Mette Frederiksen deltager i israelsk Auschwitz-markering

Statsledere fra over 40 lande deltager i morgen i markeringen af 75-året for befrielsen af Auschwitz med opfordring til at bekæmpe antisemitisme. Både i og uden for Israel har markeringen ført til ophedet debat, hvor blandt andet Rusland og Polen strides om landenes medansvar for nazismens forbrydelser

Klokken ni om morgenen den 27. januar vil det være nøjagtigt 75 år siden, de første soldater fra den sovjetiske Røde Hær ankom til Auschwitz-Birkenau-komplekset af koncentrations- og udryddelseslejre nær byen Owicim i det sydvestlige Polen. Billedet er taget umiddelbart efter lejrens befrielse i 1945. Mette Frederiksen (S) deltager i mindedag i Israel.
Klokken ni om morgenen den 27. januar vil det være nøjagtigt 75 år siden, de første soldater fra den sovjetiske Røde Hær ankom til Auschwitz-Birkenau-komplekset af koncentrations- og udryddelseslejre nær byen Owicim i det sydvestlige Polen. Billedet er taget umiddelbart efter lejrens befrielse i 1945. Mette Frederiksen (S) deltager i mindedag i Israel. Foto: Yad Vashem Archives/Reuters/Ritzau Scanpix.

I morgen vil over 40 internationale ledere i Jerusalem markere 75-året for befrielsen af den nazistiske koncentra-tions- og udryddelseslejr Auschwitz. Blandt deltagerne er den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), den russiske præsident, Vladimir Putin, og britiske prins Charles, mens USA vil være repræsenteret af vicepræsident Mike Pence.

Klokken ni om morgenen den 27. januar vil det være nøjagtigt 75 år siden, at de første soldater fra den sovjetiske Røde Hær ankom til Auschwitz-Birkenau-komplekset af koncentrations- og udryddelseslejre nær byen Owicim i det sydlige Polen.

I lejrene fandt sovjet-soldaterne 7500 levende fanger og over 600 lig. Et billede, der slet ikke afspejlede den dødsmaskine, nazisterne havde oprettet i Auschwitz. Fra lejrens åbning i 1940 til den 27. januar 1945 blev over 1,1 million europæiske jøder, 70.000 polakker, 25.000 romaer og omkring 15.000 russiske og andre krigsfanger dræbt. Langt størstedelen blev gasset til døde med blåsyregiften Zyklon B.

Af frygt for den fremrykkende russiske fjende beordrede SS mellem den 17. og 21. januar 1945 over 56.000 fanger ud af Auschwitz-Birkenau afsted vest- og nordvestpå. I bidende kulde, til fods og under konstant væbnet nazistisk overvågning, kostede disse dødsmarcher mindst 10.000-15.000 mennesker livet.

I morgen samles statslederne på det israelske holocaustmuseum Yad Vashem i Jerusalem under titlen ”Remembering the Holocaust, Fight-ing Antisemitism” (Husk holocaust, bekæmp antisemitisme). Initiativet til at invitere verdens ledere til Jerusalem for at markere, at selv 75 år efter Auschwitz’ befrielse er kampen imod antisemitismen stadig ikke forbi, er taget af organisationen World Holocaust Forum, grundlagt af den russisk-fødte jødiske filantrop Moshe Kantor. Konferencen holdes formelt i regi af den israelske præsident, Reuven Rivlin, og i dagene omkring konferencen mødes Rivlin med størstedelen af de tilrejsende statsledere. Mødet med Mette Frederiksen finder sted fredag.

Men uanset det ædle formål har konferencen i Jerusalem allerede skabt politiske gnidninger både i og uden for Israel. Internationalt har den polske præsident, Andrzej Duda, rasende meldt afbud til at komme til Jerusalem, i protest mod at han ikke kunne få lov til at tale ved konferencen. Ifølge programmet skal USA’s, Ruslands, Frankrigs, Storbritanniens og Tysklands repræsentanter tale.

”Det er kun de stater, der har været med til at bekæmpe Nazityskland og Tysk-land, der får lov at tale,” har formanden for Yad Vashem, Avner Shalev, forklaret.

Det argument preller af på den polske præsident, der frygter, at Ruslands præsident Putin vil benytte sin tale i Jerusalem til igen at svine Polen til. De to lande har i de seneste måneder heftigt diskuteret, hvordan man skal betragte Anden Verdenskrig og Polens rolle i den. I december sidste år beskyldte Putin Polen for at have samarbejdet med Adolf Hitlers Tyskland, være medskyldig i krigsudbruddet og for at have tiljublet de antisemitiske nazistiske forbrydelser. Modsat fastholder Polen, at landets eksilregering sad i London og dermed entydigt var på de allieredes side, mens Stalin ifølge polakkerne var med til opsplitte Polen, fodrede den nazistiske krigsmaskine og dermed medansvarlig for krigen.

På den israelske politiske scene vil både den fungerende premierminister, Benjamin Netanyahu, og præsident Rivlin byde deltagerne velkommen. Under almindelige forhold ville det næppe være problematisk. Men Is-raels befinder sig aktuelt i valgkamp forud for valget til Knesset den 2. marts. Det er det tredje valg inden for et år, og derfor har lederen af opposition, formanden for partiet Blå og Hvid, Benny Gantz, henvendt sig til Yad Vashem for også at få lov at tale. Han ville forhindre, at Netanyahus optræden skulle give ham en politisk platform med alverdens ledere forud for valget. Yad Vashem har afvist Benny Gantz.