Man kunne næsten mærke lettelsen i den tyske offentlighed i går, da den kristeligt demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, i 11. time fik forhandlet et kompromis på plads i en asyl-konflikt, som truer med at splitte hendes regering.
Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, havde forinden truet med at gå enegang og lukke den tyske grænse for flygtninge, som allerede er registreret i et andet EU-land, hvis han og kansleren ikke nåede til enighed i går. Merkel har afvist hans krav, fordi hun insisterer på en fælleseuropæisk løsning. I går lykkedes det hende så at få udsat ministerens krav til efter et EU-topmøde i Bruxelles den 28.-29. juni, og nogle medier talte ligefrem om en ”mindre sejr”. Men forsøget på at mobilisere en smule optimisme kan ikke skjule, at kansleren mest af alt står med en forlænget galgenfrist.
Angela Merkel har således 14 dage til at overbevise nabolandene om en fælleseuropæisk reform af asyl- systemet, et projekt, som kansleren uden held har kæmpet for, siden hun i 2015 åbnede den tyske grænse, og landet i de følgende år tog imod flere end en million asylansøgere. En beslutning, som polariserede det tyske samfund og banede vej for det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD).
Merkel frygter, at andre lande vil følge Tysklands eksempel, hvis landet lukker sine grænser, og at nogle få lande dermed vil stå alene med en voksende byrde af migranter. Højrenationale regeringer i Polen og Ungarn har allerede afvist kanslerens ønske om en fair fordeling af migranter, og Italien, som sammen med Grækenland er det primære modtagerland for migranter, tager skridt i samme retning. Landets nye regering vil ikke længere være ”Europas flygtningelejr”, og landet afviste i denne måned et skib med 630 migranter.
”Hvordan Tyskland handler vil afgøre, om Europa forbliver samlet eller ej,” siger Merkel under et lukket CDU-møde ifølge tyske medier.
Kansleren slog også fast, at hun ikke vil acceptere indenrigsministerens enegang.
Tyske iagttagere spår dog ikke kansleren mange chancer for at forhandle en aftale hjem på 14 dage. Slet ikke i lyset af, hvor lidt beredvillighed EU-landene hidtil har vist for at nå frem til en fælles løsning. Nyhedsmagasinet Der Spiegel påpeger, at EU’s indenrigsministre ikke engang gjorde et forsøg på at nå til enighed ved det seneste topmøde i Luxembourg, og Tysklands egen manglende tiltro til projektet viste sig også ved, at indenrigsministeren ikke selv dukkede op, men sendte en repræsentant.
”Klinisk død, begravet af europæiske populister,” lyder Spiegels dom over projektet.
Hvad håber kansleren så at kunne udrette? Formentlig vil hun forsøge at indgå nogle stærkt begrænsede aftaler med enkelte EU-lande om en fælles asylpolitik, skriver nyhedsmagasinet. Som de første mødes hun med regeringslederne i nabolandene Italien og Østrig, der begge vil blive umiddelbart berørt af Seehofers planer om streng grænsekontrol.
Kansleren er i forvejen belastet af en gigantisk asyl-skandale. Asylmyndigheder i den tyske by Bremen mistænkes for at have modtaget bestikkelse mod at give asyl til cirka 1200 mennesker, herunder adskillige, som udgør en sikkerhedsrisiko for Tyskland.
Seehofer og CSU opretholder samtidig presset på Merkel, og ifølge nyhedsbureauet DPA har man allerede påbegyndt forberedelsen af den strenge grænsekontrol, i tilfælde af at der ikke træffes en europæisk aftale. Dermed viser partiet de konservative vælgere i delstaten Bayern, at man skam ikke bluffer. Delstaten går til valg til oktober, og Alternativ for Tyskland (AfD), som sidste år stormede ind i Forbundsdagen som landets tredjestørste parti, ventes for første gang at blive valgt ind i Bayerns parlament, stærkt hjulpet på vej af befolkningens bekymring over tilstrømningen af migranter. For CSU er det derfor alt om at gøre ikke at miste stemmer til AfD.