Prøv avisen

Mislykket kupforsøg skubber Tyrkiet i en mere religiøs retning

Tyrkere fejrede i går over hele landet, som her i storbyen Istanbul, at det militærkup, der tog sin begyndelse fredag aften, blev slået ned. – Foto: Daniel Mihailescu/AFP/Scanpix

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, står med en gylden mulighed for at forfølge sit mål om at reformere Tyrkiet med endnu større hast og med endnu hårdere metoder efter weekendens mislykkede militærkup

Et vestligt orienteret samfund, hvor religion holdes ude af det offentlige rum.

Sådan lød visionen fra den tyrkiske landsfader, Mustafa Kemal Atatürk, da han i 1923 erklærede republikken Tyrkiet for en realitet.

I over 90 år har disse sekulære idealer udgjort nogle af den tyrkiske stats grundsøjler. Men over de seneste 13 år, hvor landets nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, har været ved magten, har han sammen med sit islamiske parti AKP skubbet Tyrkiet gradvist længere væk fra dets oprindelig sekulære grundlag.

Og efter weekendens fejlslagne kupforsøg vil landet tage endnu et stort og afgørende skridt væk fra Atatürks idealer og over mod et mere autoritært styre domineret af politisk islam.

”Kupforsøget giver Erdogan en gylden mulighed for at forfølge sit mål om at reformere landet med endnu større hast og med endnu hårdere metoder end tidligere,” siger Gallia Lindenstrauss, Tyrkiet-ekspert ved det israelske Institut for Nationale Sikkerhedsstudier.

Hun forklarer, at Erdogans største mål er at styrke sin egen position og magt som præsident, hvilket også fører til et opgør med Atatürks sekularisme.

”Det er oplagt at tro, at religion nu får en mere synlig plads i det offentlige rum. Det bliver måske ikke et komplet skifte fra et sekulært til et religiøst system, men balancen kommer til at ændre sig,” siger hun.

Kupforsøget begyndte fredag sidst på aftenen. Her indtog dele af militæret flere områder af både hovedstaden, Ankara, og landets største by, Istanbul, hvor hårde kampe brød ud. Kupmagerne kaldte sig for forsvarere af Tyrkiets sekulære forfatning, hvilket er den rolle, som hæren traditionelt har haft i landet.

Men Erdogan formåede at få sine tilhængere på gaderne med et opråb fra sin mobiltelefon. Hurtigt fulgte landets moskéer trop og brugte minareterne til at kalde folk til demonstration. Og i løbet af natten stod det klart, at kuppet var forpurret.

Dermed er det, der var et forsøg på at styrte Erdogan, i stedet endt med, at han står stærkere end nogensinde før. Den situation vil han bruge som en fribillet til at øge sine magtbeføjelser og slå endnu hårdere ned på kritikere, vurderer den danske journalist og forfatter til bogen ”Tyrkiet 1923-2013” Deniz Serinci.

”Kupforsøget er en hjælp til Erdogan til at indføre et endnu stærkere præsidentstyre,” siger han.

Den tyrkiske præsident er længe blevet kritiseret af menneskeretsorganisationer for blandt andet at forfølge politiske modstandere og fængsle kritiske journalister. Derfor har analytikere hen over weekenden peget på risikoen for, at kupforsøget yderligere vil øge hans autoritære tendenser.

Bekymringen fik blandt andet næring af Erdogans første reaktioner på kupforsøget, som han har kaldt for ”en Guds gave” og brugte som anledning til at suspendere over 2700 dommere og anholde godt 6000 mennesker, primært fra hæren.

Endnu er det uklart, hvem der stod bag det mislykkede kup, og hvad motivet var. Erdogan har dog beskyldt den islamiske teolog og tænker Fethullah Gülen for at være den skyldige. De to har været partnere i årevis, men kom i konflikt med hinanden i 2013. Gülen har siden 1999 ledet sin store, islamiske bevægelse fra Pennsylvania i USA.

Umiddelbart kan det lyde ulogisk, at den sekulære hær og Gülens islamiske bevægelse skulle slå sig sammen imod Erdogan. Gülen er selv en kritiker af den meget yderligtgående form for sekularisme, som Atatürk indførte. Men ifølge Deniz Serinci er det i teorien ikke et utænkeligt scenarie.

”Vi har endnu ikke set skyggen af beviser. Men logikken skulle i så fald være, at min fjendes fjende er min ven. Ved tidligere valg har vi også set, at Gülen har opfordret sine tilhængere til at stemme på det sekulære oppositionsparti,” siger han.

Gülen selv afviser at have noget med kuppet at gøre, og luftede sågar i går den tanke, at det er Erdogan, der har iscenesat det for at få en anledning til at slå ned på sine modstandere.