Prøv avisen

Militærhistorikere udfordrer myten om slaget ved Somme

Hvorom alting end er, indtager slaget ved Somme en vigtig plads i europæisk og britisk erindring. På billedet vender britiske tropper hjem fra slaget ved Somme. Foto: Bridgeman Art Library

I dag er det 100 år siden, at slaget ved floden Somme i Nordfrankrig blev indledt. Slaget, der kostede en million soldater livet, har stået som skoleeksemplet på arrogante generalers krigsførelse, men nyere forskning viser andre sider af hærførelsen

For 100 år siden, under Første Verdenskrig, indledte britiske og franske styrker i dag efter lange forberedelser et angreb på den tyske frontlinje i Nordfrankrig på begge sider af floden Somme i Picardiet.

Slagmarken var valgt, fordi det var her, den britiske ekspeditionsstyrke lå ved siden af den franske hær, der bemandede resten af frontlinjen ned til Schweiz. Formålet med angrebet var at aflaste den franske hær, der var ved at forbløde ved Verdun længere mod øst:

Her havde den tyske hær indledt et omfattende opslidningsslag, der endte med at slide begge hære op.

Men den 1. juli ville den britiske hær give sit bidrag til at bryde den stilstand, som frontlinjen var endt i efteråret 1914. Det var ikke det første forsøg, men de tidligere angreb var endt i så omfattende nedslagtninger af mandskab, at det var blevet nødvendigt at indføre værnepligt i Storbritannien, (men ikke Irland), da der ikke var nok, som meldte sig frivilligt.

Trods en nye ledelse under den britiske general Douglas Haig blev angrebet udført på den gamle fantasiløse måde med et indledende otte dages artilleribombardement, så ingen kunne være i tvivl om, hvad der skulle ske.

Den britiske og franske ledelse håbede bombardementet ville udslette de forreste tyske soldater, inden de britiske soldater selv kravlede op af skyttegravene og i lange linjer stormede frem over et ingenmandsland, der var revet helt op af granathuller, uden at pigtråden var væk.

20.000 døde på en dag

De tyske soldater havde imidlertid overlevet bombardementet i deres beskyttelsesrum og nåede frem til deres maskingeværer længe før de britiske angribere. Med det resultat, at 60.000 britiske soldater faldt på slagets første dag, heraf døde 20.000.

Slaget blev imidlertid ved og ved, og derfor huskes Somme som selve indbegrebet af en krig, der blev ledet af dumme og fantasiløse generaler, der kommanderede deres mænd frem mod den visse død.

Sådan opfattede de menige deltagere det og beskrev det i breve til familie og venner, digte og dagbøger.

Her blev tegnet et billede af en meningsløs og inkompetent krigsførelse ledet af mænd, der ikke havde forstået de ændringer af krigen, som moderne teknologi havde medført. Maskingevær, pigtråd og kanoner med uhørt sprængkraft for blot at nævne nogle af de opfindelser, der ændrede krigen fundamentalt.

Moderne militærhistorikere har sat spørgsmålstegn ved denne antikrigsmyte, som helt kom til at dominere den kollektive erindring.

De påpeger, at generalerne faktisk var begyndt at lære at forberede slaget med et rullende bombardement, som ramte fjenden, men beskyttede ens egne soldater under fremrykningen. Og at de opgav de store mængder af mænd på linje til fordel for mindre grupper, der kunne infiltrere.

I september introducerede briterne desuden et helt nyt våben, den pansrede kampvogn, der kunne køre på larvefødder over det ødelagte landskab og beskytte sit mandskab, samtidig med at de medbragte kanon og maskingevær.

Disse køretøjer blev kendt under kodenavnet ”tank”, der skulle få spioner til at tro, at det var vandtanke, man producerede. De var dog ikke en større succes i første omgang, blandt andet på grund af for ringe motorkraft. Men der blev altså gjort forsøg på at lære nyt – alt det, som skulle præge krigsførelsen i Anden Verdenskrig.

Slaget ved Somme fortsatte til den 19. november, hvor de allierede var trængt knap 30 kilometer frem. Parternes samlede tab af menneskeliv var på over én million mand.

Hvorom alting end er, indtager slaget ved Somme en vigtig plads i europæisk og britisk erindring. En plads der er blevet ekstra vigtig efter den engelske EU-afstemning i sidste uge.