Prøv avisen

Millioner af løgnehistorier på de sociale medier er en bombe under demokratiet

Ifølge det amerikanske medie Buzzfeed blev de falske historier i de sidste tre måneder op til det amerikanske valg delt oftere end de sande historier, og den mest delte falske historie er blevet delt, liket og kommenteret næsten én million gange. Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto

Den massive spredning af falske historier på sociale medier påvirkede det amerikanske valg til Trumps fordel og giver Europa en forsmag på, hvor stor skade demokratiet kan lide, hvis ikke vi stiller krav til sociale medier, mener forskere

I de sidste seks måneder af den amerikansk valgkamp op til Donald Trumps sejr vakte grundlæggeren af den konservative nyhedsside Real True News, Marco Chacon, opsigt med utallige hårdtslående nyheder såsom: Hillary Clinton solgte maskiner til fremstilling af falske pas til Islamisk Stat. Barack Obama vil ikke sige ordene ”radikal islam”, fordi det ville bryde en muslimsk fortryllelse, som præsidenten mener beskytter ham.

Historierne kunne formentlig vinde priser, hvis det ikke var, fordi de var opfundne og ment som satire.

”Det var dumt, og ingen tildelte dem ret meget opmærksomhed,” skriver Marco Chacon på nyhedssiden The Daily Beast.

”Det var i hvert fald, hvad jeg troede.”

Marco Chacons artikler blev delt hundredtusindvis af gange på sociale medier, utallige brugere konspirerede over artiklerne, som var de sande, og den indflydelsesrige konservative nyhedskanal Fox News citerede endda en af dem.

Chacons løgnehistorier udgør blot et udpluk af de millioner af usande historier, som er blevet delt som faktiske nyheder i løbet af valgkampen, og som ifølge forskere har påvirket valget til fordel for den nyvalgte republikanske præsident.

”De usande historier, som foldede sig ud under valget, havde en reel indvirkning på stemningen blandt vælgerne og på deres adfærd i forhold til valget,” siger Stephan Weichert, professor i journalistik og kommunikation ved Macromedia Universitet i Hamburg, hvor han forsker i den digitale transformation af den offentlige sfære.

Selvom vi ikke har data, der viser, at de falske historier har påvirket valget til fordel for Trump, er det højst sandsynligt tilfældet, mener ligeledes Josh Pasek. Han er adjunkt ved Michigan Universitets Institut for Kommunikation og beskæftiger sig med sociale mediers påvirkning af den offentlige mening.

”Donald Trump serverede ubekræftede og – som det senere viste sig – falske historier under sin valgkamp, og folk begyndte at tro på dem, fordi de blev gentaget. Mange mennesker vil for eksempel sige, at han var imod Irak-krigen i 2003, selvom der ikke er nogen beviser, der underbygger det,” siger han og forklarer, hvorfor falske nyheder er så effektive, selvom de senere dementeres:

”Når folk læser en nyhed, uanset om den er sand eller ej, sætter den sig i bevidstheden, og det er en almenmenneskelig egenskab, at den første information er mere formativ end senere informationer. Derfor er rettelser af usande historier aldrig lige så effektive som det originale falske budskab. Man kan måske ikke engang huske, at en nyhed senere blev korrigeret.”

Ifølge det amerikanske medie Buzzfeed blev de falske historier i de sidste tre måneder op til det amerikanske valg delt oftere end de sande historier, og den mest delte falske historie er blevet delt, liket og kommenteret næsten én million gange. Det har givet de europæiske lande et varsel om, hvor politisk farlige de sociale medier er især for unge, som får alle deres nyheder fra Facebook, mener professor Stephan Weichert.

”Vi er på vej ind i en post-journalistisk æra, hvor de klassiske journalistiske historier og kommentarer om politiske begivenheder mister stadig mere indflydelse i forhold til vælgeradfærd. Det er sandsynligt, at sociale medier for fremtiden primært vil fremme optøjer og vil blive misbrugt som talerør for populister som Trump og Alternativ for Tyskland med det formål at polarisere den politiske diskussion efter deres eget skøn,” siger han.

Spredningen af falske eller manipulerede nyheder udgør en voksende risiko mod den demokratiske debat, mener også Josh Pasek.

”Når mennesker udsættes for modstridende fakta, kan det ende med at være umuligt overhovedet at finde et fælles grundlag for at påbegynde en dialog,” siger han og tilføjer, at den bedste løsning ville være at gøre folk til kritiske forbrugere af information med obligatorisk undervisning allerede i de første skoleår.

Facebook, verdens største sociale netværk med 1,79 milliarder brugere, er blevet kritiseret for at have hjulpet Trump under valgkampen ved at være platform for falske nyheder.

Sociale medier og især Facebook har da også gjort alt for lidt for at hindre spredningen, mener Phil Howard, professor i internetstudier ved det britiske Oxford Universitet, hvor han beskæftiger sig med digitale mediers påvirkning af det politiske liv.

”De har været omhyggelige med at overvåge indhold relateret til voldelige protester i udlandet, og de går til en vis grad op i, hvilke store politiske overskrifter der bliver spredt til hele netværket. Men har Facebook for eksempel modtaget annonceindtægter fra virksomheder, der deler falske nyheder? Skelner de mellem nyheder af høj og lav kvalitet? Sælger de informationer om vælgere, som kan være særligt modtagelige over for manipulation, til politiske rådgivere? Vi ved det ikke,” siger han.

Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg bekendtgjorde dog i weekenden, at man fremover vil gribe ind over for falske historier:

”Vi undersøger muligheden for at mærke historier, der er blevet anmeldt som falske af tredjepart eller af vort fællesskab, og for at påsætte advarsler, når folk læser dem.”

Men sociale medier bør spille med langt mere åbne kort, hvis man skal sikre et samfund, hvor de demokratiske institutioner stadig fungerer, mener Phil Howard fra Oxford Universitet:

”Facebook og Twitter burde for eksempel have en ombudsmand, som uafhængigt kan evaluere virksomhedernes adfærd og besvare offentlighedens spørgsmål om samme. Og når Facebook og Twitter ligger inde med bedre data om den offentlige mening end de landsdækkende meningsmålinger og medier, så bør de virksomheder dele, hvad de ved.”