Misbrug af piller har udviklet sig til en epidemi i USA

Stærke smertestillende piller er så ødelæggende i de små samfund i delstaten Tennessee, at eksperter taler om en epidemi. Problemet findes i hele USA, hvor to millioner mennesker skønnes at være afhængige af opioider som morfin og kodein

I arresthuset i amtet Blount County i det østlige Tennessee lover myndighederne kontanter til dem, der afslører folk, som laver deres eget methamfetamin – også kaldt ”meth”. Blount County er et af de steder i Appalache-bjergene med flest problemer med meth, receptpligtig medicin og andre lovlige og ulovlige stoffer. Foto: Peter Krogh Andersen

Da Judy Jenkins endelig fik låst døren op til sin datters hus, registrerede hun først den larmende lyd af et tændt fjernsyn. Længere inde i huset så hun en ølflaske, tomme pilleglas og så hendes datter på sengen. Blå i hovedet og helt stiv.

Judy Jenkins råbte ”ring 911” til viceværten bag hende og begyndte at give datteren mund-til-mund og hjertemassage. Men for sent.

”Lydias behov for at kontrollere sine smerter blev til sidst vigtigere for hende end at trække vejret,” fortæller Judy Jenkins.

Halvandet år efter den voldsomme oplevelse sidder 70-årige Judy Jenkins i sit nydelige hjem i USA-delstaten Tennessee, mens hun bevæget, men roligt fortæller historien om sin datters misbrug af stærke smertestillende piller.

Judy Jenkins’ historie er en del af en kampagnefilm, der bliver bragt på lokal-tv i den amerikanske sydstat, hvor misbruget af receptpligtige piller er så omfattende, at eksperter og myndigheder betegner det som en epidemi.

Kampagnen hedder ”Count it! Lock it! Drop it!” og opfordrer alle i Tennessee til at holde tal på deres piller, låse dem inde og smide resterne væk. De lokale sundhedsmyndigheder anslår nemlig, at 70.000 ud af statens 6,6 millioner indbyggere har så stort et problem med pillerne, at de burde få behandling, og mindst halvdelen af misbrugerne får eller stjæler piller fra familie eller venner.

”Der har længe været en opfattelse af, at du ikke kan blive afhængig af noget, som en læge udskriver til dig. Mange tænker, at de ikke er lige så farlige som ulovlige stoffer,” siger medstifter af kampagnen Kristina Clark.

Men receptpligtig medicin kan bestemt være lige så farlig og vanedannede som ulovlige stoffer. Det gælder ikke mindst den kategori af lægemidler, der går under fællesbetegnelsen opioider og inkluderer morfin, kodein og metadon.

Opioider er vanedannende og kræver med tiden højere og højere dosis for at opnå samme effekt. Forrige år døde over 1000 mennesker i Tennessee af en overdosis med opioider involveret. De fleste af de lovlige piller, andre af det ulovlige stof heroin, som også hører til gruppen af opioider.

Ofte begynder misbruget tilfældigt, fortæller Kristina Clark:

”Vi har set flere sportstalenter, som bliver skadet og derfor begynder at få smertestillende medicin. Og så er de pludselig afhængige. For andre sker det måske efter et trafikuheld eller en operation.”

I et forsøg på at dæmme op for den efterfølgende selv-medicinering uddeler Kristina Clark og hendes kolleger små bokse med lås og nøgle til private hjem, ligesom de har opstillet små containere rundt i amterne, så folk kan komme af med deres overskydende piller.

”Hvis en person vil have fat i pillerne, så hjælper den lille boks i hjemmet ikke noget, men vores håb er, at den er nok til at holde de fleste fra at gå i deres forældres eller venners piller,” siger Kristina Clark.

I Tennessee er særligt den østlige del hårdt ramt, men epidemien breder sig ud over hele USA, og det skønnes, at to millioner amerikanere har et problem med deres forbrug af opioider.

De bagvedliggende forklaringer er mange, men de fleste er enige om, at problemerne begyndte i 1990’erne, da der som følge af et videnskabeligt studie kom et øget pres på lægerne for at behandle smerter og på medicinalfirmaerne for at producere stærkere smertestillende medicin. Fra 1999 og 10 år frem firedobledes salget at de stærke piller – antallet af dødelige overdoser steg lige så markant.

I det østlige Tennessee lyder forklaringerne derudover, at regionen er hårdt ramt økonomisk, lægerne her udskriver næstflest recepter på opioider i hele landet, indbyggerne har meget ringe adgang til psykologer og psykiatere, og området udgør et knudepunkt for den ulovlige trafik af piller i USA.

Det kræver ikke lang tid i området at finde ud af, at alle kender en misbruger eller en ven eller forælder til en misbruger, men de færreste ønsker at tale åbent om det.

”Det er det, vi prøver at ændre ved at bruge Judy Jenkins i vores kampagnefilm. Hun er en almindelige kvinde, hun er sygeplejerske, og hun kendte til sin datters misbrug, og alligevel mistede hun hende til en overdosis. Det her kan ske for alle,” siger Kristina Clark.

Og måske er tingene så småt ved at ændre sig i det østlige Tennessee. I den lille by LaFollette underviser en lokal apoteker små og store skolebørn i at kende forskel på piller og slik; en tidligere dommer er blevet kendt for at tilbyde gravide misbrugere behandling i fængslet; og nogle arbejdspladser hjælper sågar deres medarbejdere med at blive stoffrie.

Jo flere, der deltager, des bedre, siger Julie Hamlin, der er daglig leder på den private afvænningsklinik Cornerstone of Recovery et kvarters kørsel syd for byen Knoxville.

Blandt de af klinikkens klienter, der får hjælp og opbakning fra arbejdspladsen, siger 85-90 procent i månederne efter behandlingen, at de er stoffrie. For dem, der kun får opbakning fra familien, er tallet nede på 45 til 50 procent.

Tallene bygger på patienternes egne indberetninger, så de skal tages med et gran salt, men forskellen på resultaterne er ikke til at tage fejl af, mener Julie Hamlin:

”Vi er nødt til at få flere involveret.”

I et kristent og konservativt område som det østlige Tennessee betyder det i høj grad også kirken. Og her er der sket noget de senere år, siger Julie Hamlin, der har arbejdet med misbrug siden 1989. For 20 år siden ville kirkerne ikke have noget med misbrugerne at gøre, men i dag tilbyder flere kirker særlige gudstjenester til folk, der er berørt af pilleepidemien.

En af dem er metodistkirken Powell Church få minutters kørsel nord for Knoxville, hvor Brooke Hartmann er præst.

”Vi er nødt til at erkende, at misbrugere ikke er dårlige mennesker. Det er simpelthen ikke sandt. Gud elsker os, hver og én,” siger Brooke Hartmann.

Præsten fortæller, at en gruppe borgere i naboamtet var rundt at banke på døre for at høre, hvad deres medborgere ser som deres lille samfunds største problem: 85 procent sagde misbrug.

Folk henvender sig også til Brooke Hartmann for at få gode råd, men de færreste deler den slags personlige problemer med hinanden, og derfor tilbyder Powell Church hver uge fællesspisning, gudstjeneste og terapigrupper, hvor særligt forældre og pårørende kan komme og tale med ligesindede. Misbrugerne selv forsøger hun at sende videre til professionelle behandlere.

”Forældre lever ofte i det skjulte, fordi de skammer sig og er bange for at blive stemplet. Så vi forsøger bare at tilbyde et sikkert sted for dem at være,” siger præsten.

Ikke alle områdets kirker arbejder i dag med misbrug, men Brooke Hartmann er enig med Julie Hamlin i, at der generelt er ved at ske et holdningsskifte, hvor kirken i højere grad ser på misbrug som en sygdom i stedet for en synd. Og kirken er nødt til tage ansvar, for lige nu ”ødelægger” stofferne de små samfund,

”I kirkerne har vi måske for ofte haft en tendens til at tale om folk udenfor, men nu er vi tvunget til at kigge indad. For virkeligheden er, at der sidder folk i vores kirker og dør af deres misbrug.”