De tyske socialdemokrater blødte stemmer og blev kritiseret sønder og sammen, da den daværende socialdemokratiske forbundskansler, Gerhard Schröder, i 2003 lancerede sin storstilede arbejdsmarkedsreform Agenda 2010, som skar ned på tysk velfærd.
”Men det var i det mindste en vision om, hvordan partiet ville forme Tyskland. I dag har partiet ingen fortælling,” siger det 31-årige partimedlem Lajos Pistorius.
Han blev fascineret af socialdemokratisk politik som 13-årig, da Schröders rød-grønne forbundsregering bebudede en ny, mere liberal og global-orienteret begyndelse efter 16 år med den konservative Helmut Kohl ved magten. I 2005 meldte han sig ind i partiet, umiddelbart inden Gerhard Schröder tabte til Angela Merkel efter at have tvunget et nyvalg igennem for at få sit parti til at makke ret. Siden har SPD siddet i regering med Merkels CDU i to perioder, senest siden 2013, og disse store koalitioner har kvalt partiets evne til at føre politiske projekter ud i livet, mener det unge SPD-medlem.
”Selv vores kanslerkandidat, Martin Schulz, som jeg synes er virkelig god, kan ikke sætte en dagsorden. Han taler om social retfærdighed, men tyskerne spørger, hvorfor SPD ikke allerede har gjort noget ved det emne efter fire år i regering. Merkel har ført en politik de seneste 12 år, som har overbevist mange om, at der ikke er behov for forandring,” siger Lajos Pistorius, som arbejder som mediekonsulent i Berlin.
Skaden sidder dybt og har ikke på noget tidspunkt kunnet løses med den ellers så selvsikre og karismatiske Martin Schulz, som kortvarigt skabte massiv fremgang for partiet efter dennes kandidatkåring sidst i januar, mener Pistorius. Måske er det derfor, at de tyske meningsmålinger uge efter uge giver Merkels CDU et forspring på 15 procentpoint. Intet af det, Schulz gør – og den nye SPD-formand taler nærmest dagligt ved vælgermøder rundt om i Tyskland – lader til at gøre nogen forskel. Lajos Pistorius har ofte overvejet at melde sig ud, men kan ikke få øje på et alternativ til socialdemokratiet.
”Men jeg synes, partiet burde stå fast på dets grundlæggende værdier som social retfærdighed og lønmodtageres og kvinders rettigheder samt gå i opposition efter det næste valg og arbejde på at presse disse mærkesager igennem, selvom det ikke belønnes af medierne eller offentligheden over de næste år. SPD har været pragmatisk i 20 år nu. Man har for eksempel godkendt våbensalg til Saudi-Arabien, hvilket ikke just er socialdemokratisk politik, og det har skadet partiet,” siger han og tilføjer, at der skal et mirakel til, for at SPD kan vinde valget og indgå i koalition med venstrepartiet Die Linke og miljøpartiet De Grønne eller De Grønne og det liberale FDP.
Men trods de dystre meningsmålinger er alt håb ikke ude for Martin Schulz.
Næsten hver anden vælger er stadig usikker på, hvor krydset skal sættes ved valget den 24. september, viser en Allensbach-rundspørge i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung. Og ifølge en meningsmåling, offentliggjort af Tysklands største avis Bild, er det faktisk traditionelle socialdemokratiske mærkesager, der optager vælgerne mest, såsom ”lige uddannelsesmæssige muligheder til alle børn” og bekæmpelse af fattigdom blandt ældre. Først længere nede på listen over emner, tyskerne anser som vigtige for deres stemmeafgivning, kommer sikkerhed og flygtningespørgsmålet.
Det er derfor for tidligt at udpege Schulz som taber, selvom Merkel kan synes uovervindelig med mindre end en måned til valget, mener Boris Vormann, gæsteprofessor i statskundskab og politisk økonomi ved John F. Kennedy Instituttet for Nordamerikanske Studier, Det Frie Universitet i Berlin.
”Der har før været stærke humørsvingninger i tyske valg. Da Schröder tabte til Merkel i 2005, havde politiske analytikere i flere måneder forudsagt en jordskredssejr, men valget blev afgjort med en margin på kun én procent. Donald Trumps sejr i USA sidste år er en anden påmindelse om, at målinger ikke er ufejlbare. Der ser også ud til at være en vis træthed efter 12 år med Merkel i kanslerkontoret, både til højre og til venstre. Det kunne betyde en chance for Schulz. Men han har brug for et stærkt mo-mentum her til sidst, hvis SPD skal have en chance,” siger han.
Boris Vormann ser to grunde til, at støtten til partiet styrtdykkede efter den store fremgang i vinter. For det første har den internationale ustabilitet – senest spændingerne mellem USA og Nordkorea – styrket Merkels image som den fattede og stabile leder. For det andet har Schulz sløret sit eget program.
”Dengang folk talte om ’Schulz-effekten’ og SPD’s betydelige chance for at vinde valget, stod social retfærdighed på toppen af Schulz’ dagsorden. Han argumenterede stærkt imod Schröders socialreform, som har skabt en massiv sektor af lavtlønnede de seneste år. Men på et vælgermøde for nylig omfavnede Schulz Schröder som en symbolsk gestus, der formentlig skulle overbevise partiets mere konservative fløj. Det blev af nogle set som en selvmodsigelse og påvirkede Schulz’ troværdighed negativt,” siger han.
Tilbage i Berlin mener Lajos Pistorius, at partiet trænger til et generationsskifte.
”Man ser stadig kun de gamle medlemmer, som blev formet under Schröder såsom udenrigsminister Sigmar Gabriel, og de er alle blevet brændt af de store koalitioner,” siger han.