Prøv avisen

Mini-Merkel kan blive Europas nye stærke kvinde

Annegret Kramp-Karrenbauer, der her er flankeret af Friedrich Merz (tv.) og Jens Spahn er i øjeblikket favorit til at blive den tyske kansler, Angela Merkels, efterfølger som formand for CDU, det kristeligt demokratiske parti. – Foto: Thilo Schmülgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Tre kandidater kæmper om at overtage formandsposten for det kristeligt demokratiske CDU efter Angela Merkel ved en partikongres næste weekend. Den Merkel-loyale Annegret Kramp-Karrenbauer er favorit, men udfordres af kanslerens kritiker Friedrich Merz. Han ønsker en strammere asylpolitik

Måske skyldes det, at hun er i stand til at gøre nar af sig selv og ved det årlige karneval i sydvesttyske Saarland optræder som rengøringsdamen Gretel, der giver tyske politikere en omgang med den satiriske kost. Måske skyldes det, at tyskerne kender hende som en dygtig og erfaren politiker, som for to år siden sikrede det ellers så slidte kristeligt demokratiske CDU en markant sejr ved delstatsvalget i Saarland. I hvert fald er CDU’s 56-årige katolske generalsekretær Annegret Kramp-Karrenbauer – eller AKK, som partifæller kalder politikeren med det tungebrækkende navn – favorit til at overtage formandsposten efter kansler Angela Merkel.

CDU’s delegerede skal på en partikongres i Hamborg i næste weekend vælge en ny formand, og vinderen vil efter al sandsynlighed blive partiets kanslerkandidat ved forbundsdagsvalget i den europæiske stormagt Tyskland i 2021. Valget næste weekend kan derfor blive afgørende for EU’s fremtidige kurs. De tre kandidater til posten har de seneste uger debatteret ved møder over hele Tyskland. Det sidste finder sted i morgen i Berlin.

Ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Forsa for RTL/n-tv ville 47 procent pege på Annegret Kramp-Karrenbauer som kansler, hvis de skulle vælge nu, mens hendes største konkurrent, den 63-årige tidligere gruppeformand Friedrich Merz får støtte fra 39 procent. I en måling for avisen Rheinische Post peger 40 procent af CDU-vælgerne på hende som formand, mens Merz støttes af 36 procent, og den tredje kandidat, den 38-årige sundhedsminister Jens Spahn, kun får 10 procent. En betydelig del af baglandet er dog stadig i tvivl.

Kramp-Karrenbauer er den politisk mest erfarne, blandt andet som ministerpræsident i delstaten Saarland 2011-2018. Under debatmøderne med de to øvrige kombattanter har hun kunnet slå på, at hvad de to andre lover af valgsejre, har hun allerede leveret. Hun betegnes som Merkels favorit og er stærkt loyal over for kansleren, deraf tilnavnet ”mini-Merkel”. Ligesom Merkel ønsker hun en fælleseuropæisk løsning på flygtningespørgsmålet og advarer mod unilaterale grænselukninger, som risikerer at destabilisere EU. Hun vil også fastholde kontakten til Ruslands præsident Vladimir Putin, men forholde sig skeptisk.

Hendes tætte bånd til kansleren er ikke kun en velsignelse. Merkel fremstår i sin fjerde kanslerperiode træt og uinspireret, og mange tyskere frygter mere af det samme, hvis Kramp-Karrenbauer bliver valgt. Hun har da også i langt højere grad vist tænder i forhold til asylpolitikken.

Herover står Friedrich Merz som en langt større kritiker. I 2002 tvang daværende partiformand Merkel ham fra posten som gruppeformand i Forbundsdagen, og siden helligede den vesttyske advokat sig en karriere i det private erhvervsliv og blev millionær. Hans mulige vej tilbage til toppen af tysk politik er en god historie, som fascinerer den tyske offentlighed.

Merz har markeret sig som stærk EU-tilhænger og har kritiseret Merkel for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den franske præsident, Emmanuel Macrons, ønsker om en reform af eurozonen. Han vakte debat ved på et af møderne at sige, at tyskerne på længere sigt må se på grundloven og retten til asyl. Dagen efter distancerede han sig dog noget fra synspunktet.

Han betoner klassiske familieværdier, taler om en tysk ledekultur og ønsker en ”klar prioritering af indre sikkerhed” ifølge Bild. Det er emner, der går rent ind især hos partiets traditionelle konservative fløj. Hans økonomiske uafhængighed giver ham en vis troværdighed, idet ”han er den eneste kandidat, der lever for politik og ikke af politik”, bemærker en politiske kommentator.

Merz har på mange måder stjålet positionen som konservativ Merkel-kritiker fra den tredje kandidat, den ellers så fremstormende unge Jens Spahn. Hans problem er blandt andet, at tysk asylpolitik generelt har rykket sig til højre, mener Der Spiegel:

”Man behøver ikke længere være for Spahn, fordi man er imod Merkels flygtningepolitik. For det er alle nu. Man har indtryk af, at det er det, der ærgrer ham allermest.”