Mere korrupt, mindre frit: Da et kupforsøg formede Erdogans Tyrkiet

Tyrkiets præsident har brugt de fem år, der er gået siden kupforsøget den 15. juli 2016, på at skabe og styrke sit eget tyrkiske styre. Demokratiet, friheden og mange tusinde politiske fanger er prisen, men ude i horisonten er Erdogan udfordret af en økonomisk nedtur

I de fem år, der er gået siden kupforsøget, er ordene demokrati og frihed ikke blevet mere sande i en tyrkisk sammenhæng. Heller ikke selvom myndighederne stadig ser det mislykkede kupforsøg som en sejr for demokratiet.
I de fem år, der er gået siden kupforsøget, er ordene demokrati og frihed ikke blevet mere sande i en tyrkisk sammenhæng. Heller ikke selvom myndighederne stadig ser det mislykkede kupforsøg som en sejr for demokratiet.

I dagene, der fulgte det kaotiske og mislykkede kupforsøg mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for nøjagtig fem år siden, blev det nationale luftfartsselskab Turkish Airlines pålagt at viderebringe en skriftlig besked til alle passagerer om bord på sværmen af tyrkiske fly verden over.

”Tyrkiet er vågnet op til en ny dag med en stærkere følelse af demokrati og frihed,” stod der på den seddel, som passagererne fik langet ud af personalet før afgang.

Det var en propagandistisk udlægning af sandheden allerede dengang i timerne efter kupforsøget. I løbet af 24 dramatiske timer blev 251 personer dræbt og 2734 såret ifølge dagbladet Daily Sabah. I de fem år, der er gået siden, er ordene demokrati og frihed ikke blevet mere sande i en tyrkisk sammenhæng. Heller ikke selvom myndighederne stadig ser det mislykkede kupforsøg som en sejr for demokratiet og – som Erdogan selv sagde dagen derpå – en gave fra Gud. Tværtimod. For Tyrkiets myndigheder har med præsident Erdogan i spidsen brugt kupforsøget til at gennemføre fundamentale ændringer.

Foruden den massive klapjagt mod aktivister, der sættes i forbindelse med Gülen-bevægelsen, anført af den eksilerede prædikant Fethullah Gülen, er titusindvis af offentligt ansatte og journalister blevet fyret og fængslet. Tyrkiske medier er blevet underlagt en såkaldt ideologisk udrensning, hvor der ikke længere er plads til Erdogan-kritikere. Retssystemet har fået nye dommere, og præsidenten selv har formået at tilegne sig næsten eneherskende beføjelser.

”Det Tyrkiet, vi kendte for fem år siden, eksisterer ikke længere. Det er et helt nyt uhyre, der blev sluppet løs med religiøs fanatisme og nationalistisk eufori,” siger Abdullah Bozkurt, tyrkisk forfatter og kommentator med bopæl i Sverige.

Han hentyder til, at den indledende såkaldte udrensning af Gülen-bevægelsens medlemmer stadig fortsætter, og at Tyrkiets præsident i denne sags navn fortsætter med at præge landet i en særlig retning.

”Mere korrupt, mindre frit, krydret med islamistiske og nationalistiske undertoner,” siger han.

Ifølge magasinet Foreign Affairs er Tyrkiet siden sommeren 2016 også begyndt at forfølge personer med angivelig tilknytning til Gülenbevægelsen uden for landets grænser. Der er ifølge bladet rapporteret hændelser i 46 lande, og i hele 15 lande har myndighederne arresteret Gülen-aktivister eller udleveret dem til Tyrkiet. Modsat er omkring 30.000 tyrkere flygtet fra deres hjemland, hovedsageligt til Europa, efter kupforsøget af frygt for myndighedernes repressalier.

I anledning af fem-årsdagen for kupforsøget har Advocates for Dignity, en australsk rettighedsorganisation med fokus på Tyrkiet, udgivet et særligt magasin, der hedder ”sandheden”. Det fokuserer på den forandring, der har fundet sted siden 2016. En forandring, siger organisationen, der ikke kunne have fundet sted, hvis ikke der havde været et kupforsøg. Samtidig også en forandring, der er lige efter præsident Erdogans ønske.

Om de mest centrale ændringer skriver Advocates for Dignity, at ”Tyrkiets regeringstruktur er blevet ændret, således at én mand nu kontrollerer de lovgivende, dømmende og udøvende magter. Uddannelsessystemet er blevet ændret og 1200 skoler og 22 universiteter er blevet lukket. Regeringen styrer medierne, og ytringsfriheden er blevet begrænset. Et højt antal dommere er blevet retsforfulgt, og Erdogan er den eneste, der kan udpege personer til ledende poster i det juridiske system. Hertil kommer, at 40 procent af de daværende generaler i det tyrkiske militær er blevet fjernet. Alt sammen takket være kupforsøget.”

Mens Erdogans modstandere kalder ham for en autokrat, endda diktator, er hans støtter ikke i tvivl om, at han agerer, som han gør, for at forsvare Tyrkiet mod dem, der vil landet ondt. Hans tilhængere sætter ikke spørgsmålstegn ved metoderne og accepterer omtalen af Gülen-aktivisterne som terrorister. Også selvom de ved, at Erdogan og Fethullah Gülen var ideologiske allierede indtil 2013, hvor beskyldninger om korruption mod Erdogan skilte vandene mellem de to.

Ifølge det tyrkiske oppositionsmedie Ahval planlægger Erdogans regeringsparti, AKP, at præsentere et lovforslag, der kan præge Tyrkiet de næste mange år. Ahval skriver, at AKP ønsker at vedtage en lov, hvor alle offentligt ansatte og deres nærmeste familie, inklusive svigerforældre, vil blive pålagt et sikkerhedstjek. Hvis der findes tilknytning, nær eller fjern, til Gülen-bevægelsen, vil den pågældende person ikke bestå sikkerhedstjekket. Det ses både som et bevis på, at kampen mod Gülen-bevægelsen langtfra er overstået, men også at Erdogan og hans parti stadig tager skridt i en mere ensrettet retning.

Regionalt set har kupforsøget også ændret Tyrkiets status. Erdogan husker tavsheden fra EU og USA i forbindelse med kupforsøget.

”Ankara føler, at de vestlige lande ikke har udvist empati i forbindelse med hændelserne i Tyrkiet den 15. juli 2016,” skriver det tyrkiske medie TRT.

I Tyrkiet tolkede man den vestlige tavshed som et tegn på, at EU og USA inderst inde håbede, at kuppet ville lykkes.

”Kupforsøget den 15. juli havde en dyb indvirkning på Tyrkiets udenrigspolitik, fordi dette kupforsøg underminerede tilliden mellem Tyrkiet og USA og andre Nato-allierede,” siger Matthew Bryza, en tidligere amerikansk diplomat, til TRT.

Siden 2016 har Tyrkiet styrket sit forhold til Rusland og Kina, hvilket har ført til jævnlige kriser med USA. Tyrkiets officielle forklaring på de nye venskaber er, at man siden 2016 ikke har den samme tillid til Vesten som før.

Det eneste, der for alvor presser præsident Erdogan i øjeblikket, er Tyrkiets økonomi, som er voldsomt svækket af coronakrisen og efterdønningerne af kupforsøget.

Blandt andet er inflationen oppe på det højeste niveau i to år, og ifølge Verdensbanken har pandemien kastet 1,6 millioner tyrkere ud i fattigdom.

Ifølge klummeskribenten David Lepeska, der i årevis har skrevet om Tyrkiet, gnaver den dårlige økonomi i opbakningen til Erdogan.

”Efter fem år kan Erdogans tid med at drage fordel af det mislykkede kup for at styrke sin kontrol over Tyrkiet endelig komme til en ende,” skriver Lepeska i emirat-netmediet The National.

Hans pointe er, at Tyrkiets undtagelsestilstand og klapjagt på aktivister er blevet ramt af en benhård økonomisk virkelighed, hvor der diskuteres inflation og priser på madvarer frem for Gülen-bevægelsen. Det er, ifølge David Lepeska, ikke nogen situation, der vil betyde, at Erdogan står til at blive vippet af posten. Men det betyder, at jo længere tid, der går fra den skelsættende nat i sommeren 2016, desto sværere bliver det for præsidenten at holde befolkningens fokus fast rettet mod kupmagerne.