Det er ikke kun Angela Merkel og CDU, der havde håbet på et lidt andet resultat af søndagens valg til Forbundsdagen. Den tyske forbundskanslers snævre sejr modtages som et udtryk for fortsat stabilitet i de øvrige EU-lande, men især den reformivrige franske præsident, Emmanuel Macron, må begrave en del af sine ambitioner om øget økonomisk integration.
Og også det højrenationale parti AfD’s indtog i Forbundsdagen vækker bekymring, og spidskandidaten Alexander Gaulands løfte om at ville ”jage Angela Merkel” modtages som et jordskælv. I Holland taler dagbladet De Volkskrant om ”et slag med en forhammer”, mens EU’s finanskommissær Pierre Moscovici på Twitter erklæret, at ”AfD i Forbundsdagen er et chok”.
Men valgets udfald er især det værst tænkelige for Emmanuel Macron og den fløj i Europa, der havde håbet på, at den franske præsident kan få en ny tysk regering med til en reform af eurozonen. Macron har travlt og præsenterer allerede i dag sin reformplan i en tale på Sorbonne-universitetet i Paris. Men valgresultatet tvinger præsidenten til at være tålmodig.
For forhandlingerne om en ny regeringskoalition tegner til at blive langvarige, efter at socialdemokraternes leder, Martin Schulz, allerede i søndags erklærede, at han ikke vil deltage i en ny koalition med de kristelige demokrater i CDU/CSU. Det tvinger Angela Merkel ud i en vanskelig og langvarig trekløverforhandling med både de liberale i FDP, der vil standse støtten til vindenergi og genåbne de kulfyrede kraftværker, og De Grønne, der netop har meddelt, at de har Paris-aftalenen om klimaforandringer og reduceringen af CO2-udledningerne som topprioritet.
Især vil den franske præsidents europæiske ambition støde på modstand i FDP, som efter fire års fravær i Forbundsdagen har gjort parlamentarisk comeback. Partiformand Christian Lindner så helst Grækenland forlade euroen og vil ikke være med til en øget integration i eurozonen, der kan betyde, at Tyskland kommer til at hæfte for andre landes gæld. Reaktionerne på valget er da også lunkne i både Spanien og Italien, som inden valget deltog i Macrons mini-topmøde med Angela Merkel om en euro-reform.
Den spanske regeringsleder, Mariano Rajoy, håber, at CDU som det største parti nu vil promovere en øget europæisk integration. Og i Italien håber dagbladet Corriere della Sera, at De Grønne kan trække Merkel i Macrons retning. Det bliver næppe tilfældet, men til gengæld er der andre områder, hvor den franske præsident formentlig kan tale sig til rette om et styrket europæisk samarbejde.
”Jamaica-koalitionen vil under alle omstændigheder være pro-europæisk, men det centrale spørgsmål vil være sikkerhedspolitik og grænsekontrol. Et andet spørgsmål er strategiske investeringer i for eksempel digital infrastruktur. På disse områder er der trods forskellene en vis konvergens med Frankrig,” siger Claire Demesmay fra den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP.
På forsvarsområdet er en aftale på tegnebrættet om at styrke et forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde mellem Paris, Berlin, Madrid og Rom, herunder også på det våbenteknologiske område.
Allerede på fredag mødes de 27 EU-lande til et digitalt topmøde i Estlands hovedstad, Tallinn.