Det er en stærkt presset Angela Merkel, som over middag i dag tager imod den tyrkiske regeringsleder Ahmet Davutoglu i kanslerpalæet i Berlin.
Den tyske forbundskansler nægter fortsat at sætte en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland skal tage imod, endsige at lukke grænserne permanent, som det kræves højlydt især af Bayerns kristeligt-sociale CSU, der er søsterparti til Merkels kristeligt demokratiske CDU.
79 procent af tyskerne - og hele 90 procent af CDU/CSU's vælgere - kræver i en ny meningsmåling, offentliggjort af N24/Emnid i går, et kursskifte fra kansleren, som i en enkelt anden rundspørge i denne uge også måtte se opbakningen til sit parti styrtdykke til rekordlave 32,5 procent.
Kritikken er nu også brudt ud i lys lue i hendes eget bagland i CDU. Og noget af det eneste, som kan bremse det voksende oprør mod partiformanden, er en effektiv tyrkisk indsats for at forhindre flygtningene i at sejle ud fra Tyrkiet med kurs mod EU og Tyskland, lyder vurderingen i den tyske hovedstad.
”Det er en meget kompliceret situation for Angela Merkel. Hun har absolut brug for at få Tyrkiet til at sætte ind mod flygtningestrømmen. Hvis ikke det lykkes for hende, vil hun blive udsat for endnu større pres fra sit eget politiske bagland. Men det har også en politisk pris at give for store indrømmelser til Tyrkiet, som mere eller mindre er i borgerkrig med det kurdiske mindretal, og som indtil for nylig så igennem fingre med Islamisk Stat, der bekæmper kurderne,” siger Ulrike Guérot, politisk analytiker og leder af Det Europæiske Demokratilaboratorium i Berlin.
Angela Merkels opgave bliver først og fremmest at genoplive den handlingsplan, som i november blev aftalt mellem EU og Tyrkiet.
Til gengæld for en økonomisk håndsrækning fra EU på godt 22 milliarder kroner skal Tyrkiet i stigende grad tilbageholde flygtningene og forhindre dem i at rejse videre til Europa.
Men aftalen står i stampe. Flere end 2000 asylsøgere når stadig de græske kyster hver dag, og selvom det er færre end i sommer, da op til 10.000 ankom dagligt, forventes tallet at stige igen, så snart vinteren er slut.
Hvis Angela Merkel skal kunne overbevise Ahmet Davutoglu om at optrappe indsatsen, skal hun også sandsynliggøre, at den økonomiske hjælp er på vej. Og begge dele bliver svært. For visse europæiske lande, deriblandt Italien, som selv har et betydeligt flygtningepres på øen Lampedusa, vægrer sig ved at åbne pungen for Tyrkiet.
Davutoglu har omvendt givet udtryk for, at Tyrkiet langt hen ad vejen har opfyldt sin del af aftalen. Blandt andet har Tyrkiet indført visumpligt for syriske statsborgere, der rejser ind i landet med fly.
”Vi giver dem arbejdstilladelser, og deres børn går i skole,” sagde den tyrkiske regeringsleder ved det årlige verdensøkonomiske møde World Economic Forum i Davos i Schweiz i onsdags.
”Handlingsplanen har aldrig virket, og jeg kan ikke se, hvordan det skal lykkes Angela Merkel at få den ud af dødvandet. De fleste af de 2,5 millioner flygtninge i Tyrkiet lever ikke i lejre og er derfor næsten umulige at nå ud til eller kontrollere,” siger Ulrike Guérot.
Hvis ikke handlingsplanen giver resultater, vil flygtningepresset på Tyskland fortsætte, og den bayerske ministerpræsident og CSU-formand, Horst Seehofer, gav forleden Merkel to uger til at ”genoprette ordnede forhold ved de tyske grænser”. Derefter vil han rejse en sag mod regeringen ved forfatningsdomstolen, truer han.