Merkel-rivals valgfiasko afspejler socialdemokratisk krise i Europa

Tysklands socialdemokrater fik i søndags med Martin Schulz i spidsen deres værste valg siden 1949. Europas socialdemokrater befinder sig i en dyb identitetskrise

Endnu inden valgresultatet forelå, bebudede socialdemokraternes formand, tidligere EU-parlamentsformand Martin Schulz, at partiet går i opposition. Han kritiserede kansleren i hidtil uhørte vendinger.
Endnu inden valgresultatet forelå, bebudede socialdemokraternes formand, tidligere EU-parlamentsformand Martin Schulz, at partiet går i opposition. Han kritiserede kansleren i hidtil uhørte vendinger. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/ritzau.

41-årige Ben Knight fra Berlin kunne ikke helt gøre op med sig selv, hvad der var værst, efter at stemmerne ved søndagens tyske forbundsdagsvalg var talt op: at det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) med en stor sejr for første gang kom i Forbundsdagen, eller at det socialdemokratiske SPD, et af verdens ældste politiske partier, fik sit værste valg siden forbundsrepublikkens grundlæggelse i 1949.

”Alle forsøgte at opmuntre hinanden på valgaftenen med småting såsom, at CSU også tabte vælgere,” siger Ben Knight med henvisning til tilbagegangen hos det kristeligt demokratiske CDU’s bayerske og meget konservative søsterparti.

”Men det er svært at ignorere, at det er en temmelig forfærdelig dag for SPD,” siger den slukørede, britisk-tyske socialdemokrat, der arbejder som journalist for en række tyske medier.

Søndagens tyske jordskredsvalg gjorde ikke blot det islam- og indvandringskritiske AfD til landets tredjestørste parti, men satte også punktum for fire års regeringssamarbejde mellem den kristeligt demokratiske forbundskansler Angela Merkels CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD. Endnu inden valgresultatet forelå, bebudede socialdemokraternes formand, tidligere EU-parlamentsformand Martin Schulz, at partiet går i opposition. Han kritiserede kansleren i hidtil uhørte vendinger, beskyldte hende for at have banet vej for AfD’s succes med sin ”systematiske afvisning af politik” og ”skandaløse” valgkamp og tilføjede, at CDU’s beskedne valgsejr – ligeledes partiets værste valg siden 1949 – var et ”velfortjent nederlag”.

Anklagerne kan dog ikke skjule, at det er Martin Schulz’ socialdemokrater, Tysklands ældste politiske parti, der med sølle 20,5 procent af stemmerne – mere end en halvering af rekordresultatet på 45,8 procent ved valget i 1972 under ledelse af den legendariske Willy Brandt – står i en historisk krise. Nederlaget har allerede fået SPD’s tidligere indenrigsminister Otto Schily til at opfordre til en udskiftning i partitoppen.

SPD’s deroute kommer imidlertid efter katastrofale nederlag til socialdemokrater ved valgene i Holland, Frankrig og senest Norge. Partiets nedtur er dermed blot en manifestation af en større socialdemokratisk krise på tværs af Europa, vurderer David McCrone, professor emeritus i sociologi ved Edinburgh Universitet og medforfatter til bogen ”Socialdemokratiernes krise i Europa”.

”Der er store variationer, men hvis man ser på kernen af socialdemokratiet i Europa, især i Tyskland og i de skandinaviske lande, opdager man, hvilken krise partierne er i. Der er meget få socialdemokratiske regeringer, og tendensen tyder på, at det ikke er de enkelte partier, der har gjort noget forkert. Det er et langt mere generelt problem, hvor de socialdemokratiske bevægelser efter kommunismens fald og i kølvandet på neoliberalismen finder det meget vanskeligt at genopfinde sig selv,” siger han.

Problemet skyldes blandt andet, at de traditionelle kernevælgere, arbejderklassen, er blevet kraftigt reduceret, men også, at der blandt de traditionelle vælgere er en voldsom utilfredshed med de etablerede partier, som i dag ligger tæt på den politiske midte. Vælgerne går i stedet til protestpartierne enten på den yderste højre- eller venstrefløj, påpeger David McCrone.

”I Tyskland er det jo ikke bare SPD, men også CDU, der har mistet stemmer til det højreradikale AfD. I England har vi oplevet, at Ukip har suget stemmer til sig ved forskellige valg, og i Storbritannien har Labours leder, Jeremy Corbyn, med succes har lånt den radikale venstrefløjs klæder,” siger han og tilføjer, at kommunismens sammenbrud ikke gjorde de vesteuropæiske socialdemokratiske partier en tjeneste, eftersom det politiske liv generelt svingede mod højre.

”Socialdemokrater holdt op med at tale om klasser, selvom klassesamfundet ikke hørte op, og ulighed er et enormt problem. Måske skulle de gå tilbage til at tale om klasser. Hvem andre skulle ellers gøre det? Bestemt ikke højrefløjen. Men det skal gøres med et nyt sprog, der giver mening for folk. Partierne må genfortolke deres rolle og forklare, hvorfor de stadig er relevante. Schulz gjorde et forsøg, men det var ikke stærkt nok,” siger David McCrone.

Michael Keating, professor i politologi ved det skotske Aberdeen Universitet, peger ligeledes på en bredere socialdemokratisk krise.

”Venstrefløjen er fragmenteret, og socialdemokraterne mister især støtte fra arbejdere, som føler, at de taber til globaliseringen, mens støtten til partierne i højere grad koncentreres om den veluddannede middelklasse og ansatte i den offentlige sektor,” siger han.

SPD-formand Martin Schulz havde tilsyneladende den tabte tillid hos de traditionelle vælgere, der føler sig hægtet af udviklingen, for øje, da han i går forsøgte at forklare, hvor SPD befinder sig i forhold til de europæiske socialdemokratiske og socialistiske partier. Schulz ville hverken sammenlignes med Frankrigs præsident, centrumvenstre-politikeren Emmanuel Macron, eller det britiske Labours Jeremy Corbyn.

”Corbyn siger mange rigtige ting, men et socialdemokratisk parti kan ikke kun beskæftige sig med spørgsmål om retfærdighed i økonomiske sammenhænge,” sagde Schulz ifølge tyske medier på en pressekonference og tilføjede, at man også måtte tænke på dem, der føler sig kulturelt hægtet af de kosmopolitiske, pluralistiske samfund i byerne.

Martin Schulz har blik for, at de europæiske socialdemokratiske partier er stærkt udfordret, og allerede i marts indkaldte han til en europæisk konference, som skulle puste nyt liv i partierne, påpeger Ben Knight tilbage i Berlin. SPD ville ikke have haft en fremtid, hvis partiet fortsatte i en koalition med Merkels CDU, mener han.

”Merkel er som en vampyr, der har suget blodet ud af SPD. Partiet må frigøre sig og opbygge en ny socialistisk identitet. Schulz er en europæisk politiker, som i modsætning til Merkel har en europæisk vision for Tyskland. Men det ønsker folk tilsyneladende ikke i øjeblikket. Det er også Schulz’ svaghed; at det eneste, han virkelig tilbød, der var anderledes end hans forgænger Sigmar Gabriel, var et europæisk perspektiv. Folk spørger, hvad han kan gøre for dem, som Merkel ikke vil gøre, og det havde han ikke et ordentligt svar på,” siger han.