Prøv avisen

Midt i sorgen kæmper USA’s homoseksuelle for anerkendelse som ofre

Angrebet skete som USA’s homoseksuelle var ved at skyde en måneds festligheder i gang med Gay Pride-parader i landets største byer. Og på et tidspunkt, hvor der var stor glæde over de enorme skridt mod lige rettigheder, som homo-bevægelsen har oplevet de senere år. Foto: Red Huber/Orlando Sentinel

Massakren på 49 mennesker i byen Orlando er ikke alene det største masseskyderi i amerikansk historie. Det er også det mest voldelige angreb på seksuelle mindretal i USA

Blandt aktivister i USA’s homoseksuelle miljø vokser vreden over, at langtfra alle politiske ledere anerkender massakren i Orlando som et direkte angreb på homoseksuelle. Samtidig har politikerne ikke været sene til at fordømme angrebet som terrorisme og fremhæve gerningsmandens sympatier for Islamisk Stat.

”Det er et klart angreb på LGBTQ-samfundet, og vi må have frem i lyset, hvad det er,” siger Carlos Guillermo Smith fra foreningen Equality Florida (Lighed Florida), der kæmper for homoseksuelles rettigheder, til nyhedsbureauet News Service of Florida.

Floridas republikanske guvernør, Rick Scott, og flere ledende republikanske politikere har i udtalelser og interviews helt undgået at omtale ofrene som homoseksuelle.

Og mens præsident Barack Obama kaldte massakren særligt hjerteskærende for amerikanere, som er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede, krævede den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, at Obama træder tilbage, fordi præsidenten ikke brugte udtrykket islamistisk terrorisme i sin udtalelse.

Men det er Republikanerne, der ”ignorerer og afviser den virkelighed, at LGBT er en del af livet i Amerika i dag,” siger tidligere medlem af det republikanske parti og aktivist Jimmy LaSalvia til avisen Washington Post.

Angrebet skete netop, som USA’s homoseksuelle var ved at skyde en måneds festligheder i gang med Gay Pride-parader i landets største byer. Og på et tidspunkt, hvor der var stor glæde over de enorme skridt mod lige rettigheder, som homo-bevægelsen har oplevet de senere år.

Det gælder først og fremmest den amerikanske højesterets afgørelse sidste år om, at homoseksuelle har ret til at gifte sig, men også beslutningen om ligebehandling, når det gælder udbetaling af ydelser og muligheden for at tjene i militæret uden at skjule sin seksualitet. Samtidig er der sket et holdningsmæssigt skred blandt amerikanere, hvoraf 63 procent i dag ifølge en Pew-rundspørge mener, at homoseksualitet bør være accepteret i samfundet.

Efter masseskyderiet i Orlando bliver Pride-paraderne og natklubber nu beskyttet med stort politiopbud. Og mange homoseksuelle spørger sig selv og hinanden, om de højtprofilerede politiske slåskampe om alt fra ægteskaber over militærtjeneste til brug af offentlige toiletter og den hårde tone i præsidentvalgkampen kan have skærpet hadet mod bøsser og lesbiske i dele af den amerikanske befolkning.

”Jeg mener oprigtigt, at det her følger en tendens. At vi ofte ser en stigning under præsidentvalgkampe – specielt når harmen imod vores samfund øges,” lyder det fra Lorri L. Jean, der står i spidsen for ngo’en Los Angeles LGBT Center til New York Times.

Ifølge New York Times siger flere ledende aktivister, at de oplever, at der er sket en stigning i antallet af grove overfald på homoseksuelle det seneste år.

Alene i marts blev et mandligt par angrebet med kogende vand, en transkønnet teenager blev myrdet, og en ung fyr, der sprang ud som homoseksuel, blev slået ihjel af sin far. I søndags blev en stærkt bevæbnet 20-årig mand anholdt på vej til Pride-parade i Los Angeles, skønt hans motiver er uklare.

Mens amerikanerne samles om lys, blomster, sang og bøn over hele landet for at mindes de mange liv, gerningsmanden Omar Mateen tog på homo-baren Pulse, understreger homoseksuelle, at angrebet også ramte et symbol på frihed og tryghed.

For natklubber for homoseksuelle som Pulse fungerer både som et fikspunkt og en sikker havn for landets homoseksuelle, lyder det.

”Det er en deprimerende påmindelse om, at der er folk, som hader os,” siger 26-årige Lauren Brown, der bor i Californien, til Los Angeles Times.

Hun voksede op i Orlando og fortæller, at hun gik på Pulse, da hun begyndte at udforske sin seksualitet. Lauren Brown kalder klubben for et vigtigt samlingspunkt, og et sted hun følte sig tryg. Og så var det her, hun kyssede en pige for første gang.

52-årige David Drake fra New York opfatter homo-klubberne som hellige. Han drager en parallel til masseskyderiet i kirken Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston, hvor en hvid racist skød og dræbte ni sorte, der deltog i en bibelstudiekreds.

”Det er ligesom, hvis en bevæbnet mand går ind i en kirke og begynder at skyde folk. Det her er helt forkert,” siger han til New York Times.

Ifølge øjenvidner besøgte Omar Mateen også selv Pulse flere gange over det seneste år, ligesom gerningsmanden var aktiv på en datingapp og chat for homoseksuelle.

”Nogle gange sad han i et hjørne og drak for sig selv, andre gange blev han sig så fuld, at han blev højlydt og aggressiv. Vi talte ikke meget med ham, men jeg kan huske, at han snakkede om sin far,” siger Ty Smith, stamgæst på Pulse, til Los Angeles Times. 
 
I en video på Facebook sagde Omar Mateens afghanskfødte far i mandags, at han var chokeret over sønnens handlinger, men også, at ”Gud selv vil straffe dem, som er involveret i homoseksualitet."