Smerterne murrede konstant i Digna Peter Njaus venstre knæ. Når hun lavede mad til sine børn i familiens lille hus i Arusha i det nordlige Tanzania. Når hun slæbte de tunge spande med fisk fra bilen og hen til boden på det lokale marked, og når hun stod og solgte fiskene til sine kunder.
”Jeg havde forsøgt alt for at få behandlet knæet. Jeg havde flere gange været på hospitalet for at klage over smerterne, og jeg havde prøvet alle de forskellige slags medicin, de gav mig. Men ingenting hjalp, smerterne vendte tilbage hver eneste gang,” siger Digna Peter Njau, der i dag er 38 år.
Tiden gik, smerterne fortsatte, og efterhånden resignerede Digna Peter Njau. Hun opgav troen på, at smerterne i knæet nogensinde ville forsvinde.
I stedet dulmede hun smerterne med medicin fra tid til anden og øvede sig ellers i at leve med, at det gjorde ondt i hendes knæ hele tiden.
Digna Peter Njau lod sig heller ikke påvirke af de rygter, der i 2011 svirrede overalt i Arusha. Rygterne fortalte om en mand i landsbyen Loliondo, fem-seks timers kørsel fra Arusha, der med Guds hjælp havde opfundet en medicin, som kunne helbrede alting.
Manden hed Ambilikile Mwasapile og havde tidligere virket som præst i den evangelisk-lutherske kirke, men gik nu under navnet ”Babu wa Loliondo”, der på swahili betyder ”bedstefaderen fra Loliondo”.
Ifølge rygterne i byen og de små artikler i de lokale aviser havde den tidligere præst fundet frem til en urtete, der kunne helbrede alt fra livstruende sygdomme som kræft og aids til småskavanker som bylder og hudlidelser.
”Mange talte om Babu wa Loliondo og hans ’medicin’. Både henne på markedet og derhjemme på vejen. Men jeg troede ikke på det, de fortalte. Jeg tænkte, at han enten var en slags heksedoktor, som udøvede en farlig form for sort magi, eller at han var en fusker, der gerne ville være rig og tjene nemme penge ved at bilde folk noget ind. Hvis nogen talte om, at de gerne ville besøge Babu, frarådede jeg dem altid at gøre det,” siger hun.
Trods Digna Peter Njaus advarsler tog hendes egen søster alligevel af sted til den afsides liggende lille landsby for at aflægge Babu wa Loliondo et besøg. Søsteren led af tuberkulose, og sygehusets behandling havde ikke kureret hende. Nu ville hun prøve Babu wa Loliondos behandling og se, om den kunne udrette, hvad hospitalets behandling ikke havde kunnet.
Da Digna Peter Njaus søster kom hjem fra Loliondo igen, kunne familien med egne øjne se resultaterne af Babu wa Loliondos behandling: Søsteren fik det bedre. Hun hostede mindre, hun havde bedre appetit, og hun var ikke længere så træt som før.
”Min søster kunne mærke, at hun fik det bedre, og vi andre kunne også mærke det på hende. Efter det besluttede jeg, at jeg også selv ville tage af sted for at se, om Babus medicin kunne fjerne smerterne i mit knæ. Jeg var ikke længere bange for, at der kunne ske noget dårligt ved det,” siger hun.
Babu wa Loliondos behandling var billig. For 500 tanzaniske shillings, svarende til omkring to danske kroner, kunne man blive kureret.
Den lave pris beroligede Digna Peter Njau yderligere, for selvom hun var stødt på mange såkaldte behandlere, der forsøgte at fuske sig rige ved at give snydebehandlinger til alle, havde de alle sat deres priser langt højere end Babu wa Loliondos beskedne 500 shillings.
Alligevel blev det dyrt at besøge Babu wa Loliondo, for hans afsides beliggende klinik lå langt fra de lokale busruter, og det krævede særlig transport at nå derud, fortæller Digna Peter Njau. Hun endte med at betale 150.000 tanzaniske shillings, hvad der svarer til 430 kroner, for at komme med en firehjulstrækker, og en tirsdag morgen kørte hun af sted i bilen sammen med seks andre.
”Turen var planlagt til at tage to dage, men den endte med at tage fem, fordi der var så mange mennesker, der alle ville have Babus behandling, at vi måtte vente længe for at komme til. Den dag, hvor det endelig lykkedes, havde vi stået og ventet i køen i fire timer.”
Babu wa Loliondos eftertragtede behandling bestod i at drikke en kop urtete, som den gamle mand havde brygget på lokale planter og trærødder. Teens virkning blev, fortalte Babu wa Loliondo, forstærket af hans kristne bønner.
Efter at de havde drukket teen, satte det lille rejseselskab atter kurs mod Arusha. Om søndagen var de hjemme.
Digna Peter Njau fortryder ikke et sekund, at hun brugte så meget tid og så mange penge på behandlingen.
I dagene efter begyndte smerterne i hendes knæ at aftage. Fem dage efter sin hjemkomst til Arusha skulle hun have været på sygehuset igen til en ny konsultation. Men dagen inden aflyste hun sin tid – knæet gjorde ikke længere ondt.
I dag er det otte år siden, at Digna Peter Njau opsøgte Babu wa Loliondo, og hun har ikke haft ondt i knæet siden.
”Jeg er ikke i tvivl om, at det var Babu wa Loliondos behandling, som helbredte mig. Så hvis jeg bliver syg igen, tager jeg selvfølgelig hen til ham igen,” siger hun.
I Uganda har 50.000 mennesker drukket en såkaldt mirakelkur, som indeholder et blegemiddel. Drikken kurerer angiveligt alting, også hiv-smitte og kræft, og den bliver blandt andet givet i små doser til børn og babyer. Hvad mener du om, at alle de mennesker drikker den?
”Personligt ville jeg aldrig drikke noget, som indeholder blegemiddel. Aldrig! Men jeg tror, at når alle de mennesker drikker det, er det formentlig, fordi de har besøgt alle mulige andre læger og klinikker, uden at det har virket. Og derfor har de besluttet at prøve drikken med blegemiddel i. På den måde er det på sin vis det samme som med vores Babu wa Loliondo,” siger den tanzaniske kvinde.
Mercy John har medvirket til denne artikel.