtagere verden over, der under coronaudbruddet er mødt på hjemmekontoret frem for på arbejdspladsen. Et skifte, der for hende har været positivt.

”Jeg er bedre udhvilet. Jeg kan afsætte mere tid til mit arbejde,” siger hun til avisen The New York Times og fortsætter:

”Bare det at spare tid og penge på at pendle har gjort, at jeg personligt virkelig har nydt det.”

Det er Christine Reilley langtfra ene om. Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Gallup har foretaget blandt amerikanere, der har arbejdet hjemme under pandemien, ønsker flere end halvdelen at fortsætte arbejdet fra hjemmekontoret, selvom det igen skulle blive fuldt forsvarligt at møde på arbejdspladsen. Og for en betragtelig del ser ønsket da også ud til at blive en realitet.

Nogle af verdens største teknologivirksomheder, heriblandt Facebook og Twitter, har allerede meldt ud, at de på kortere eller længere sigt planlægger at lade en stor del af deres medarbejderstab arbejde hjemmefra. For Facebooks vedkommende er det over halvdelen af firmaets næsten 45.000 ansatte, som forventes at arbejde hjemmefra inden for en periode på 10 år, har grundlæggeren Mark Zuckerberg oplyst.

På internettet kaldes bølgen for en hjemmearbejdsrevolution, men blandt forskere i arbejdsliv er der delte meninger om, hvorvidt en stigning i antallet af mennesker, der arbejder hjemme, er ønskeligt. Én ting er forskerne dog enige om: Det arbejdsmarked, verden vender tilbage til efter pandemien, vil højst sandsynligt være forandret. Et faktum, der allerede nu har fået kreative hjerner verden over til at boble på højtryk for at byde ind med de bedste forslag til, hvordan fremtidens arbejdspladser bør indrettes med mere plads mellem hver medarbejder, flere skillevægge og automatiske døre, kaffemaskiner og toiletter, der nedsætter antallet af berøringspunkter på arbejdspladsen.

Men hvilke medarbejdere skal så møde ind, og hvem skal blive hjemme, når antallet af kontorstole på fremtidens arbejdspladser begrænses?

Det spørgsmål kan blive relevant for, hvordan man i fremtiden vil vurdere hinandens status på arbejdsmarkedet, mener Urvashi Aneja, direktør i det indiske forskerkollektiv Tandem Research fra delstaten Goa, der undersøger fremtidens arbejdsvilkår. Hun frygter, at forandringerne på arbejdsmarkedet i kølvandet på corona kommer til at forstærke uligheden.

”Vi ser allerede nu, at mennesker med lav indkomst ofte ikke har noget andet valg end at møde på deres arbejdspladser, selvom de risikerer at blive smittet. Jeg frygter, at hjemmearbejdspladser og kontorer med god plads og skillevægge kun bliver et gode for de mest velhavende, og at det vil medvirke til at øge klasseforskelle mellem mennesker,” siger hun.

Hendes tese underbygges af analysefirmaet The Mass-INC Polling Group fra Massachusetts i USA, der har undersøgt sammenhængen mellem lønmodtageres uddannelsesniveau og andelen af dem, der har arbejdet hjemme under pandemien. Undersøgelsen viste, at 35 procent af de ansatte, hvis uddannelse var på gymnasialt niveau eller lavere, arbejdede hjemme, mens den tilsvarende andel var på 85 procent for lønarbejdere med lange videregående uddannelser.

Nogle gætter dog modsat Urvashi Aneja på, at arbejdere i blandt andet sundhedssektoren og de håndværksmæssige erhverv, hvor kontakt ikke kan undgås, højst sandsynligt vil kræve mere i løn på grund af det nyopståede fokus på smitterisiko, og at det derfor kan medføre større lighed på arbejdsmarkedet. Det fremgår blandt andet i en leder i nyhedsmagasinet The Economist.

Blandt de millioner af lønmodtagere, der under pandemien har arbejdet hjemmefra, er Alexander Caiafas fra Nigeria. Nu da erhvervslivet i landet er ved at genåbne, vil den 25-årige dataanalytiker komme til at savne de mange videoopkald, siger han til Reuters. – Foto: Temilade Adelaja/Reuters/Ritzau Scanpix.
Blandt de millioner af lønmodtagere, der under pandemien har arbejdet hjemmefra, er Alexander Caiafas fra Nigeria. Nu da erhvervslivet i landet er ved at genåbne, vil den 25-årige dataanalytiker komme til at savne de mange videoopkald, siger han til Reuters. – Foto: Temilade Adelaja/Reuters/Ritzau Scanpix.

På den fløj, der taler for, at flere bør flytte arbejdsopgaverne hjem i privaten, står Prithwiraj Choudhury, professor i forretningsadministration og arbejdsliv på Harvard Business School i USA. Ifølge hans forskningsprojekt fra 2019 kommer det både medarbejderne og arbejdspladserne til gode, når en stor del af arbejdstiden finder sted på hjemmekontorer eller andre steder væk fra arbejdspladsen. Det betyder nemlig, at firmaer kan ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere uden at tage højde for, hvor medarbejderen er bosat, forklarer han i en artikel på universitetets hjemmeside.

”Hjemmearbejde er i mange tilfælde ren win-win , fordi medarbejderne kan flytte, hvorhen de selv ønsker, og på den måde spare penge på husleje, ligesom arbejdsgiveren vil opleve større produktivitet, mindre nedslidning af medarbejderne og samtidig spare penge på kontorlokaler,” lyder det fra Prithwiraj Choudhury.

Og det er da meget muligt, at der er økonomiske fordele, mener Steve Nguyen, der er ph.d. i organisatorisk psykologi og bosiddende i Texas, hvor han rådgiver ledere i større virksomheder. Men fordelene vil langtfra opveje den manglende trivsel, medarbejdere vil opleve som følge af isolering fra arbejdspladsen, mener han.

”Grænsen mellem arbejde og privatliv vil for manges vedkommende udviskes, og det kan hurtigt blive årsag til arbejdsrelateret stress,” siger Steve Nguyen og tilføjer, at flere hjemmearbejdende også kan medvirke til større ulighed blandt medarbejderne på samme arbejdsplads.

”Uden at have kontakt ansigt til ansigt med kolleger og chefer har man langt dårligere chancer i lønforhandlinger og færre muligheder for at blive forfremmet. Det giver dem, der er forpligtet til at møde ind på kontorerne, en klar fordel på arbejdspladsen,” siger han.