Prøv avisen

Mirakler eller manipulation?

Pilgrimmen Mariana fra Ukraine har været oppe at bede på Åbenbaringsbjerget i Medjugorje. -- Foto: Camilla Stubbe Teglbjærg.

Efter næsten 30 års tøven har Vatikanet nedsat en kommission, der skal afgøre, om Jomfru Maria-åbenbaringerne i den bosniske by Medjugorje er Guds eller Djævelens værk

Regnen siler stille, men vedholdende fra de grå skyer, der ligger som et tungt slør omkring de bare bjerge, der rejser sig over Medjugorje. På en af toppene strækker et hvidt betonkors sig mod skyerne. Og kirkeklokkerne kalder til messe i den lille undseelige by i det østlige Bosnien-Hercegovina.

Det var i disse bjerge, at Jomfru Maria for snart 30 år siden efter sigende åbenbarede sig for første gang for seks børn og unge fra byen. I dag er hun at finde overalt i Medjugorje. Indskrevet i mosaikker på husmure: "Ave Maria"; afbilledet på vejskilte; hængt i glas og ramme, broderet på servietter, trykt på ure eller lysestager i de mange butikker, der sælger rosenkranse, krucifikser, plastikflasker til helligt vand og andre religiøse souvenirs.

Siden Jomfru Maria den 24. juni 1981 første gang viste sig for Ivanka Ivankovic, Mirjana Dragicevic, Vicka Ivankovic og Ivan Dragicevic og dagen efter igen ligeledes for Marija Pavlovic og Jakov Colo, har den katolske verden været i strid om, hvorvidt åbenbaringerne, som stadig finder sted, er sande eller ej.

Nogle mener, at de er Djævelens værk, som den tidligere top djævleuddriver ved Vatikanet biskop Andrea Gemma. Andre beretter om mirakuløse helbredelser på stedet, om rosenkranse, som bliver til guld, kors, der bryder i brand, og om solen, som roterer om sin egen akse. Og i forsøget på at finde svaret er de seks seere gennem tiden blevet underlagt en række videnskabelige undersøgelser for at afsløre, om de talte sandt eller ej.

I mellemtiden har mere end 30 millioner pilgrimme besøgt byen mellem bjergene, selvom Medjugorje ikke er officielt anerkendt af den katolske kirke. For Vatikanet har hidtil forholdt sig afventende og har hverken villet give åbenbaringerne det blå stempel eller forkaste dem som falske.

Men ikke længere.

Under ledelse af den italienske kardinal Camillo Ruini skal en international undersøgelseskommission af biskopper, præster, mystikere, teologer, psykologer og andre eksperter nu afgøre, om åbenbaringerne er autentiske eller ej. Det skal de ud fra et sæt "retningslinjer til at evaluere overnaturlige hændelser", der stammer fra et hemmeligt dokument, som Den Hellige Kongre-gation til Udbredelse af Troen, der før var kendt som inkvisitionen, forfattede i 1978.

– Den normale procedure er, at den lokale biskop foretager den undersøgelse, som ligger til grund for, om kirken anerkender en åbenbaring eller ej. Men i dette tilfælde er det taget ud af hans hænder. Der er for meget på spil. Kirken er splittet over Medjugorje. Der har været pres fra forskellige sider. Og samtidig er Medjugorje blevet et verdensfænomen, som tiltrækker mere end en million mennesker hvert år, siger ekspert i åbenbaringer fader Johann Roten, som leder det Internationale Maria Research Institut i USA, der er en af verdens største institutioner, som forsker i Jomfru Maria.

Pilgrimmen Mariana kommer gående barfodet på den kolde, våde jord. I den ene hånd bærer hun sine hvide mokkasiner. I den anden en paraply og en bønnebog, furet og bøjet efter mange års brug, med falmede papirlapper, som afmærker en række bønner. Mellem bønnerne gemmer hun et fotografi af sin familie og et Kristusbillede. Hun har været oppe på Åbenbaringsbjerget, hvor Jomfru Maria viste sig for første gang i 1981, og det tilstødende Krizevac-bjerg for at bede. Nu er hun på vej tilbage til aftenens messe i Medjugorje. Hendes bukser er smøget halvt op, og hendes fødder er smurt ind i den røde jord fra bjergene.

Som mange andre pilgrimme har den 42-årige ukrainer taget turen barfodet op ad de stejle jordstier, der er belagt med spidse hvide sten. Det handler om at gennemleve Jesu lidelse. Hvad der sker deroppe på bjergene, når hun beder, er en meget privat sag for hende.

– Jeg kan ikke fortælle Dem om mine inderste følelser, siger hun.

Men Mariana kommer tættere på Gud. Det er anden gang, hun har taget rejsen til Medjugorje. Mariana er også meget forsigtig med at forholde sig til undersøgelseskommissionens forestående arbejde, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis kommissionen kommer med et negativt svar. Det må lederen fra hendes gruppe svare på.

Medjugorje har været et kontroversielt emne i den katolske kirke lige fra begyndelsen. I dagene efter, at de seks store børn kom tilbage fra Åbenbaringsbjerget og fortalte, at de havde set en lysende skikkelse, der var Vor Frue eller "Gospa", som hun hedder på kroatisk, optog den lokale franciskanerpræst, fader Jozo Zovko, deres beretninger på bånd.

Præsten var umiddelbart skeptisk over for det, de unge fortalte. Blandt andet skrev han i sine første notater, at deres svar var "forfærdeligt uklare", og at han var bekymret for, at "det hele var en spøg". Men blot få dage senere blev fader Jozo Zovko omvendt. Den lokale biskop derimod tog afstand fra åbenbaringerne, og det indledte en mangeårig strid mellem biskoppen og hans efterfølger og de franciskanerpræster, som varetager embedet i Medju-gorje. I 1991 blandede den jugoslaviske bispekonference sig og udsendte en deklaration, der slog fast, at "på baggrund af de undersøgelser, som er foretaget indtil nu, kan det ikke anerkendes, at vi har at gøre med overnaturlige åbenbaringer". Alligevel blev pilgrimmene ved med at strømme til Medju-gorje. Og Jomfru Maria blev ved med at åbenbare sig for de seks seere. Tre af dem har stadig daglig kontakt med Jomfru Maria.

I tusindvis af budskaber er det blevet til gennem årene. Budskaber om fred, bøn, forsoning, omvendelse, tro. Det er blandt andet indholdet i disse budskaber, og hvorvidt det stemmer overens med den katolske kirkes vigtigste doktriner, Vatikanets internationale undersøgelseskommission skal se på, når kommissionen skal fælde dom over åbenbaringerne.

Kommissionens arbejde foregår i det stille. Vatikanet selv ønsker ikke at kommentere sagen, før arbejdet er afsluttet. Det er dog givet, at kommissionen skal undersøge åbenbaringerne i Medjugorje ud fra et sæt retningslinjer, som blev nedskrevet i 1978 af Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, der er det organ i Vatikanet, som har til opgave at fremme og værne om de pavelige doktriner for tro og moral i hele den katolske verden.

Ud over at analysere Jomfru Marias mange budskaber til seerne vil en sådan kommission typisk undersøge nogle af de usædvanlige hændelser, der er blevet rapporteret på stedet, forklarer ekspert i åbenbaringer fader Johann Roten.

Ligesom de seks seere vil blive underlagt en grundig evaluering af deres almene livshistorier, af deres kristne liv og af deres psykologiske og fysiske tilstand. Samtidig vil kommissionen gennemgå den omfattende litteratur, der er skrevet om Medjugorje. Og se på, hvilken effekt åbenbaringerne har haft i religiøs forstand i form af blandt andet omvendelser på stedet.

– Det kommer til at tage lang tid. Det vil indebære en gennemgang af bunker af vidneudsagn, tidligere undersøgelser, de oprindelige interview med seerne fra de første dage. Kommissionen vil være nødt til at tage til Medjugorje og tale ikke kun med seerne, men også med folk, der kender dem og deres historie godt, deres familie, de lokale præster i sognet, siger Johann Roten, der understreger, at selvom det er immaterielle spørgsmål, kommissionen skal undersøge, så er det muligt at nå frem til en gyldig vurdering.

– Budskaberne fra Jomfru Maria blev lige fra begyndelsen skrevet ned. Derfor er det muligt for teologer at studere deres indhold og dermed vurdere deres gyldighed. Ligesom eksperter i mysticisme kan sætte dét, seerne beskriver, i forhold til andre lignende, anerkendte tilfælde. Endelig sker åbenbaringerne stadig i dag. Kommissionen behøver derfor ikke at grave tilbage til noget, som skete for længe siden, påpeger Johann Roten.

Netop det, at åbenbaringerne i Medjugorje er fortsat i næsten 30 år, deler vandene i den katolske kirke. Kritikere påpeger, at på de åbenbaringssteder, som den katolske kirke officielt anerkender, har Jomfru Maria kun vist sig et begrænset antal gange, som blandt andet Lourdes i Frankrig, hvor hun viste sig 18 gange, og Fatima i Portugal, hvor antallet af åbenbaringer var seks. Fortalere derimod understreger, at netop fordi det aldrig er sket tidligere, er et bevis for, at Medjugorje er noget helt enestående. Samtidig er tidsfaktoren en væsentlig grund til, at Vatikanet har været tilbageholdende med at komme med en endelig dom over Medjugorje, mener fader Johann Roten.

– Medjugorje er et svært tilfælde for kirken, fordi åbenbaringerne stadig sker. Kirken kommer typisk først med en erklæring i sådanne sager bagefter, og ikke mens de står på. For hvad nu, hvis budskaberne i Medjugorje pludselig begynder at modsige den kirkelige lære, efter åbenbaringerne har fået det blå stempel, siger han,

De overvældende mange åbenbaringer og budskaber fra Jomfru Maria og de mange henvisninger til djævle eller dæmoner i budskaberne bør gøre undersøgelseskommissionen mistænksom, mener Jomfru Maria-ekspert Donal Foley. Han er en af de centrale kritikere af miraklerne i Medjugorje. I bogen "At forstå Medjugorje" sammenligner han åbenbaringerne i Medjugorje med nogle af kirkens officielt anerkendte åbenbaringssteder som Fatima og Lourdes. Og han når frem til, at det, de seks store børn i Medjugorje så, har mere tilfælles med djævelske drømmesyn end ægte åbenbaringer.

– Når man analyserer båndudskrifterne af seernes samtaler med Vor Frue, bliver det tydeligt, at de ikke har det præg, som ægte åbenbaringer har: at beskederne er relativt korte, at de er klare og præcise, og at de tydeligt gengiver evangeliet. Vor Frue i Medjugorje derimod er meget snakkesaglig, hendes beskeder kan være uklare og modstridende, hun siger fjollede ting som, at der "ikke er nogen fede mennesker i himlen". Og der er elementer af smiger af seerne. De minder mere om diabolske visioner, siger Donal Foley, der selv er troende katolik. Og han fortsætter:

– Der er ingen tvivl om, at disse unge mennesker så noget dengang på bjerget. Det er jeg sikker på. Spørgsmålet er, hvad det var, de så.

Fader Svetozar Kraljevic har fulgt seerne i mange år. Han interviewede dem i årene efter deres første åbenbaringer og har de seneste 12 år sammen med sognets øvrige franciskanerpræster varetaget de kirkelige opgaver i Medjugorje. Fader Kraljevic er ikke i tvivl om, at åbenbaringerne er sande, og at de er Guds beskeder til menneskene.

– Det, som sker her, er Guds værk. Det er hinsides vor forståelse. Da Vor Frue første gang viste sig i Medjugorje, var her ingenting. Fader Jozo Zovko kom i fængsel efter de første åbenbaringer, fordi han forkyndte dem. Seerne blev underkastet intense undersøgelser af læger og psykologer, men de kunne ikke påvise, at de seks var syge, eller at de løj. I det tidligere Jugoslavien blev religion og tro undertrykt. Præster blev forfulgt. Hvorfor skulle de gennemgå al den lidelse, hvis åbenbaringerne var en vildledelse? siger Svetozar Karljevic.

Fader Svetozar Kraljevic er overbevist om, at Vatikanet godkender åbenbaringerne i Medjugorje, når kommissionen er færdig med sit arbejde. Og sker det ikke, vil franciskanerpræsterne følge de forskrifter, kirken måtte komme med.

– Min fornemmelse er, at paven har fulgt Medjugorje fra begyndelsen, og at Vatikanet er glad for Medjugorje. Kirken blomstrer her. Bøn og bekendelser er noget helt særligt. Folk bliver forvandlet, når de kommer her, de kommer tættere på sakramentet, siger Svetozar Kraljevic.

Der er ingen tvivl om, at Medjugorje har båret mange frugter i form af et utal af omvendelser, millionvis af bekendelser og en udbredelse af den katolske tro. Det er dog ikke nok, mener Jomfru Maria-ekspert Donal Foley.

– Når kommissionen undersøger åbenbaringerne i Medjugorje, er det ikke nok at se på, hvad de har bragt med sig. Det centrale spørgsmål er: Viste Vor Frue sig eller ej? Det er et spørgsmål om sandhed. Hvis der ikke er en kerne af sandhed i det, bliver folk narret. Som mennesker har vi brug for at vide, at det, vi tror på, er ægte, siger Donal Foley.

Når undersøgelseskommissionen er færdig med sit arbejde, er det Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, der bringer den endelige dom over Medjugorje. Ekspert i åbenbaringer fader Johan Roten vurderer, at Vatikanet har to muligheder.

– Dommen kan lyde på, at Vatikanet ikke er i stand til at sige, at de overnaturlige fænomener er autentiske, men at den tilkendegivelse af troen, som sker på stedet, er autentisk. Eller Vatikanet kan slå fast, at kommissionen har undersøgt alle de kriterier, som kunne udgøre forhindringer for at anerkende åbenbaringerne som autentiske, og eftersom der ikke er nogen forhindringer, anerkender kirken deres overnaturlige karakter, siger han

Mens Vatikanets hold af eksperter og præster er i gang med deres undersøgelse, fortsætter livet i Medjugorje. Foran den lange række af brune døre stimler folk sammen under halvtaget og paraplyer for at skrifte. En italiensk dame i rullestol. En kroatisk mand på krykker. Ved dørene hænger skilte, der viser, hvilket sprog man kan skrifte på. En svag mumlen bag de matte glasruder hænger i den kolde regnluft. Så går en af dørene op, og en ny pilgrim forsvinder ind i det varme lys bag ruden.

19-årige Richard er en af dem, som venter. Han er pilgrim fra USA. Det er første gang, han besøger Medjugorje. Og første gang han skal skrifte.

– Jeg har haft problemer med stoffer. Jeg har været i militæret som soldat i Afghanistan, fortæller han.

Richard kom tilbage fra felten i september sidste år, og siden er hans liv faldet fra hinanden.

– Krigen ændrede alt for mig. Det er svært at holde fast i sin tro, når man kæmper sådan en kamp. Det kunne ikke være Guds værk, det måtte være Satans, det var det eneste, jeg kunne tænke på, siger Richard.

Han har været troende katolik hele sit liv, men det er først, efter han er kommet til Medjugorje, at troen rigtig giver mening for ham.

– Jeg gik sjældent i kirke før. Og bad kun af og til. Nu forstår jeg pludselig, hvad det er, præsterne mener, når de taler om Gud og Jesus. Det, som står i Bibelen, siger han.

Richard har ikke rørt stoffer, siden han ankom for tre dage siden. Men han er dog bekymret for, hvad der vil ske, når han vender tilbage til Washington efter en uge i Medjugorje.

– Jeg håber, at jeg ikke falder tilbage. At jeg vil være stærk nok. Jeg er bange, men nu står jeg ikke længere alene. Jeg har Jesus og Gud ved min side. Det vil gøre mig stærkere.

For Richard har det ingen betydning, om Vatikanets undersøgelseskommission afgør, at åbenbaringerne i Medju-gorje er sande eller ej. Han ved, at han er kommet tættere på Jesus, mens han har været her. Og at han vil vende tilbage, det er han sikker på.

stubbe@kristeligt-dagblad.dk

Pilgrimme beder ved et af de mange kors på bakketoppene. -- Foto: Marc Cator/Impact Photos.
Siden Jomfru Maria den 24. juni 1981 første gang efter sigende viste sig for seks børn og unge fra Medjugorje, har katolikker fra hele verden valfartet til byen om sommeren. -- Foto: Elvis BarukcicAFP.
Ved skriftestederne hænger skilte, der viser, hvilket sprog pilgrimmene kan bekende på. Det er alt fra engelsk og tysk til arabisk, og koreansk, ligesom de mere end en million mennesker fra hele verden, som hvert år valfarter til Medjugorje. -- Foto: Camilla Stubbe Teglbjærg.
Med de mange pilgrimsrejser til Medjugorje følger en industri af religiøse souvenirs. -- Foto: Camilla Stubbe Teglbjærg.

Andre læser lige nu