Prøv avisen

Mindesmærker fra USA’s borgerkrig sætter fortsat sindene i kog

Journalister rapporterede i går stående ved den statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee i Charlottesville, som byrådet har ønsket at fjerne. Det førte i lørdags til omfattende uro. – Foto: Steve Helber/AP/ritzau

Undersøgelse viser, at de største tilhængere af monumenter fra den amerikanske borgerkrig er dem, der har mindst viden om krigens forløb

Det var en i forvejen oppisket kulturkamp om statuer og andre symboler fra den amerikanske borgerkrig, der i weekenden udviklede sig blodigt, da en 20-årig nu drabssigtet hvid højrenationalist fra Ohio kørte en bil ind i en gruppe moddemonstranter og dræbte en 32-årig kvinde i byen Charlottesville i delstaten Virginia.

Demonstranter fra flere forskellige grupper på den yderste højrefløj som Ku Klux Klan var samlet i byen for at protestere over bystyrets overvejelser om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee (1807-1870), som førte sydstaterne til sejr i flere slag under den siden tabte borgerkrig.

Efter massakren i en kirke i Charleston i sommeren 2015, hvor en hvid racist og erklæret tilhænger af sydstatsflaget dræbte ni sorte kirkegængere, har der været en række sager, hvor lokale politikere i USA’s sydlige delstater har ønsket at fjerne monumenter og andre symboler fra Konføderationens tid, herunder sydstatsflaget.

Det har hver gang vakt store protester og debatter mellem tilhængere og modstandere af de historiske mindesmærker, som det også var tilfældet i Charlottesville i weekenden. Mens modstanderne hævder, at mindesmærkerne holder racismen i live ved at hylde borgerkrigens kamp for slaveri, er tilhængernes hyppigste argument, at mindesmærkerne ikke udtrykker had, men respekt for historien og forfædrenes indsats. ”Heritage, not hate” (kulturarv, ikke had) lyder sloganet.

”Alle, jeg kender, der bruger Konføderationens flag, siger, at de bruger det som et kulturelt symbol for at vise, at de er stolte over at bo i Syden og stolte af at leve ude på landet. Det er muligt, at flaget betyder noget frygteligt for nogle mennesker, men hvorfor er det så svært at tro på, at det kan betyde noget helt andet for mennesker, hvis familier har en historie i Syden eller er stolte over at bo der,” skriver Carson Bartlett, debatredaktør ved studenteravisen Collegiate Times.

Den amerikanske historiker Matthew Guterl, professor ved Brown universitet, hvor han forsker i racespørgsmålet efter borgerkrigen, mener ikke, at det er muligt at opfatte mindesmærker og andre symboler fra Konføderationens tid som ”neutrale” historiske objekter.

”Man kan ikke filtrere racismen fra og efterlade det, der er rent og historisk i flaget, for den renhed eksisterer ikke. Nogle ting er så plettede eller farvet af historien, at det aldrig kan fjernes, Flaget er et perfekt eksempel,” sagde Matthew Guterl i et interview med avisen The Washington Post efter Charleston-massakren forrige år.

En ny undersøgelse fra tre amerikanske forskere ved henholdsvis Princeton, Boston og Northwestern universiteterne viser, at de personer, der går mest ind for at bevare sydstatsflaget og monumenter fra borgerkrigen, også er dem, der har mindst viden om krigen, fremgår det af et indlæg på det britiske universitet London School of Economics.

Foto: Steve Helber