Missionsselskaber vil have flere penge til at redde bådflygtninge

En større pose penge og bedre forståelse mellem kulturer er ifølge missionsselskaber vejen frem for at løse krise. Uholdbar løsning, siger udviklingsekspert

”Der skal sættes flere ressourcer ind, og der skal sættes flere kræfter ind. Når der skal gøres mere, koster det selvfølgelig også mere,” siger Mogens Kjær fra Danmission om en planlagt øget indsats for bådflygtninge i Middelhavet. På billedet ses den italienske kystvagt og en båd fyldt med bådflygtninge under en redningsaktion.
”Der skal sættes flere ressourcer ind, og der skal sættes flere kræfter ind. Når der skal gøres mere, koster det selvfølgelig også mere,” siger Mogens Kjær fra Danmission om en planlagt øget indsats for bådflygtninge i Middelhavet. På billedet ses den italienske kystvagt og en båd fyldt med bådflygtninge under en redningsaktion.

Flere penge.

Det er i kombination med ”tværkulturel forståelse, langvarige partnerskaber og varige forandringer for mennesker” en del af løsningen på de flygtningestrømme, vi ser bevæge sig mod Europa i øjeblikket.

Afsendere på det budskab er blandt andre Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Mission, og Mogens Kjær, generalsekretær i Danmission.De har i samarbejde med en række missionsledere forfattet et kritisk indlæg i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Her beskriver de blandt andet deres frygt for, ”at de hidtidige løsninger primært kommer til at handle om at beskytte 'Fort Europa' og vores velstand og livsform imod at blive oversvømmet af fattige og forfulgte mennesker.”

Skal vi virkelig løse problemerne, kræver det blandt andet, at vi formår at sætte os ind i den situation, som flygtningene står i, siger Jens Ole Christensen:

”Vi kan ikke hjælpe disse mennesker, og vi kan ikke handle på en ordentlig måde, hvis vi ikke har begreb om, hvordan verden og livet ser ud for disse mennesker.”

Og så skal der flere penge på bordet, siger han.

”Hvis vi virkelig skal hjælpe disse mennesker, så tror jeg også, at det skal betyde noget for den måde, vi prioriterer på i Danmark.”

Det er Mogens Kjær fra Danmission enig i:

”Der skal sættes flere ressourcer ind, og der skal sættes flere kræfter ind. Når der skal gøres mere, koster det selvfølgelig også mere,” siger han.

Men Hans Kristian Skibby, udviklingsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke, at det vil løse noget som helst at bruge flere penge på at få vendt flygtningestrømmen.

”Der skal findes flere penge, end der findes i hele verden, hvis man tror, at man kan løfte den afrikanske levestandard, så folk ikke flygter mod Europa. Vi har i årtier sendt flere og flere penge til det afrikanske kontinent, og det har altså ikke løst problemerne. Sender man flere penge, vil der også være en større befolkningstilvækst i Afrika, fordi det begynder at gå bedre. Der vil ikke være indtægter til mad til de mennesker, medmindre man får det fra andre lande. Det er en uholdbar løsning,” siger Hans Kristian Skibby.

Også Martin Paldam, der som professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet har arbejdet med udviklingsbistand i årevis, forholder sig skeptisk.

”Så nemt er det altså ikke. Det er et problem, der ikke kan løses, selvom det er en frygtelig ting at sige. Vi kan ikke tåle at se mennesker drukne. Jeg synes også, det er rædselsfuldt, og man kan ikke tvinge dem hjem igen. Men flere penge er ikke løsningen. Hvad skal de også gå til? Til at drive flere flygtningelejre? Så vil der blot komme endnu flere flygtninge,” siger Martin Paldam.

Han har også svært ved at se, hvordan en bedre ”tværkulturel forståelse” skulle løse problemerne:

”Lige nu går det kun den modsatte vej. Vi ser en stigende intolerance mod kristne i Afrika og Mellemøsten. Det nytter nok heller ikke, at vi får flere flygtninge til Danmark, fordi vi har set, hvor langsomt det går med at absorbere eksempelvis somaliere herhjemme.”