Stemningen var præget af håb og optimisme, da den daværende demokratiske præsidentkandidat Barack Obama for godt otte år siden landede i Berlin og talte for 200.000 jublende tyskere ved Sejrssøjlen i den tyske hovedstad.
Trods finanskrisen var Europa stadig samlet, og tilliden mellem den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den amerikanske præsidentkandidat blev cementeret med gensidige lovord.
”Amerika har ikke nogen bedre partner end Europa. Nu er det tid til at bygge nye broer over hele kloden, der er lige så stærke som den, der binder os sammen over Atlanten,” sagde Obama og understregede det ”historiske partnerskab mellem USA og Tyskland”.
Nu er verden en anden, og når Barack Obama i dag mødes med Angela Merkel i Berlin på sin sidste officielle rejse til Europa som præsident, siger han ikke blot farvel, men giver også stafetten videre til den tyske kansler som den sidste store leder af den frie verden.
Det er konklusionen blandt forskere og politiske iagttagere, som mener, at Tyskland efter valgsejren til Donald Trump står som Vestens stærkeste forsvarer af demokratiet.
”Jeg tvivler på, at fru Merkel kan opfylde rollen som frelser, men hun er den sidste af de store ledere i Europa, der stadig står. Hun er den mest magtfulde og erfarne aktør og dermed den, der bedst kan artikulere Europas og Tysklands interesser,” siger Andreas Falke, professor i statskundskab og leder af internationale studier ved Friedrich-Alexander-Universitetet i Erlangen og Nürnberg.
Siden naziregimets sammenbrud og den kolde krigs begyndelse i midten af det 20. århundrede har USA været garant for frihed og demokrati.
Men i dag må demokrater i hele Vesten sande, at Berlin er det nye New York, mener ligeledes den hollandske forfatter og Mellemøsten- ekspert Joris Luyendijk.
”Om det skyldes krigstraumer eller ej, er tyskerne i dag den eneste store demokratiske magt i Vesten, der har indset, at et demokratisk system er lige så sårbart, som det er værdifuldt,” skriver han i den hollandske avis NRC Handelsblad.
Obamas afløser i Det Hvide Hus, Donald Trump, vakte international bekymring og kritik under den amerikanske valgkamp, da republikaneren blandt andet roste den stadig mere autoritære russiske præsident, Vladimir Putin, og skabte usikkerhed om Nato-samarbejdet ved at sætte spørgsmålstegn ved USA’s fremtidige forpligtelser til at beskytte medlemmer mod angreb.
Trump har kaldt Angela Merkel for en tosse, som har ”ødelagt Tyskland” ved at åbne grænserne for flygtninge.
Politiske kommentatorer har de seneste uger spekuleret på, om den tyske forbundskansler efter 12 år i embedet vil trække sig, når tyskerne til næste efterår går til valg, og dermed overdrage embedet til en langt mindre erfaren politiker i en tid, hvor Europa er præget af politisk ustabilitet.
Tirsdag aften fik verden et vink om, at hun ønsker at fortsætte, da Norbert Röttgen, et fremtrædende medlem af Merkels kristeligt-demokratiske CDU, over for CNN røbede, at ”hun vil gå efter kanslerposten” og ”er absolut indstillet, klar og villig til at bidrage til at styrke den liberale verdensorden”.
Kansleren selv er tavs og ventes officielt først at erklære sin kandidatur på CDU’s kongres i næste måned.
Hvis hun bliver genvalgt, skal hun ifølge iagttagere holde sammen på et Europa, hvor den britiske befolkning er dybt splittet over Brexit, hvor tilstrømningen af flygtninge har styrket højrepopulistiske kræfter i en række lande, og hvor Frankrigs næste præsident kan blive EU-modstanderen Marine Le Pen fra det højrenationale Front National.
Mange frygter, at Trumps sejr vil betyde yderligere medvind til Europas populister.
”Der er en mangel på lederskab i Europa og en mangel på sult efter demokratisk og liberal nytænkning,” siger Stefan Kornelius, udlands- redaktør ved den tyske avis Süddeutsche Zeitung og forfatter til biografien ”Angela Merkel”.
Men man går alt for langt, hvis man alene sætter sin lid til den tyske kansler, mener Stefan Kornelius.
”Merkel er ikke den eneste forsvarer af Vesten. Hun er bestemt den mest prominente, fordi hun har været i embedet så længe. Men vore demokratier ville være i en temmelig sørgelig tilstand, hvis de alene skulle sætte deres lid til Merkel,” siger han.
Efter Trumps sejr lykønskede Merkel den amerikanske rigmand ved at minde ham om de værdier, som Tyskland og USA deler, nemlig ”demokrati, frihed, respekt for retsstaten, menneskers værdighed uanset deres oprindelse, deres hudfarve, religion, køn, seksuel orientering og politiske synspunkter”.
Forholdet mellem Tyskland og USA under Obama har dog også været præget af udfordringer, som da Obama måtte ringe til kansleren og undskylde for, at efterretningstjenesten NSA havde aflyttet hendes mobiltelefon. Så ikke alt er rosenrødt, mener nyhedsmagasinet Spiegels redaktør René Pfister. Forud for sit besøg i Berlin sagde Barack Obama, at ”Angela Merkel var min tætteste allierede de seneste otte år”. Det er en ”venlig løgn, som Merkel stadig gerne vil høre”, skriver René Pfister.
Skulle forholdet til USA blive svækket, vil det ikke nødvendigvis svække Europa, mener Volker R. Berghahn, professor emeritus ved det amerikanske Columbia Universitet og ekspert i moderne tysk historie og europæisk-amerikanske relationer.
”USA ikke længere nummer ét som i 1990’erne. Vi lever nu i en multipolær verden, hvor Kina, Rusland og EU skal medregnes. Derfor er Trump allerede begyndt at trække i land i forhold til de provokerende udtalelser, han kom med om Nato under sin valgkamp,” siger han.
Europa skal derfor ikke lade sig tryne af nationalistiske rådgivere omkring den amerikanske præsident, men opbygge et stærkere EU og betragte Brexit som en mulighed for at rykke tættere sammen, mener Volker R. Berghahn.
”Angela Merkel vil som den mest erfarne blandt de politiske ledere uden tvivl bruge sin magt til på forsigtig vis at lægge en kurs mod større europæisk integration og større omend subtil afstandtagen fra Washington,” siger han.