Militærkup baner næppe vejen for demokrati i Zimbabwe

Erfaringen viser, at militærkup i visse tilfælde kan bane vejen for demokrati. Men om det sker i Zimbabwe er tvivlsomt, da landets militær historisk ikke har haft befolkningens trivsel for øje

Fremtiden for Zimbabwe er endnu uvis efter militæretkuppet og arrestationen af Robert Mugabe. Her beder kristne i hovedstaden Harare for landets fremtid.
Fremtiden for Zimbabwe er endnu uvis efter militæretkuppet og arrestationen af Robert Mugabe. Her beder kristne i hovedstaden Harare for landets fremtid. Foto: Ben Curtis.

Selvom et militærkup normalt får alle alarmklokker til at ringe, har Robert Mugabes fortalere ikke stået i kø, siden Zimbabwes militær overtog kontrollen i sidste uge. Det virker snarere som om, at man i både ind- og udland ser militærets aktion som en kærkommen lejlighed til endelig at slippe af med den gamle diktator, som i går blev afsat som partileder for Zanu-PF, som han selv var med til at stifte i 1963.

”Zimbabwerne er generelt lykkelige over at være i alle andre hænder end Mugabes. Uanset om de er civile eller militære,” skrev en lokal aktivist ”Tinashe” fra landets fjerdestørste by Mutare i sidste uge på Twitter ifølge historikeren Mikaela Nhondo Erskog fra Rhodes Universitet i Sydafrika.

Mikaela Nhondo Erskog nævner kommentaren i en analyse i den sydafrikanske avis The Daily Maverick som et eksempel på, at det mest overraskende ved situationen i Zimbabwe er den optimistiske tro på, at militæret vil bringe en lysere fremtid med sig.

Men det er et lille nåleøje, Zimbabwe skal igennem i den kommende tid, hvis håbet skal gå i opfyldelse. Nyere forskning viser, at kup i visse tilfælde kan styrke demokratiet, og siden den kolde krig har verden set forholdsvis flere af disse ”demokratiske statskup” – men succeshistorierne hænger ikke på træerne.

”Selv hvis et militær går med til at afholde forholdsvis frie og retfærdige valg, vil det typisk forvente noget til gengæld og direkte eller indirekte forlange fordele som politisk indflydelse, større selvbestemmelse eller økonomiske fordele. Derfor ender mange formelle demokratier, som er opstået efter et militærstyre, med at skulle håndtere militære privilegier og magtfulde militære ledere i meget lang tid efter overgangen til demokrati,” siger David Kuehn, seniorforsker ved Heidelberg Universitet i Tyskland med speciale i militær og demokratisering.

Ifølge den tyrkisk-amerikanske juraprofessor og forfatter til bogen ”Det demokratiske statskup”, Ozan Varol, er hovedparten af alle militærkup i bund og grund udemokratiske og fører til mindre demokratiske regimer. Men der er en række bemærkelsesværdige undtagelser, som gør det nødvendigt at vurdere hvert enkelt kup for sig.

”Nogle gange bliver demokrati (faktisk) grundlagt gennem et militærkup,” fastslår han i sin bog, som udkom tidligere i år og gennemgår erfaringerne med statskup tilbage til år 411 før Kristi fødsel.

Han henviser blandt andet til militærkup i Guinea-Bissau, Portugal og Colombia, som væltede diktatorer og indførte demokrati.

Erica Frantz, lektor i statskundskab ved Michigan Universitet i USA, deltager i en forskergruppe, som har analyseret sammenhængen mellem statskup og demokratisering. Hendes resultater viser, at hvis en diktator bliver tvunget til at opgive magten, vil det typisk resultere i et nyt autoritært styre.

”Det er meget almindeligt for kupledere at erklære, at de redder landet, og at deres handlinger er nødvendige for demokratiet, men når det kommer til stykket, går de aldrig af,” siger hun.

En anden amerikansk forsker med speciale i militærkup, lektor ved Carleton Universitet i Minnesota, Hicham Bou Nassif, peger på, at det er vanskeligt at tro på, at Zimbabwes militær er drevet af national interesse i opgøret med Mugabe.

”Millioner af zimbabwere har levet og lever fortsat i fattigdom, og det har aldrig bekymret generalerne. Det er usandsynligt, at de, som er en del af eliten, pludselig ser sig selv som folkets forsvarere,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Netop manglen på fællesskab mellem militæret og eliten kan vise sig at være en af de største hindringer for, at kuppet fører til demokrati.

”Militæret har aldrig forsøgt at fremme demokratiet. Jeg har ikke den store tillid til, at militæret er optaget af ret meget end sine egne interesser,” siger Steven Feldstein, lektor ved Boise Universitet i Idaho, USA, og ekspert i autoritære systemer og demokratisering.

”Selv efter at Zimbabwe opnåede uafhængighed i 1980, har militæret været ubrydeligt forbundet med regeringspartiet. I modsætning til konsoliderede demokratier.”