Det var en hæderlig idé, da verdens rigeste lande sidste år blev enige om at gå sammen om at sikre vacciner til verdens fattigste lande i kølvandet på coronavirussens indtog. Det globale vaccineprogram Covax blev lanceret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), EU og Frankrig i april 2020 og skulle sikre, at de fattigste ikke blev efterladt på perronen som under tidligere sundhedskriser.
Nu næsten et år senere nærmer det globale coronadødstal sig 2,5 millioner, og indbyggerne i de fleste lande i den tredje verden må fortsat kigge langt efter Covax-fly og lastbiler lastet med vacciner.
Stats- og regeringscheferne for verdens rigeste lande samlet i G7 lovede i slutningen af sidste uge at spæde yderligere 7,5 milliarder dollars, godt 45 milliarder kroner, til Covax. Initiativets mål er at gøre vacciner mod covid-19 tilgængelige for risikogrupper og sundhedspersonale i verdens fattigste lande inden udgangen af 2021, men foreløbig er kun 92 ud af FN’s 193 medlemslande gået i gang med at vaccinere, heraf ganske få i Afrika, viser en opgørelse fra Bloomberg News. Med det tempo vil der gå fem år, før 75 procent af verdensbefolkningen har fået de nødvendige to vaccinestik.
Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, efterspørger en klar plan for, hvordan vaccinerne skal nå frem til de lande, som endnu ikke er begyndt at vaccinere.
”For at Covax-initiativet kan blive omsat til et reelt folkesundhedsprogram, kræver det, at der handles nu. Èn ting er penge, en anden ting er, hvordan de skal omsættes til vacciner, som er tilgængelige for den fattigste del af verden,” siger han.
I forbindelse med G7-topmødet bebudede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter, at leveringen af vaccinerne ”snart ville begynde”.
Men hvornår er dette ”snart”? Pengeløftet bør følges op af en målrettet indsats for at få vaccinerne frem, mener Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, som understreger, at indsatsen ”skal i gang nu”.
”Der er et tidsperspektiv i det her. Det er rigtig fint, at G7-landene tager situationen alvorligt ved at forpligte sig til at stille økonomiske ressourcer til rådighed, men det er altafgørende, at vi meget snart ser lastbiler med vacciner rulle ind over grænserne til de lande, som har mest brug for det,” siger hun.
Til trods for den lange ventetid, landede der onsdag et Covax-fly med de første 600.000 doser af Astrazeneca-vaccinen i det vestafrikanske land Ghana. Dagen markerede således begyndelsen på den indsats, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) forventer vil resultere i 1,8 milliarder doser vacciner til 92 lav- og mellemindkomstlande – størstedelen i Afrika – inden udgangen af i år.
Selvom distributionen af vaccinedoser så småt er gået i gang, møder Covax logistiske udfordringer med opbevaring og transport i de såkaldte ultrakølekæder, som vaccinerne fra for eksempel Pfizer-Biontech kræver, fordi de skal opbevares ved omkring 70 minusgrader.
”Covax har aftaler med både Astrazeneca og den kommende Johnson & Johnson-vaccine, som er mere anvendelige i Afrika,” siger han.
Danmark bidrager med 50 millioner kroner direkte til Covax og med samme beløb til Unicef Supply Division, der med base i FN-byen i København skal fungere som det logistiske knudepunkt for vaccineindsatsen.
”Det er klart, at ingen af os for alvor er sikre, før vi alle er sikre. Først når verden omkring os er fri af pandemien, forsvinder truslen imod Danmark,” siger Flemming Møller Mortensen.
Flemming Konradsen håber, at de nye G7-milliarder kan være med til at accelerere udvidelsen af produktionskapaciteten.
”Den økonomiske tilførsel kan sætte skub i indkøb af udstyr, etablering af infrastruktur og den træning af mennesker, der skal til for at få vaccineindsatsen sat i gang,” siger professoren.
Ifølge udviklingsministeren er det netop en del af planen at udvide produktionskapaciteten. Således har det indiske seruminstitut igennem Covax fået en aftale om at producere Astrazeneca-vaccinen, hvilket skulle give 1,1 milliarder doser ekstra vacciner.