Merkel må kæmpe for at genvinde tyskernes tillid

Presset på den tyske kansler, Angela Merkel, stiger, nu da Alternativ for Tyskland efter østtysk sejr for alvor har etableret sig til højre for kanslerens CDU

Søndagens valgresultat i delstaten Mecklenburg-Vorpommern viser ikke blot, at mange tyskere har mistet tilliden til deres tidligere så populære kansler, men til hele den politiske klasse.
Søndagens valgresultat i delstaten Mecklenburg-Vorpommern viser ikke blot, at mange tyskere har mistet tilliden til deres tidligere så populære kansler, men til hele den politiske klasse. Foto: WOLFGANG KUMM/EPA.

Det var næppe nogen trøst for Angela Merkel, at hun befandt sig på den anden side af jordkloden, da de for hende nedslående resultater fra søndagens delstatsvalg i Mecklenburg-Vorpommern begyndte at komme ind.

For første gang nogensinde måtte CDU-partiformanden nemlig se sine kristelige demokrater overhalet af et parti til højre for CDU – endda af et parti, der kun har tre og et halvt år på bagen. Det var første gang, at Alternativ for Tyskland, AfD, stillede op ved et valg i Mecklenburg-Vorpommern, og med 20,8 procent af stemmerne overhalede de indvandrerkritiske højrenationalister kanslerens parti i den delstat, hvor hun har sin valgkreds.

Normalt får valg i den lille nordøsttyske delstat ikke den store opmærksomhed i Berlin. Men intet er længere, som det plejer i tysk politik, et år efter at Merkel lod tusinder af flygtninge rejse ind i landet fra Ungarn, hvilket udløste en rekordstor massetilstrømning, som har splittet det tyske samfund.

Ligesom ved de tre delstatsvalg i foråret, hvor AfD opnåede sit landspolitiske gennembrud, udviklede også dette valg sig til en folkeafstemning for eller imod kansleren. CDU fik med 19 procent af stemmerne sit dårligste resultat nogensinde i Mecklenburg-Vorpommern.

Der er tale om et politisk jordskælv, som kunne mærkes helt i Kina, hvor Merkel fraveg sit princip om ikke at kommentere indenrigspolitik i udlandet.

Ved G20-topmødet i den kinesiske by Hangzhou erkendte hun at være meget utilfreds med resultatet, som ”naturligvis også er mit ansvar”, for det skyldtes flygtningepolitikken.

Den lover hun nu at forklare bedre, mens alle – ”og først og fremmest jeg selv” – bør tænke over, ”hvordan vi kan genvinde tilliden.” Det vil hun blandt andet gøre ved at vise, at ”vi løser problemerne”.

For den kursændring, som især CDU’s søsterparti CSU nu kræver endnu mere højlydt end før, er reelt allerede gennemført i form af vidtgående asyl- og integrationsstramninger, uden at resultaterne har materialiseret sig.

Men Merkel understregede også, at hun fortsat anser det seneste års beslutninger for rigtige, og det er det, der vil blive bemærket ude i landet med et forbundsdagsvalg i sigte om blot et år.

Kanslerens særkende har været at føre en yderst pragmatisk og midtsøgende politik, som nærmest gjorde hende uovervindelig. Men hun har også gjort mange ærkekonservative vælgere hjemløse, og nu da følelserne ser ud til at have fået overtaget hos den ellers så køligt beregnende kansler, fremstår hun i mange vælgeres øjne dumstædig.

Søndagens valgresultat viser ikke blot, at mange tyskere har mistet tilliden til deres tidligere så populære kansler, men til hele den politiske klasse.

Selvom arbejdsløsheden faktisk er dalende, og turismen blomstrer i Mecklenburg-Vorpommern, formåede AfD med populistiske slogans som ”For at Tyskland ikke bliver ødelagt” at få lokket 56.000 sofavælgere til stemmeurnerne igen.

Ikke kun CDU, men samtlige partier mistede vælgere til protestpartiet i en delstat, hvor kun tre procent af de 1,6 millioner indbyggere er udlændinge, men hvor tankegods på det yderste højre længe har haft god grobund, hvilket det højreekstremistiske NPD’s 10 år lange og nu forhenværende medlemskab af delstatsparlamentet beviser. Derfor vil søndagens resultat også blive nedtonet på landsplan.

Det jublende AfD mener dog allerede at kunne skimte Merkels afgang i horisonten. Også fremtrædende kommentatorer er begyndt at fremmane Merkels endeligt som kansler. Hendes nedtur sammenlignes med forgængeren Gerhard Schröders karrierekollaps, da hans socialdemokratiske SPD mistede en stor del af sin vælgerbase til venstrepartiet Die Linke i protest mod Schröders omstridte arbejdsmarkedsreform Agenda 2010.

Schröder holdt som kansler fast i sin kurs og måtte i 2005 vige pladsen for Merkel, men hans parti er aldrig rigtig kommet sig. Selvom SPD’s populære ministerpræsident i Mecklenburg-Vorpommern fik hevet en sejr i land i søndags, ligner en generobring af kansler-embedet mere og mere en utopi for socialdemokraterne 11 år efter Schröders exit.

Det er det skrækscenarie, mange i CDU er bange for nu. Men selv hendes interne kritikere i partiet erkendte mandag, at CDU næppe vil have nogen chance ved næste års forbundsdagsvalg uden med hende som kanslerkandidat.

Da Merkel for tre år siden sikrede sit parti den største valgsejr siden genforeningsåret 1990, skrev nyhedsmagasinet Der Spiegel, at Merkels eftermæle står og falder med, om hun i sin tredje embedsperiode tør træffe vidtrækkende beslutninger, som i første omgang ikke falder i god jord hos tyskerne, men som i sidste ende gavner landet.

Det mangler hun at bevise nu.