Uroen ulmer i Mexico City. Megabyen, der strækker sig som et hav i 2400 meters højde, en by med lave huse, der bare fortsætter så langt øjet rækker.
Få af husene er høje, fordi jordskælv jævnligt rammer det geologisk aktive område, og ingen ved, hvornår det næste megaskælv rammer. Men det kommer. Mexicanerne er i mere end en forstand vant til at mærke jorden ryste under sig.
LÆS OGSÅ: 14 parterede lig efterladt i bil i Mexico
I 2006 ramte det seneste politiske jordskælv landet, og mexicanerne frygter nu en gentagelse efter præsidentvalget den 1. juli. For seks år siden blev præsident Felipe Calderón fra det store højreparti PAN valgt med et forspring på bare 0,56 procent af stemmerne ned til den venstreorienterede Andres Manuel Lopez Obrador fra PRD. Beskyldninger om valgfusk føg gennem luften, og en protestbølge rullede over Mexico City, der blev lammet i ugevis. Lopez Obrador brugte sin magtbase, siden han fra 2000-2005 var borgmester i Mexico City, og mange mexicanere er nu bange for, at han igen vil skabe uro efter valget.
Seks år senere står Lopez Obrador nemlig til at blive nummer to i et præsidentvalg på ny. Felipe Calderón genopstiller ikke, og favoritten er den unge Peña Nieto fra centrumvenstre-partiet PRI, der er forhadt i brede kredse. PRI havde magten i 71 år i træk frem til år 2000 i en periode præget af korruption og et autoritært styre. Det husker mange, og en magtfuld studenterbevægelse kræver nu Lopez Obrador som præsident.
Peña Nieto står imidlertid til at vinde valget sikkert. De fleste meningsmålinger har givet PRIs 45-årige nye ansigt en føring på over 10 procentpoint til netop Lopez Obrador, men nye målinger viser tegn på et tættere opløb, og det har fået Lopez Obrador til at rasle med sablen.
Stemmekøb er kriminelt. Vi opfordrer til at undgå valgsvindel, udtalte han under stor jubel ved et valgmøde i Guanajuao for nylig. Lopez Obrador henviste til, at flere guvernører fra PRI har lovet Peña Nieto et bestemt antal stemmer.
Men hvem er den unge favorit egentlig?
De kalder ham Mexicos smukkeste politiker. Enrique Peña Nieto har ry for at være lidt af en playboy, siden han i 2010 blev gift med en smuk skuespillerinde. Under valget har han følt sig kaldet til at proklamere, at han altså er mere end et godt udseende.
Folket bedømmer mig ikke på, hvordan jeg ser ud, men for det jeg har udrettet og for min erfaring som guvernør, siger han.
Peña Nieto er på mange måder personificeringen af de kontraster, der kendetegner Mexico i disse år. Som guvernør i delstaten Mexico, der også favner Mexico City, har han været en del af den fremgangsrige kurs.
Mexico har i næsten to årtier været med i det nordamerikanske frihandelsområde NAFTA, og frihandelsaftalerne med USA og Canada har bragt store investeringer til landet. Siden er en række andre frihandelsaftaler underskrevet, blandt andre med EU, og de har vist sig hensigtsmæssige for økonomien. Mexico er simpelthen en nem og billig vej ind på det lukrative nordamerikanske marked. Med en stor og prisvenlig arbejdsstyrke er det for mange transnationale virksomheder oplagt at producere i Mexico og dernæst sende varerne over grænsen til USA.
Peña Nieto har som guvernør i landets vigtigste delstat sin andel i dén succes. Samtidig står Mexico i sin måske største krise nogensinde. En blodig guerillakrig hærger landet, fordi Mexico er transitland til verdens største narkomarked, USA. Et marked af titaniske dimensioner, der ikke lader sig tvinge i knæ, blot fordi regeringen erklærer krig.
Felipe Calderón indledte narkokrigen. Som nyvalgt præsident i 2006 ville han bekæmpe de magtfulde narkokarteller, der er en overvældende magtfaktor langs den 3200 kilometer lange grænse til USA. Calderón satte hårdt mod hårdt, rullede militæret i stilling, og elitesoldaterne har taget mange skalpe undervejs. Men kartellerne slog igen; de opbyggede primitive kampvogne, myrdede løs, og konflikten er eskaleret og synes uden ende. Med mindre. Med mindre politikerne kaster det kontroversielle es. Med mindre de liberaliserer narkohandlen. Et krav, der vokser i styrke i Latinamerika i takt med dødstallene, men Peña Nieto er modstander af legalisering. Han forsikrer, at hans nye politikorps vil forbedre statens stilling. Han afviser til gengæld vedholdende rygter om, at hans parti vil lave underhåndsaftaler med kartellerne.
Jeg kan kategorisk afvise, at min regering vil lave nogen form for aftaler med organiseret kriminalitet. Det er ikke vejen til større sikkerhed for det mexicanske folk, siger han op til valget.
En skandale har ellers sat flere eks-guvernører og partifæller fra PRI i forbindelse med den illegale narkoindustri. Politikerne står anklaget for hvidvask af penge og korruption i en sag, som Lopez Obrador bruger til at minde folket om PRIs fortid. Mexico ligger i dag nummer 100 på Transparancy Internationals globale liste, og korruptionen er et af venstrefløjens vigtigste argumenter i valgkampen. Ifølge den tidligere mexicanske udenrigsminister, professor og kommentator, Jorge Castañeda, er PRI imidlertid ikke den trussel, mange frygter.
Mexico og PRI har rykket sig de sidste 12 år. For det første vil Peña Nieto møde hård modstand i kongressen. For det andet er Mexico i dag viklet ind i en lang række frihandelsaftaler og andre internationale aftaler og samarbejder, der sikrer menneskerettigheder og demokrati, skriver han i en kommentar i Time Magazine. Den analyse er der bred enighed om.
Lopez Obrador minder imidlertid ikke kun mexicanerne om fortiden. Han slår også på en stærk følelse i befolkningen: At politikerne sælger ud af landets interesser og naturrigdomme.
Særligt det nationale olieselskab Pemex har været i fokus de senere år. Pemex har ifølge forfatningen monopol på den lukrative handel med olie, der står for over en tredjedel af statens indtægter. Problemet er, at oliekilderne er ved at tørre ud, og de resterende ressourcer ligger meget dybt i undergrunden. Pemex har simpelthen ikke teknologien til at udvinde olien. Man har behov for ekspertise udefra, og en følelsesladet debat om udenlandske olieselskabers rettigheder i Mexico raser. Folket ser på landets korrupte historie, og de er bange for at blive snydt. Lopez Obrador står i den sammenhæng for en venstreorienteret og mere protektionistisk linje.
Men hvor er kandidaten fra den nuværende præsidents parti?
Josefina Vazquez Mota fra PAN har narkokrigen imod sig. Den økonomiske vækst under Felipe Caldrón er ikke nok til at sikre hende valg. Og blandt kandidaterne er der alligevel overordnet konsensus om at føre en markedsvenlig kurs. Calderóns narkokrig skulle gøre op med kartellerne én gang for alle, men Calderón og PAN må sande, at narkomarkedet ikke lader sig tæmme med vold. Deres offensiv har medført en langvarig krig, som tilsyneladende er umulig at vinde, og selv Calderón har forsigtigt åbnet for en dialog om alternative løsningsmodeller.
Sideløbende med præsidentvalget vil parlamentsvalg og guvernørvalg formentlig give Peña Nieto og PRI en solid magtbase for første gang i det nye årtusinde, selvom udfaldet heraf tegner mere usikkert. Ingen er dog i tvivl om, at oppositionen vil bide fra sig efter valget. Spørgsmålet er, om det bliver på de bonede gulve eller i Mexico Citys støvede gader.
Kilde: CIA World Factbook