Prøv avisen
Interview

Min grandtante festede med nazi-bødler – og min familie dækkede over hende

Grevinde Margit Batthyany-Thyssen elskede at gå på jagt og var lige til sin død i 1989 en beundret og velanset kvinde i landsbyen Rechnitz ved den østrigsk-ungarske grænse. At hun en marts-nat i 1945 holdt en overdådig fest for en gruppe nazibødler, deriblandt hendes egen elsker, som kortvarigt forlod festen for at massakrere 180 jødiske tvangsarbejdere fra Ungarn, satte ikke skår i hendes anseelse i landsbyen. For grevinden var generøs over for sine ansatte på slottet, der blev ødelagt i et russisk luftangreb i foråret 1945. – Foto fra bogen.

Den 44-årige schweiziske journalist Sacha Batthyany har altid vidst, at han tilhørte en fornem familie centreret omkring den respekterede og stenrige grandtante. Men han kendte intet til tantens venskab med nazister, som festede på hendes slot, inden de gik ud og henrettede 180 jøder. Trods trusler fra pårørende har han skrevet bogen ”Og hvad har det med mig at gøre?”, som udkom på dansk tidligere på året

Den østrigske landsby Rechnitz ser ikke ud af meget. I centrum ligger der et supermarked og et par anonyme bygninger. Meget mere er der ikke. For det blotte øje. Sacha Batthyany ved bedre. Et sted under asfalten ligger knoglerne fra 180 ungarske jøder begravet. De er aldrig blevet fundet, men den 44-årige schweiziske journalist er ikke i tvivl; vidner og retsdokumenter taler klart om massakren. Ofrene ligger der et ukendt sted som et åbent sår efter nazisternes forbrydelser, der stadig svier i den kollektive østrigske erindring.

Sacha Batthyany vender igen og igen tilbage til landsbyen, men af en anden og mere personlig grund. I godt 60 år var en dyster og smertefuld familiehemmelighed begravet sammen med de myrdede jøder. Indtil Sacha Batthyany for 10 år siden begyndte at grave i sin familiehistorie.

”Det var en chokerende opdagelse, som skulle forandre, hvordan jeg ser på min familie, hvordan jeg tænker om mig selv,” fortæller han i dag.

Vi skal 10 år tilbage. En aprilmorgen i 2007 blev den dengang 34-årige journalist stoppet af en kollega på den schweiziske avis, de begge arbejdede på. Kollegaen viftede med et udklip fra en tysk avis. Overskriften lød: ”Værtinden fra Helvede”. Sacha Batthyany vidste ikke, hvorfor han skulle se artiklen, før han så fotoet af værtinden. Straks genkendte han sin grandtante, Margit Batthyany-Thyssen, en stenrig verdenskvinde, han ofte havde besøgt som barn, og som familien selv længe efter hendes død i 1989 tildelte den største respekt. ”Hvad er det for en familie, du har?”, spurgte kollegaen. Artiklen var skrevet af en historiker og bragt i den velrenommerede Frankfurter Allgemeine Zeitung. Sacha Batthyany begyndte at læse.