Efter ugers heftige kampe er der igen ro i kystbyen Sabratha. Som så ofte i Libyen har militser kæmpet om magten, og én har nu taget kontrollen fra en anden, men i dette tilfælde kan det få store konsekvenser for Europa.
Menneskesmuglingen fra Libyen kan tage til igen, samtidig med at migranterne allerede nu finder nye og ofte farligere veje. Et skib med omkring 70 migranter på vej fra Tunesien mod Italien sank således i går i Middelhavet efter at være kollideret med et fartøj fra den tunesiske flåde, der satte efter dem. Mindst otte meldes omkommet, og flere savnes.
I Libyen er en stor del af menneskesmuglingen gået gennem Sabratha, kontrolleret af Dabbashi-militsen. Militsen stoppede for nogle måneder siden det meste af trafikken; en hovedårsag til det markante fald i antallet af bådflygtninge til Europa de seneste måneder.
Da militsen tabte kampen om byen og flygtede, efterlod den dog en lejr med flere tusinde indespærrede migranter. Deres skæbne er uvis.
En libysk hjælpeorganisation, Migrace, har skrevet på Twitter, at den har hjulpet med at flytte dem til andre lejre.
Dabbashi-styrken blev med stor sandsynlighed betalt af Italien for at stoppe trafikken med bådflygtninge.
”Det er, hvad rigtigt mange kilder siger, og jeg tror, at det er sådan,” siger talsmand for Amnesty International i Rom, Riccardo Noury.
”Italien giver penge til alle i Libyen; til den FN-anerkendte regering såvel som den ikke-anerkendte; til stammer i syd og militser alle vegne. Italien vil gøre alt for at blokere migranterne i Libyen.”
Ingen tør spå om, hvad der vil ske nu i Sabratha. Om menneskesmuglingen vil tage fart igen eller ”Italien også vil betale de nye militser på stedet” for at forhindre det, som Riccardo Noury siger. Under alle omstændigheder finder smuglerne nye veje. Trafikken fra Tunesien, Algeriet og Marokko er taget til. Det samme er menneskesmuglingen fra Tyrkiet til Grækenland trods EU’s aftale med Tyrkiet om at stoppe tilstrømningen, og i de senere måneder er der også kommet migranter over Sortehavet til Rumænien.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, tilbød forleden at hjælpe Rumænien med at bygge et hegn ud mod Sortehavet og langs grænsen til Moldova, fordi der vil komme flere asylsøgere den vej ”før eller siden”, og det vil være vigtigt at stoppe dem, så ”Rumænien ikke bliver oversvømmet af migranter, så vi ungarere vil blive tvunget til at bygge et hegn langs grænsen til Rumænien,” sagde han ifølge netavisen The Budapest Beacon.
Ewa Moncure, talskvinde for EU’s grænsekontrol, Frontex, tror dog ikke på, at der nu vil komme en ny strøm den vej.
”Sortehavet er for farligt, og indtil videre er der kun kommet få hundrede ad den rute,” siger talskvinden, der bekræfter, at der kommer flere via Tunesien, Algeriet og Marokko, men i relativt lave tal.
”Og jeg tror heller ikke, at antallet til de græske øer vil vokse stort, for nu bliver de siddende i lejrene, indtil deres ansøgning er behandlet.”
Flere humanitære organisationer beklager situationen og mener, at Europa tvinger migranterne ud på nye og farligere veje.
”Når én lukker, åbner en anden,” siger Riccardo Noury fra Amnesty International.
Et eksempel er trafikken fra de vestafrikanske lande, der går gennem Niger videre op til Nordafrika. Med støtte fra EU er der nu større kontrol både ved grænsen mellem Niger og Libyen og på vejene i Niger. Samtidig har Niger indført nye love mod menneskesmuglere, som i langt højere grad bliver anholdt og fængslet. Agadez, der før var et travlt knudepunkt for trafikken, bliver nu undgået af smuglerne, og den i forvejen livsfarlige tur gennem Sahara-ørkenen bliver endnu mere risikabel.
”De har fundet nye ruter, og det er blevet farligere. Vi kan se, at flere dør,” bekræfter Benoit Moreno fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i Niger.
”Der er checkpoints på vejene, så de kører andre steder. Vi kan se, at der kommer færre migranter gennem for eksempel Agadez, men det er ikke til at sige, om det så betyder, at der kommer færre migranter i det hele taget – eller om de bare kører, hvor vi ikke ser dem.”