Prøv avisen
Valg i Tyskland

Merkel klarede den, men kan ingenlunde juble

Selvom Merkel nu er den første tyske forbundskansler siden sin nyligt afdøde læremester Helmut Kohl, der har udsigt til en fjerde embedsperiode, har den historiske bedrift en besk bismag for den kristeligt demokratiske CDU-formand. Foto: Michael Sohn/AP/ritzau

Selvom kanslerens CDU hev snæver sejr i land, er tysk politik ramt af granatchok efter Alternativ for Tysklands jordskredsagtige indtog i Forbundsdagen

Det er en stærkt vingeskudt Angela Merkel og et socialdemokratisk SPD i ruiner, der står tilbage efter gårsdagens jordskredsvalg i Tyskland.

Selvom Merkel nu er den første tyske forbundskansler siden sin nyligt afdøde læremester Helmut Kohl, der har udsigt til en fjerde embedsperiode, har den historiske bedrift en besk bismag for den kristeligt demokratiske CDU-formand.

For første gang siden forbundsrepublikkens spæde begyndelse er det lykkedes et højrenationalt parti at etablere sig til højre for Merkels konservative CDU/CSU, som med omkring 33 procent fik sit dårligste resultat siden 1949. Kansleren selv erkendte i aftes at have håbet på et bedre resultat, men hæftede sig ved, at det efter 12 år og ”en udfordrende valgperiode” langtfra er en selvfølge, at CDU/CSU fortsat er det største parti, og at det nu gælder om at tage folks bekymringer alvorligt og sørge for løsninger.

Med Alternativ for Tysklands kometagtige fremgang og status som nu tredjestørste parti i Forbundsdagen rykker en rendyrket opposition ind i Rigsdagen i Berlin, hvor AfD har lovet ”flygtningekansleren” kamp til stregen efter et valg, der i høj grad endte som et protestvalg efter fire års stor koalition, som med sit lammende flertal fik lagt en sovepude over debatkulturen i landet.

Et chokvalg, som rejser spørgsmålet, hvorvidt de såkaldte folkepartier overhovedet har forstået, hvad der rører sig i folket i et land, der ifølge alle nøgletal står stærkt økonomisk, men hvor flere og flere er bekymrede for indvandring, samfundets sammenhængskraft og deres egne fremtidsperspektiver. Og hvor mange vælgere tydeligvis ikke har turdet fortælle meningsmålingsinstitutterne om deres hensigter, som det også var tilfældet før Brexit-afstemningen i Storbritannien og det amerikanske præsidentvalg sidste år. Men hvor det primært lykkedes AfD at mobilisere sine vælgere, mens regeringspartiernes kernevælgere blev hjemme på sofaen.

”Vi kommer til at jage den nye regering, og vi vil hente vores land og vores folk tilbage,” sagde AfD’s spidskandidat, Alexander Gauland, da det stod klart, at partiet har hentet mindst 13 procent af stemmerne.

Det kun fire år gamle Alternativ for Tyskland blev oprindelig grundlagt som et euro-kritisk parti, der ved valget for fire år siden med 4,7 procent af stemmerne faldt for spærregrænsen, men som først for alvor fik medvind og genopfandt sig selv som hårdtslående islam- og indvandringskritisk parti, da kansleren åbnede grænserne for hundredetusinder af syriske flygtninge for to år siden efter at have erklæret ”vi klarer den.”

Derfor har kritikere også kaldt Merkel ”AfD’s moder”, og for kansleren må det være endnu mere bittert, at hendes CDU/CSU ifølge valgstedsmålinger har mistet over en million vælgere til netop højrenationalisterne.

Men mange tyske vælgere har også været skuffet over en forbundsregering, som trods den laveste ledighed siden genforeningen og bugnende statskasser ikke har formået at fordele velstanden mere retfærdigt.

Samtidig bliver det med seks partier i parlamentet langt vanskeligere for Merkel at danne en stabil flertalsregering, som er et politisk must i Tyskland.

Reelt har hun kun én mulighed, nu da hendes hidtidige socialdemokratiske regeringspartner SPD med den uheldige Martin Schulz i spidsen nok engang har nået et nyt historisk bundniveau med omkring 21 procent af stemmerne.

Så SPD tør ikke binde an med endnu en periode som klemt juniorpartner i en Merkel-regering. En beslutning, der blev meldt ud usædvanligt hurtigt efter, at valgstederne lukkede i aftes, og som straks blev mødt af lettelse i baglandet. En meget alvorlig Schulz sagde i aftes til tysk tv, at der er brug for en stærk opposition efter ”denne dramatiske dag for demokratiet”.

Den ofte forsigtige og tøvende Merkel bliver nu nødt til at skabe et politisk nybrud ved at danne den første tre-parti-koalition i tysk historie sammen med De Grønne og det liberale FDP, som ifølge prognoserne ved redaktionens slutning i aftes henholdsvis har fået omkring 9 og 10 procent af stemmerne. Ganske påfaldende har både miljøpartiets ledelse og den liberale partiformand, Christian Lindner, samstemmende udtalt, at de ikke har fantasi til at forestille sig et samarbejde. Men det var før gårsdagens jordskredsvalg, som har forskubbet de tektoniske plader i tysk politik.

Og venstrepartiet DieLinke og AfD er ihver sit hjørne på yderfløjene dem, ingen andre vil lege med.

Hvis det ikke lykkes for Merkel at danne en såkaldt Jamaica-koalition (efter partifarverne sort, gul, grøn), vil presset på SPD for alligevel at gå med i en Merkel-regering stige, for et nyvalg er der ingen, der er interesserede i på et tidspunkt, hvor et nationalistisk protestparti har oplevet hidtil uhørt medvind.