Migranter i Kanalen bliver hele Europas problem

Frankrig vil ikke alene bære ansvaret for migranter, der forsøger at nå Storbritannien via de franske kyster

Den britiske premierminister, Boris Johnson, kræver, at Frankrig tager alle de migranter tilbage, som sejler ud fra landets strande. Det har udløst harme i Frankrig, som nu vil have EU på banen.
Den britiske premierminister, Boris Johnson, kræver, at Frankrig tager alle de migranter tilbage, som sejler ud fra landets strande. Det har udløst harme i Frankrig, som nu vil have EU på banen. . Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den franske regering vil sørge for, at de mindst 27 mennesker, deriblandt flere børn, som for en uge siden omkom på Den Engelske Kanal i forsøget på at nå den britiske sydkyst i en gummibåd, får en begravelse. Det har den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, meddelt som reaktion på den hidtil største drukneulykke i Doverstrædet mellem Frankrig og Storbritannien, der også har skærpet den politiske strid om migrationsruten mellem de to lande.

”Regeringen vil hjælpe de kommuner, der accepterer at tage imod de afdøde,” skrev ministeren tirsdag på Twitter.

Kun to mennesker overlevede de mange timer i det iskolde vand, inden en fransk fiskekutter den 24. november omkring klokken 13 opdagede det store antal lig, der flød i vandet.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, udløste i weekenden skarpe franske protester for at have offentliggjort et brev til Emmanuel Macron, hvori han beder den franske præsident om ”at blive seriøs” i kampen mod den illegale migration fra de franske kyster.

Han kræver, at Frankrig tager alle de migranter tilbage, som sejler ud fra landets strande, og det har udløst harme i Frankrig, som nu vil have EU på banen. For Frankrig vil ikke selv stå til ansvar for de tusindvis af migranter, som i stigende antal sætter ud fra strandene omkring byen Calais med kurs mod Storbritannien.

”Menneskesmuglerne opererer ofte fra Holland, pengene passerer via Belgien, og bådene købes i Tyskland,” lyder Gérald Darmanins argument for, at Frankrig ikke skal løse problemet selv. Et første møde i weekenden mellem Darmanins og hans ministerkolleger fra Holland, Belgien og Tyskland samt EU-Kommissionen mundede ud i en beslutning om, at det europæiske grænseagentur Frontex fremover skal bidrage til kontrollen af de franske kyster, blandt andet med flyovervågning.

Men Belgien frygter, at det i stedet skal flytte problemet til de belgiske kyster.

Og efter mødet erklærede EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, at migrationsproblemerne i Den Engelske Kanal kun kan løses via en aftale med Storbritannien. Men hun pegede også på behovet for et tættere samarbejde blandt de 27 EU-lande, der ikke kan blive enige om det forslag til En Europæisk Migrations- og Asylpagt, som Kommissionen fremsatte sidste år.

Efter at have stået sammen under de seneste ugers migrantkrise ved Polens grænse til Belarus sættes samarbejdet dermed endnu en gang på prøve ved en af EU’s ydre grænser.

Kommissionens næstformand med ansvar for at fremme europæisk levevis og udviklingen af en fælles migrations- og asylpolitik, Margaritis Shinas, har netop langet ud efter Storbritannien i den efterhånden månedlange konflikt.

”Landet har forladt EU og skal nu selv finde ud af at håndtere sine grænser,” siger den græske EU-kommissær ifølge det franske dagblad Le Monde.

Brexit har netop skabt en helt ny og kompleks situation, påpeger også Yves Pascouau, ekspert i migrationspolitik og konsulent ved blandt andet tænketanken Institut Jacques Delors i Paris.

”Storbritannien kan ikke længere henholde sig til Dublin-forordningen om, at asylansøgninger skal behandles i det EU-land, hvor ansøgerne først sætter foden på europæisk jord, og kan derfor ikke bare sende illegale migranter tilbage til EU. Det kan have ført til, at flere migranter forsøger at komme til Storbritannien for at undslippe Dublin-reglerne. Men Storbritannien har internationale forpligtelser til at tillade mennesker at søge om asyl og kan ikke bare skyde dette ansvar over på et andet land,” siger Yves Pascouau.

Han tilføjer, at der blandt de migranter, der er strandet i usle lejre i Nordfrankrig, findes mennesker med et legitimt ønske om at blive for eksempel familiesammenført i Storbritannien.

Et af ofrene for sidste uges drukneulykke var netop en 24-årig kurdisk-irakisk kvinde, Maryam Nuri, som havde fået afslag på visum til Storbritannien, hvor hendes mand bor. I stedet rejste hun gennem Europa til Nordfrankrig.

Britiske og franske hjælpeorganisationer har ligesom den franske indenrigsminister, Darmanin, krævet, at Storbritannien åbner legale veje for indvandring for at lette presset på Frankrig.

Men migrantkrisen ved Den Engelske Kanal er også et internt europæisk problem, mener Yves Pascouau.

”Via Schengen-samarbejdet har Europa indført åbne grænser, der betyder, at migranter kan rejse fra den ene ende af Europa til Nordfrankrig. Hvis man vil have åbne grænser, må man også samarbejde om at håndtere de problemer, det medfører. Ellers vil Den Engelske Kanal blive en ny maritim kirkegård ligesom Middelhavet,” siger han.