Det er i stigende grad livsfarligt at forsvare lokalbefolkningers rettigheder over for magtfulde investorer, der beslaglægger deres landbrugsjord, den skov, de lever af, eller som forurener deres vandressourcer.
Sidste år blev 212 miljøforkæmpere dræbt for at have talt lokalbefolkningernes sag, har ngo’en Global Witness optalt. Det svarer til fire drab om ugen mod tre i 2018. Over halvdelen af drabene fandt sted i to lande, Colombia og Filippinerne, hvor overgrebene mod lokale menneskerettighedsforkæmpere er særligt udbredte.
I Colombia er drabene blandt andet drevet af uenighed om den jordreform, som skulle bidrage til fredsprocessen efter den årtier lange borgerkrig mellem regeringen og Farc-oprørere. I Filippinerne er det præsident Rodrigo Dutertes salg af jord til industrilandbrug og plantager, som skaber konflikt.
”De værste overgreb på miljø- og menneskerettighedsforkæmpere er i stigende grad drevet af jagten på naturressourcer kombineret med korruption. Og den mest direkte modstand kommer ofte fra de befolkninger, hvis jord og rettigheder trues,” skriver den britiske organisation, som har dokumenteret overgreb på miljøaktivister siden 2012.
Hvem, der står bag drabene, bliver sjældent opklaret. Minedrift, men også olie- og gasudvinding, er sammen med industrielt storlandbrug de sektorer, der udløser de fleste konflikter med lokal-befolkningerne, efterfulgt af skovhugst. 50 af de dræbte miljøaktivister var for eksempel involveret i protester imod mineprojekter. Men dette er kun toppen af isbjerget, mener Global Witness.
”Utallige andre bliver bragt til tavshed af overfald, anholdelser, dødstrusler, seksuelle overgreb eller retsforfølgelser. Der er et bredt spektrum af metoder, der benyttes til at afskrække lokalbefolkningerne fra at beskytte deres land og deres miljø,” skriver Global Witness i rapporten ”Protect Tomorrow” (Beskyt i morgen).
Det var et sådant forsøg på intimidering, som Massa Koné blev udsat for den 19. juni, da fem maskerede, uniformerede og tungt bevæbnede mænd råbende trængte ind i hans hjem i Malis hovedstad, Bamako. De ville have fat i talsmanden for ngo’en Cmat, der forsvarer vestafrikanske lokalbefolkninger mod overgreb fra lokale og internationale virksomheders overgreb. Men hans kone havde åndsnærværelse nok til at fortælle angriberne, at hendes mand var på rejse, og at det var hans yngre bror, de havde vækket.
”Hvis vi ikke var sluppet af sted med den løgn, er det ikke sikkert, at jeg havde været her nu. Det er før sket, at folk, der generer regimet eller økonomiske interesser, er blevet bortført og er forsvundet. For to år siden forsvandt en journalist,” siger Massa Koné.
Han har blandt andet talt de lokale bønders sag over for en kinesisk virksomhed, der udnyttede et stenbrud og placerede affald på de omkringliggende marker, som nu er blevet umulige at opdyrke.
”Ofte har de lokale bønder ikke skøde på den jord, de dyrker, og derfor har de kun meget få muligheder for at få medhold i en retssag, hvorimod regeringen kan sælge og udleje jorden til investorer,” forklarer Massa Koné.
Det samme er tilfældet i for eksempel Amazonas, hvor oprindelige folk lever af og i naturen.